Bibelen online

Dommerbogen Kapitel 19

Benjaminitternes skændselsdåd

På den tid, da der ingen konge var i Israel, var der en levit, der havde slået sig ned langt oppe i Efraims bjergland; han havde taget en kvinde fra Betlehem i Juda til medhustru. Hun blev vred på ham og forlod ham og gik til sin fars hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire måneders tid, tog hendes mand af sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin karl og et par æsler med. Den unge pige førte ham ind i sin fars hus, og da faderen fik øje på ham, gik han ham glad i møde. Hans svigerfar, pigens far, holdt på ham, så han blev hos ham i tre dage, og de spiste og drak og sov der. Da han den fjerde dag om morgenen gjorde sig klar til at tage af sted, sagde pigens far til sin svigersøn: »Styrk dig først med lidt mad. Bagefter kan I gå.« Så blev de. De to spiste og drak sammen; pigens far sagde så til manden: »Bliv her dog til i morgen, og gør dig det behageligt!« Men da manden alligevel ville bryde op, nødte hans svigerfar ham, så han blev der endnu en nat. Da han den femte dag om morgenen ville tage af sted, sagde pigens far: »Styrk dig først med lidt mad; I kan vente til hen på eftermiddagen.« Så spiste de to sammen. Da manden ville tage af sted sammen med sin medhustru og sin karl, sagde hans svigerfar, pigens far, til ham: »Dagen går på hæld. Bliv her natten over, og gør dig det behageligt! I morgen tidlig kan I tage af sted; så kan du komme hjem.« Men manden ville ikke blive natten over; han tog af sted, og noget efter var han på højde med Jebus, det samme som Jerusalem. Han havde et par opsadlede æsler med sig. Hans medhustru var også med.

Da de nu var i nærheden af Jebus, og solen var ved at gå ned, sagde karlen til sin herre: »Kom, lad os tage ind i jebusitternes by her og overnatte.« Men hans herre sagde til ham: »Nej, vi vil ikke tage ind i en fremmed by, hvor der ikke bor israelitter. Vi tager videre til Gibea. Kom,« sagde han til karlen, »lad os tage et andet sted hen; vi overnatter i Gibea eller Rama.« Så gik de videre. Da solen gik ned, var de i nærheden af Gibea i Benjamin, og de tog ind i Gibea for at overnatte dér. Da de var kommet derind, slog de sig ned på byens torv; der var ingen, der tilbød dem husly for natten. Men ud på aftenen kom en gammel mand hjem fra arbejdet i marken. Han var fra Efraims bjergland, og han boede som fremmed i Gibea; stedets befolkning var benjaminitter. Da den gamle mand fik øje på den vejfarende på byens torv, sagde han: »Hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?« Han svarede: »Vi er på vej fra Betlehem i Juda op i Efraims bjergland, hvor jeg bor. Jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på vej hjem. Men der er ingen, der tilbyder mig husly. Jeg har både strå og foder til vores æsler, herre; jeg har også brød og vin til mig selv og kvinden og til karlen, jeg har med. Vi mangler intet!« Da sagde den gamle mand: »Du er velkommen! Lad mig sørge for alt, hvad du har brug for. Her på torvet skal du i hvert fald ikke overnatte.« Han tog ham med hjem og sørgede for foder til æslerne, og da de havde vasket støvet af fødderne, spiste de og drak.

Mens de sad og havde det rart, blev huset omringet af mændene i byen, og det var ondsindede mennesker. De hamrede på døren og råbte til den gamle mand, der ejede huset: »Kom ud med den mand, der er kommet til dit hus. Vi vil ligge med ham!« Men manden, der ejede huset, gik ud til dem og sagde: »Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Så nedrigt må I ikke bære jer ad, nu da denne mand er kommet til mit hus. Her er min datter; hun er jomfru. Hende vil jeg føre ud til jer, så I kan voldtage hende og gøre med hende, hvad I har lyst til. Men denne mand må I ikke gøre noget så nedrigt imod.« Men mændene ville ikke høre på ham. Så tog manden sin medhustru og førte hende ud på gaden til dem. Og de lå med hende og mishandlede hende hele natten, lige til det blev morgen; de slap hende først, da det var ved at blive lyst. Ved daggry kom kvinden og faldt sammen foran døren til mandens hus, hvor hendes herre var, og dér lå hun, lige til det var helt lyst. Om morgenen stod hendes herre op, og da han åbnede døren og gik ud for at drage videre, fandt han sin medhustru liggende foran døren med hænderne på tærskelen. Han sagde til hende: »Rejs dig op, så vi kan komme af sted!« Men der kom intet svar. Så løftede han hende op på æslet og begav sig hjemad.

Da han var kommet hjem, greb han en kniv, tog sin medhustru og skar hende i tolv stykker, led for led, og sendte stykkerne af hende ud i hele Israel. Og alle, der så det, sagde: »Lige siden israelitterne drog op fra Egypten, er sådan noget aldrig sket; vi har aldrig oplevet noget lignende. Tænk nu over det! Sig, hvad I råder til!«

Krydshenvisning:

Dom 17,6

Krydshenvisning:

Dom 1,21

1 Krøn 11,4

Krydshenvisning:

Jos 18,28

Krydshenvisning:

1 Mos 19,5-8

Hos 9,9

Krydshenvisning:

1 Mos 19,5-8

Krydshenvisning:

1 Mos 19,5-8

Krydshenvisning:

1 Sam 11,7

Krydshenvisning:

Hos 10,9