Bibelen online

Første Krønikebog Kapitel 11

David bliver konge i Israel

Derefter samledes hele Israel hos David i Hebron og sagde: »Vi er jo af samme kød og blod som du. Før i tiden, også dengang Saul var konge, var det dig, der førte Israel ud i krig og hjem igen. Og Herren din Gud har sagt til dig: Du skal vogte mit folk Israel, du skal være fyrste over mit folk Israel.« Alle Israels ældste var kommet til kongen i Hebron; dér sluttede David pagt med dem for Herrens ansigt, og de salvede David til konge over Israel efter Herrens ord ved Samuel.

Indtagelsen af Jerusalem

David og hele Israel drog nu til Jerusalem, det samme som Jebus, hvor jebusitterne, landets indbyggere, boede. Jebusitterne sagde til David: »Her kommer du ikke ind!« Men David indtog klippeborgen Zion, det samme som Davidsbyen. David sagde: »Den første, der slår en jebusit ihjel, skal være overhoved og anfører.« Joab, Serujas søn, kom først op, så han blev overhoved. David tog nu bolig i klippeborgen; derfor kaldte man den Davidsbyen. Han befæstede byen hele vejen rundt fra Millo; resten af byen genopførte Joab. Og David blev mægtigere og mægtigere; Hærskarers Herre var med ham.

Davids krigshelte

Dette er de førende af Davids krigshelte, som sammen med hele Israel gav hans kongedømme deres støtte og gjorde ham til konge efter Herrens ord om Israel. Dette er listen over Davids krigshelte: Jashobeam, Hakmonis søn, anfører for de tre; det var ham, der svang sit spyd over 300 faldne på én gang. Den næste af de tre helte var akoitten Eleazar, Dodajs søn. Han var med David ved Pas-Dammim, dengang filistrene samledes til kamp. Der var en mark, hvor byggen stod tæt, og da hæren flygtede for filistrene, stillede han sig op midt i marken og forsvarede den og huggede filistrene ned, så Herren gav en stor sejr.

Engang drog tre af de tredive høvdinge ned over klippen til David i Adullams hule, mens filistrenes hær lå lejret i Refaim-dalen. David var på det tidspunkt i klippeborgen, og filistrenes guvernør var i Betlehem. David blev tørstig og sagde: »Hvem vil hente noget vand til mig fra cisternen ved byporten i Betlehem?« Så brød de tre gennem filistrenes lejr og øste vand op af cisternen ved byporten i Betlehem og bragte det til David. Men han ville ikke drikke det, han udgød det for Herren og sagde: »Min Gud bevare mig fra at gøre det! Skulle jeg drikke disse mænds blod, når de har sat livet på spil ved at hente det?« Og han ville ikke drikke det. Dette gjorde de tre helte.

Joabs bror Abishaj stod i spidsen for de tredive. Han svang sit spyd over tre hundrede faldne og blev berømt blandt de tredive; han nød anseelse blandt de tredive og blev deres anfører, men kom ikke på højde med de tre.

Jojadas søn Benaja fra Kabse'el var en tapper mand, der udførte talrige heltegerninger. Det var ham, der dræbte moabitten Ariels to sønner. Det var også ham, der gik ned i en cisterne og dræbte en løve, en dag det sneede. En anden gang dræbte han en kæmpestor egypter, fem alen høj; egypteren havde et spyd som en væverbom i hånden, og Benaja gik imod ham med en kæp og vristede spyddet ud af hånden på ham og dræbte ham med hans eget spyd. Det gjorde Benaja, Jojadas søn, og han blev berømt blandt de tredive helte; men selv om han nød anseelse blandt de tredive, kom han ikke på højde med de tre. David satte ham i spidsen for sin livvagt.

De erfarne krigere var: Joabs bror Asael; Dodos søn Elkanan fra Betlehem; Shammot fra Harod; Heles fra Pelet; Ikkeshs søn Ira fra Tekoa; Abiezer fra Anatot; Sibbekaj fra Husha; Ilaj fra Akoa; Maharaj fra Netofa; Ba'anas søn Heled fra Netofa; Ribajs søn Ittaj fra Gibea i Benjamin; Benaja fra Pir'aton; Huraj fra Nahale-Ga'ash; Abiel fra Arba; Azmavet fra Bahurim; Eljakba fra Sha'albon; Jashen fra Gizon; Shages søn Jonatan fra Harar; Sakars søn Akiam fra Harar; Urs søn Elifal; Hefer fra Mekera; Akija fra Gilo; Hesro fra Karmel; Ezbajs søn Na'araj; Natans bror Joel; hagrittens søn Mibkar; Selek fra Ammon; Nakraj fra Be'erot; han var Serujas søn Joabs våbendrager; Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir; hittitten Urias; Aklajs søn Zabad; rubenitten Shizas søn Adina, rubenitternes overhoved over de tredive; Ma'akas søn Hanan; Joshafat fra Meten; Uzzija fra Ashtarot; Shama og Je'uel, sønner af Hotam fra Aro'er; Shimris søn Jedi'ael; hans bror Joha fra Tis; Eliel fra Mahanajim; Elna'ams sønner Jeribaj og Joshavja; Jitma fra Moab; Eliel, Obed og Ja'asiel fra Soba.

Krydshenvisning:

2 Sam 5,1-3

Krydshenvisning:

2 Sam 5,1-3

1 Sam 13,14

Krydshenvisning:

2 Sam 5,1-3

1 Sam 16,13

Krydshenvisning:

2 Sam 5,6-10

Jos 15,63

Dom 1,21

Krydshenvisning:

2 Sam 5,6-10

Krydshenvisning:

2 Sam 5,6-10

Krydshenvisning:

2 Sam 5,6-10

Krydshenvisning:

2 Sam 5,6-10

Krydshenvisning:

2 Sam 5,6-10

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

1 Krøn 27,2

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

1 Krøn 27,4

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

1 Sam 17,1

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

1 Sam 22,1

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

1 Sam 17,7

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

1 Krøn 27,5-6

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

1 Krøn 27,7

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

1 Krøn 27,10

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

2 Sam 11,3

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39

Krydshenvisning:

2 Sam 23,8-39