Bibelen online

Jobs Bog Kapitel 17

Mit livsmod er brudt,

mine dage ebber ud,

graven venter mig.

Ja, jeg er udsat for hån,

jeg øjner kun deres spot.

Stil dog sikkerhed for mig hos dig selv,

hvem skulle ellers give mig håndslag?

Du har lukket deres hjerte for indsigt,

derfor vil du ikke lade dem triumfere.

En mand indbyder sine venner til at dele formuen,

mens børnenes øjne stirrer sig trætte.

Han har gjort mig til spot og spe blandt folk,

jeg er blevet én, man spytter i ansigtet.

Mine øjne blindes af sorg,

og alle mine lemmer er som skygger.

De retskafne gyser over det,

den uskyldige ophidses over den gudløse.

Den retfærdige holder sig til sin vej,

og den, hvis hænder er rene, vokser i styrke.

Men kom blot igen alle sammen!

Jeg finder ikke nogen vís blandt jer.

Mine dage er forbi, mine planer er knust,

alle mit hjertes forhåbninger.

De gør natten til dag og siger:

»Lyset er nær trods mørket.«

Men jeg har dødsriget i vente som mit hjem,

i mørket må jeg rede min seng.

Til graven råber jeg: »Du er min far,«

til maddikerne: »Min mor og min søster!«

Hvor skulle der være håb for mig?

Hvem kan skimte håb for mig?

Følger det med mig ned i dødsriget?

Skal vi sammen synke i støvet?

Krydshenvisning:

Job 16,19

Ordsp 6,1 11,15

Krydshenvisning:

Job 30,9

Sl 69,12

Krydshenvisning:

Sl 6,8