Jeremias tilkaldte Baruk, Nerijas søn, og efter Jeremias' diktat skrev Baruk alle de ord, Herren havde talt til ham, i en bogrulle. Så gav Jeremias Baruk denne befaling: »Jeg er afskåret fra at gå ind i Herrens tempel. Men gå du ind og læs Herrens ord, som du har skrevet i rullen efter mit diktat, for forsamlingen i Herrens tempel på en fastedag; du skal også læse dem for alle de judæere, der kommer ind fra deres byer. Måske vil de så bønfalde Herren og hver især vende om fra sin onde vej, for stor er den vrede og harme, som Herren har udtalt over dette folk.«

Så gjorde Baruk, Nerijas søn, ganske som profeten Jeremias havde befalet ham; i Herrens tempel læste han Herrens ord op af bogen.

I den niende måned i Josijas søn kong Jojakim af Judas femte regeringsår blev der udråbt en faste for Herrens ansigt for hele Jerusalems befolkning og for alle dem, der kom ind til Jerusalem fra Judas byer. Da læste Baruk Jeremias' ord op af bogen for forsamlingen i Herrens tempel; det foregik i skriveren Shafans søn Gemarjas kammer i den øvre forgård ved indgangen til den nye port. Da Mika, Gemarjas søn, Shafans sønnesøn, hørte alle Herrens ord fra bogen, gik han ned til kongens palads, til statsskriverens kammer, hvor alle stormændene opholdt sig: statsskriveren Elishama, Shemajas søn Delaja, Akbors søn Elnatan, Shafans søn Gemarja, Hananjas søn Sidkija og alle de andre stormænd. Dem fortalte Mika alle de ord, han havde hørt Baruk læse op af bogen for forsamlingen.

Stormændene sendte så Jehudi, Netanjas søn, Shelemjas sønnesøn, Kushis oldebarn, til Baruk med den besked: »Tag rullen, du læste op for forsamlingen, med dig, og kom!« Baruk, Nerijas søn, tog rullen og gik hen til dem; de sagde til ham: »Sæt dig ned og læs den op for os!« Baruk læste for dem, og da de havde hørt det, så de rædselsslagne på hinanden og sagde til Baruk: »Vi må fortælle kongen det hele.« De spurgte Baruk: »Sig os, er det efter hans diktat, du har skrevet disse ord?« Baruk svarede: »Ja, han dikterede mig alle disse ord, og jeg skrev dem med blæk i bogen.« Så sagde stormændene til Baruk: »Gå hen og skjul dig sammen med Jeremias, så ingen ved, hvor I er.«

De lagde bogrullen i statsskriveren Elishamas kammer og gik så ind i paladsgården til kongen og fortalte ham det hele. Kongen sendte Jehudi hen efter rullen, og han hentede den i statsskriveren Elishamas kammer. Så læste Jehudi den op for kongen og alle stormændene, som stod omkring ham. Kongen sad i vinterboligen – det var den niende måned – med et kulbækken brændende foran sig, og hver gang Jehudi havde læst tre-fire spalter, skar kongen dem af med en pennekniv og kastede dem på ilden i kulbækkenet, indtil hele rullen var brændt. Hverken kongen selv eller nogen af hans hoffolk blev rædselsslagne eller flængede deres klæder, da de hørte ordene. Og selv om Elnatan og Delaja og Gemarja bønfaldt kongen om ikke at brænde rullen, hørte han ikke på dem. Kongen befalede kongesønnen Jerakme'el, Azriels søn Seraja og Abde'els søn Shelemja at få fat på skriveren Baruk og profeten Jeremias. Men Herren skjulte dem.

Efter at kongen havde brændt rullen med de ord, Baruk havde skrevet efter Jeremias' diktat, kom Herrens ord til Jeremias: »Tag en ny bogrulle, og skriv alle de ord i den, der stod i den første, som Judas konge Jojakim har brændt. Og til Judas konge Jojakim skal du sige: Dette siger Herren: Du brændte denne rulle og sagde: Hvorfor skrev du i den, at Babylons konge skal komme og ødelægge dette land og udrydde mennesker og dyr i det? Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim: Ingen af hans slægt skal sidde på Davids trone. Hans lig skal ligge slængt hen i dagens hede og nattens kulde. Jeg vil straffe ham og hans slægt og hans hoffolk for deres synd og bringe hele den ulykke over dem og over Jerusalems indbyggere og judæerne, som jeg truede dem med, uden at de ville høre på det.«

Så tog Jeremias en ny rulle og gav den til skriveren Baruk, Nerijas søn. Efter Jeremias' diktat skrev han i den alle ordene fra den bog, Judas konge Jojakim havde brændt. Desuden blev der tilføjet mange lignende ord.