Bibelen online
Baruks Bog Kapitel 4
Den er bogen med Guds bud,
loven, som består til evig tid.
Alle, der holder fast ved visdommen, skal leve,
men de, der forlader den, skal dø.
Vend om, Jakob, grib den,
gå frem mod stråleglansen fra den.
Overlad ikke til andre det, som er din ære,
og det, som er dit gode, til et fremmed folk.
Israel, vi er lykkelige, for vi ved,
hvad der er godt i Guds øjne.
Jerusalems skæbne
Vær ved godt mod, mit folk, du som fører navnet Israel videre. Det var ikke for at blive udryddet, I blev solgt til folkene. Men fordi I havde vakt Guds vrede, blev I prisgivet til fjenden. I krænkede jo jeres skaber ved at ofre til dæmoner i stedet for til Gud. I glemte den evige Gud, der tog sig af jer, og I bragte sorg over Jerusalem, der som en mor opfostrede jer. For hun så den vrede, som Gud lod komme over jer, og sagde:
Hør, I kvinder, Zions naboer, Gud har bragt en stor sorg over mig;
jeg har set mine sønner og døtre gå i fangenskab,
som den Evige påførte dem.
Jeg havde dog opfostret dem med glæde,
men måtte under gråd og klage sende dem bort.
Ingen skal fryde sig over mig,
at jeg er enke, forladt af alle.
Fordi mine børn har syndet, sidder jeg ene tilbage,
fordi de veg bort fra Guds lov.
Hans retsregler ville de ikke vide af;
de fulgte ikke Guds buds veje,
og de gik ikke ad tugtens stier,
som fører til hans retfærdighed.
Kom, Zions naboer,
tænk på mine sønner og døtre, der gik i fangenskab,
som den Evige påførte dem.
Han førte et folk fra det fjerne over dem,
et skamløst folk med et fremmed sprog
uden ærbødighed for den gamle
og uden medlidenhed med barnet.
De bortførte enkens elskede sønner
og berøvede den enlige hendes døtre.
Hvordan skulle jeg kunne hjælpe jer?
Kun han, som bragte ulykkerne over jer,
kan rive jer ud af jeres fjenders hånd.
Gå, børn, gå, jeg er ladt alene!
Jeg har taget tryghedens dragt af
og iført mig tiggerdragten.
Alle mine dage råber jeg til den Evige.
Vær ved godt mod, børn, og råb til Gud,
så vil han rive jer ud af fjendens stærke hånd.
Jeg har sat mit håb til den Evige,
at han vil frelse jer.
Den Hellige har fyldt mig med glæde over den barmhjertighed,
som den Evige, jeres frelser, snart skal vise jer.
Under gråd og klage måtte jeg sende jer bort;
men Gud vil give jer tilbage til mig med fryd og glæde for evigt;
for ligesom Zions naboer så jer gå i fangenskab,
således skal de snart se frelsen fra jeres Gud
komme til jer med den Eviges store herlighed og stråleglans.
Børn, hold ud under vreden,
som Gud har ladet komme over jer.
Fjenden har forfulgt dig,
men snart skal du få hans undergang at se
og sætte din fod på hans nakke.
Mine stakkels børn måtte vandre ad ujævne veje,
bortført som en hjord, der er røvet af fjenden.
Vær ved godt mod, børn, og råb til Gud.
Han, som bragte dette over jer, vil huske jer.
For som I forhen var opsat på at fare vild, bort fra Gud,
må I nu vende om og søge ham med tidobbelt iver.
Han, som har bragt ulykkerne over jer,
vil også skænke jer frelse og evig glæde.
Vær ved godt mod, Jerusalem!
Han, som gav dig navn, vil trøste dig.
Ilde skal det gå dem, der har gjort dig ondt
og glædet sig over dit fald.
Ilde skal det gå de byer, hvor dine børn måtte trælle.
Ilde skal det gå den by, der modtog dine sønner.
For ligesom den har glædet sig over dit fald
og frydet sig over din undergang,
således skal den komme til at sørge over sin egen ødelæggelse.
Jeg vil berøve den jubelen over folkemængden,
dens stolthed skal forvandles til sorg.
Den Evige vil sende ild ned over den i mange dage,
og dæmoner skal bo i den i lange tider.
Vend blikket mod øst, Jerusalem,
og se den glæde, som kommer til dig fra Gud.
Se, der kommer dine sønner, som du måtte sende bort,
de kommer, samlede fra øst og vest
på den Helliges bud,
og glæder sig over Guds herlighed.
