Bibelen online

Dommerbogen Kapitel 21

I Mispa havde israelitterne svoret, at ingen af dem ville give en benjaminit sin datter til kone. Da nu folket var kommet til Betel, satte de sig dér for Guds ansigt og gav sig til at græde højt lige til aften. De sagde: »Herre, Israels Gud! Hvorfor er dette sket i Israel? Vi må i dag savne en af Israels stammer!« Næste morgen byggede folket et alter dér, og de bragte brændofre og måltidsofre.

Så sagde israelitterne: »Hvem var det af alle Israels stammer, der undlod at drage op til Herren sammen med forsamlingen?« De havde nemlig højtideligt svoret, at den, som undlod at drage op til Herren i Mispa, skulle lide døden. Men israelitterne havde medlidenhed med deres brødre benjaminitterne og sagde: »I dag er en stamme hugget af Israel. Hvordan kan vi skaffe koner til dem, der er tilbage? Vi har jo svoret ved Herren, at vi ikke vil give dem vore døtre til kone.« Så spurgte de: »Er der nogen af Israels stammer, som undlod at drage op til Herren i Mispa?« Det viste sig, at der ikke var kommet nogen fra Jabesh i Gilead til forsamlingen i lejren; dengang folket holdt mønstring, var der ingen af indbyggerne i Jabesh i Gilead til stede. Da sendte menigheden tolv tusind af de mest erfarne krigere af sted med denne befaling: »Drag ud, og hug indbyggerne i Jabesh i Gilead ned med sværd, også kvinder og børn. Sådan skal I gøre: I skal lægge band på alle mænd og på enhver kvinde, der har haft samleje med en mand.« Blandt indbyggerne i Jabesh i Gilead fandt de fire hundrede unge piger, der var jomfruer og ikke havde haft samleje med en mand. Dem førte de til lejren i Shilo i Kana'an. Så sendte hele menigheden nogle mænd ud for at forhandle med de benjaminitter, som var på Rimmons klippe, og tilbyde dem fred. Derefter vendte benjaminitterne så tilbage, og israelitterne gav dem de kvinder fra Jabesh i Gilead, som de havde ladet blive i live. Men der var ikke kvinder nok til dem.

Folket havde medlidenhed med benjaminitterne, fordi Herren havde gjort indhug i Israels stammer. De ældste i menigheden sagde: »Hvordan kan vi skaffe koner til dem, der er tilbage, når alle kvinder i Benjamin er udryddet?« Og de sagde: »Hvordan kan der reddes en rest af Benjamin, så der ikke bliver udslettet en stamme i Israel? Vi kan ikke give dem vore døtre til kone.« Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: »Forbandet være den, der giver en kvinde til en benjaminit!« Så sagde de: »Hør nu! Hvert år fejres Herrens fest i Shilo.« – Det ligger nord for Betel, øst for den vej, der fører fra Betel til Sikem, og syd for Lebona. – Og de gav benjaminitterne denne besked: »Gå hen og læg jer på lur i vingårdene. Hold øje med, når pigerne fra Shilo kommer ud for at danse. Så skal I komme frem fra vingårdene, og hver af jer skal fange sig en kone blandt pigerne fra Shilo og så vende tilbage til Benjamins land. Hvis deres fædre eller brødre kommer og går i rette med os, siger vi til dem: Skån dem! For de har ikke alle fået sig en kone i krigen. Det er jo ikke jer selv, der har givet jeres døtre, for så ville I have pådraget jer skyld.« Det gjorde benjaminitterne; hver af dem røvede sig en kone blandt de dansende piger. Så vendte de tilbage til deres arvelod, genopbyggede byerne og bosatte sig i dem. Samtidig drog israelitterne hjem derfra, hver til sin stamme og slægt. De tog af sted derfra, hver til sin arvelod.

På den tid var der ingen konge i Israel. Enhver gjorde, hvad han fandt for godt.

Krydshenvisning:

Dom 20,1

Krydshenvisning:

Dom 20,26

Krydshenvisning:

4 Mos 31,17-18

Krydshenvisning:

4 Mos 31,17-18

Krydshenvisning:

Dom 20,47

Krydshenvisning:

Dom 20,48

Krydshenvisning:

Dom 17,6