Bibelen online

Josvabogen Kapitel 8

Erobringen af Aj

Herren sagde til Josva: »Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme! Tag hele hæren med dig, og drag op mod Aj! Se, jeg giver Ajs konge, hans folk, hans by og hans land i din hånd. Du skal gøre det samme med Aj og dens konge, som du gjorde med Jeriko og dens konge. Men det, I røver i den, og dyrene må I tage med som krigsbytte. Læg et baghold vest for byen.«

Så gjorde Josva og hele hæren sig klar til at drage op mod Aj. Josva udvalgte tredive tusind erfarne krigere og sendte dem af sted om natten med den befaling: »Læg jer i baghold vest for byen, ikke ret langt fra den, og hold jer alle sammen parat. Jeg vil nærme mig byen med alle de folk, jeg har med mig; når de så rykker ud mod os ligesom sidste gang, flygter vi for dem. I den tro, at vi flygter for dem ligesom sidste gang, vil de følge efter os så langt, at vi får dem trukket væk fra byen. Og mens vi er på flugt, skal I rejse jer fra bagholdet og erobre byen. Herren jeres Gud vil give den i jeres hånd. Når I har indtaget byen, skal I sætte ild på den. I skal gøre, som Herren har sagt. Dette er min befaling til jer.« Derefter sendte Josva dem af sted, og de drog hen og lagde sig i baghold mellem Betel og Aj, vest for Aj. Selv blev Josva den nat hos hæren.

Tidligt næste morgen mønstrede han hæren, og han og Israels ældste drog op mod Aj i spidsen for hæren. Hele den hær, han havde med sig, drog op og kom helt tæt på byen. De slog lejr nord for Aj med dalen mellem sig og Aj. Josva tog omkring fem tusind mand og lagde dem i baghold mellem Betel og Aj, vest for byen. Hæren blev bragt i stilling, både den del, der lå i lejr nord for byen, og den del, der lå i baghold vest for byen; samme nat gik Josva ned i dalen. Da Ajs konge så det, rykkede byens mænd tidligt om morgenen i hast ud til kamp mod Israel, kongen og alle hans folk, ved samlingspladsen oven for Araba-lavningen, uden at vide, at der var lagt baghold mod ham vest for byen. Josva og alle israelitterne lod sig slå på flugt af dem og flygtede i retning af ørkenen. Alle de mænd, der var i byen, blev kaldt sammen til at sætte efter dem. De satte efter Josva og blev trukket væk fra byen. Der var ingen mænd tilbage i Aj; alle rykkede ud efter israelitterne. De lod byen ligge åben og satte efter israelitterne.

Da sagde Herren til Josva: »Ræk krumsværdet, du har i hånden, ud mod Aj, for jeg giver byen i din hånd.« Og Josva rakte krumsværdet, han havde i hånden, ud mod byen. Bagholdet rejste sig hurtigt fra sit skjul og stormede frem mod byen, da Josva rakte hånden ud. De indtog byen og satte straks ild på den. Da mændene fra Aj vendte sig om, så de røgen fra byen stige op mod himlen; de havde ingen mulighed for at flygte hverken i den ene eller den anden retning, for de folk, der var flygtet ud i ørkenen, vendte sig nu mod forfølgerne. Da Josva og alle israelitterne så, at bagholdet havde indtaget byen, og at der steg røg op fra byen, vendte de om og huggede mændene fra Aj ned. Imens var de, der havde indtaget byen, kommet ud mod mændene fra Aj, der nu både foran sig og bag sig havde israelitter, som huggede dem ned. Der var ingen, der overlevede eller undslap. Kun Ajs konge tog de levende til fange, og de førte ham til Josva.

Da israelitterne på åben mark havde dræbt alle de indbyggere fra Aj, som havde forfulgt dem ud i ørkenen, og da alle til sidste mand var faldet for sværdet, vendte alle israelitterne tilbage til Aj og huggede indbyggerne ned med sværd. Den dag blev der dræbt i alt tolv tusind mænd og kvinder, alle indbyggerne i Aj. Josva trak ikke sin udrakte hånd med krumsværdet tilbage, før han havde lagt band på alle indbyggerne i Aj. Men dyrene og det, de røvede i denne by, tog israelitterne med som krigsbytte efter den befaling, Herren havde givet Josva. Og Josva brændte Aj ned; han gjorde den til en øde ruinhøj for evigt, og det er den den dag i dag. Ajs konge hængte de på et træ og lod ham hænge til aften. Da solen gik ned, gav Josva sine folk befaling om at tage liget ned fra træet og kaste det hen ved indgangen til byporten. Så kastede de en stor stendynge op over ham, og den ligger der den dag i dag.

Oplæsning af loven på Ebals bjerg

På den tid byggede Josva et alter for Herren, Israels Gud, på Ebals bjerg, sådan som Herrens tjener Moses havde befalet israelitterne, og sådan som det er foreskrevet i Moses' lovbog, et alter af utilhugne sten, som ikke var bearbejdet med jern. Dér bragte de brændofre og måltidsofre til Herren. Og på stenene skrev han i israelitternes påsyn en afskrift af den lov, Moses havde skrevet. Hele Israel, såvel de fremmede som landets egne, folkets ældste, dets skrivere og dommere stod på begge sider af arken lige over for levitpræsterne, som bar Herrens pagts ark, den ene halvdel vendt mod Garizims bjerg og den anden halvdel vendt mod Ebals bjerg, sådan som Herrens tjener Moses i sin tid havde befalet at velsigne folket Israel. Derefter oplæste Josva alle lovens ord, velsignelsen og forbandelsen, nøjagtigt som det var foreskrevet i lovbogen. Intet af det, Moses havde givet befaling om, undlod Josva at læse op for hele Israels forsamling, for kvinderne og børnene og for de fremmede, som var fulgt med.

Krydshenvisning:

5 Mos 7,18

Krydshenvisning:

Jos 6,21

5 Mos 20,10-18

Krydshenvisning:

Jos 7,5

Krydshenvisning:

Sir 46,2

Krydshenvisning:

Sir 46,2

Krydshenvisning:

Sir 46,2

Krydshenvisning:

Sir 46,2

Krydshenvisning:

Sir 46,2

Krydshenvisning:

Sir 46,2

Krydshenvisning:

Sir 46,2

Krydshenvisning:

Sir 46,2

Krydshenvisning:

2 Mos 17,11-12

Krydshenvisning:

5 Mos 21,22-23

Jos 10,26-27

Krydshenvisning:

5 Mos 27,2-8

Krydshenvisning:

2 Mos 20,25 24,1-8

Krydshenvisning:

2 Mos 20,25 24,1-8

5 Mos 17,18

Krydshenvisning:

5 Mos 11,29 27,12-16 28

Krydshenvisning:

5 Mos 11,29 27,12-16 28

Krydshenvisning:

5 Mos 11,29 27,12-16 28