Bibelen online

Dommerbogen Kapitel 1

Judastammens erobringer

Da Josva var død, spurgte israelitterne Herren: »Hvem af os skal først drage op og angribe kana'anæerne?« Herren svarede: »Det skal Juda. Jeg giver landet i hans hånd.« Juda sagde til sin bror Simeon: »Drag med mig op til det landområde, der er tilfaldet mig, og lad os angribe kana'anæerne, så vil jeg også følge dig til dit landområde.« Og Simeon fulgte ham.

Så drog Juda op, og Herren gav kana'anæerne og perizzitterne i deres hånd, og de slog dem i Bezek og dræbte ti tusind mand. Da de mødte Adonibezek i Bezek, gik de til angreb på ham og slog kana'anæerne og perizzitterne. Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, greb ham og huggede tommelfingrene og storetæerne af ham. Da sagde Adonibezek: »Halvfjerds konger med afhuggede tommelfingre og storetæer har samlet krummer under mit bord. Nu har Gud gengældt mig det, jeg har gjort!« Så blev han ført til Jerusalem, og dér døde han.

Judæerne angreb Jerusalem og indtog den. De huggede indbyggerne ned med sværd og stak ild på byen. Derefter drog judæerne ned for at angribe de kana'anæere, der boede i Bjerglandet, i Sydlandet og i Lavlandet. Og Juda drog mod de kana'anæere, der boede i Hebron – Hebron hed tidligere Kirjat-Arba – og slog Sheshaj, Akiman og Talmaj. Derfra drog de mod indbyggerne i Debir; tidligere hed Debir Kirjat-Sefer. Kaleb havde sagt: »Den, der slår Kirjat-Sefer og indtager den, får min datter Aksa til kone.« Otniel, søn af Kalebs yngre bror Kenaz, indtog den, og Kaleb gav ham sin datter Aksa til kone. Men da hun kom til ham, fik hun ham overtalt til at måtte bede sin far om et stykke jord. Hun sprang ned af æslet, og Kaleb sagde til hende: »Hvad vil du?« Hun svarede: »Giv mig en gave. Siden du har bortgiftet mig i Sydlandet, skal du give mig kilder.« Så gav Kaleb hende både de øvre og de nedre kilder.

Efterkommerne af den kenit, der var Moses' svigerfar, drog sammen med judæerne op fra Palmebyen til Judas ørken i Arads sydland og bosatte sig hos befolkningen dér.

Juda drog ud sammen med sin bror Simeon, og de slog de kana'anæere, der boede i Sefat; de lagde band på byen, og derfor fik den navnet Horma. Så indtog Juda Gaza med opland, Ashkalon med opland og Ekron med opland. Herren var med judæerne, så de erobrede bjerglandet. Men de kunne ikke fordrive dem, der boede i slettelandet; de havde nemlig jernvogne.

Kaleb fik Hebron, sådan som Moses havde befalet, og han fordrev de tre Anak-sønner derfra.

Men jebusitterne, som boede i Jerusalem, fik benjaminitterne ikke fordrevet, og den dag i dag bor jebusitterne sammen med benjaminitterne i Jerusalem.

Josefstammens erobringer

Også Josefs hus drog op; de gik mod Betel, og Herren var med dem. Josefs hus udspejdede Betel – byen hed tidligere Luz – og da vagtposterne så en mand komme ud af byen, sagde de til ham: »Vis os, hvor vi kan komme ind i byen, så vil vi skåne dig.« Så viste han dem, hvor de kunne komme ind. De huggede indbyggerne ned med sværd, men manden og hele hans familie lod de slippe. Han drog til hittitternes land og byggede en by, som han kaldte Luz; det hedder den den dag i dag.

Ikke erobrede byer

Manasse fik ikke fordrevet indbyggerne i Bet-Shan med tilhørende småbyer, i Ta'anak med tilhørende småbyer, i Dor med tilhørende småbyer, i Jibleam med tilhørende småbyer og i Megiddo med tilhørende småbyer; det lykkedes kana'anæerne at blive boende i den del af landet. Da israelitterne blev de stærkeste, gjorde de kana'anæerne til hoveriarbejdere. De fordrev dem ikke.

Efraim fik ikke fordrevet de kana'anæere, som boede i Gezer; kana'anæerne blev boende blandt dem i Gezer.

Zebulon fik ikke fordrevet indbyggerne i Kitron og i Nahalol; kana'anæerne blev boende blandt dem og blev hoveriarbejdere.

Asher fik ikke fordrevet indbyggerne i Akko og i Sidon, og i Aklab, Akzib, Helba, Afik og Rehob. Asheritterne bosatte sig blandt de kana'anæere, der boede i landet, for de fik ikke fordrevet dem.

Naftali fik ikke fordrevet indbyggerne i Bet-Shemesh og i Bet-Anat, men bosatte sig blandt de kana'anæere, der boede i landet; indbyggerne i Bet-Shemesh og Bet-Anat blev hoveriarbejdere for dem.

Amoritterne trængte danitterne tilbage i bjerglandet og tillod dem ikke at komme ned på sletten. Det lykkedes endda amoritterne at blive boende i Har-Heres, i Ajjalon og i Sha'albim; men da Josefs hus fik overtaget, blev de hoveriarbejdere.

Edomitternes område strakte sig fra Akrabbim-passet, fra Sela og opefter.

Krydshenvisning:

Dom 20,18

4 Mos 27,21

Krydshenvisning:

1 Mos 49,8

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jos 15,13-19

Krydshenvisning:

Jos 15,13-19

Krydshenvisning:

Jos 15,13-19

Krydshenvisning:

Jos 15,13-19

Krydshenvisning:

Jos 15,13-19

Krydshenvisning:

Jos 15,13-19

Krydshenvisning:

Dom 4,11

4 Mos 10,29

Jos 12,14

Note:

Se til 4 Mos 21,3.

Krydshenvisning:

4 Mos 14,45

Krydshenvisning:

Jos 17,16

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jos 15,63

2 Sam 5,6

Krydshenvisning:

1 Mos 28,19

Jos 12,16

Krydshenvisning:

Jos 17,11-13

Krydshenvisning:

Jos 16,10

Krydshenvisning:

Jos 19,15

Krydshenvisning:

Jos 19,38

Krydshenvisning:

Jos 19,42