Bibelen online

Nehemias' Bog Kapitel 2

Nehemias får tilladelse til at rejse til Jerusalem

I kong Artaxerxes' tyvende regeringsår, i måneden nisan, da jeg havde tilsyn med vinen, bar jeg vinen frem og gav kongen den. Jeg havde ikke før set mismodig ud, når jeg stod foran kongen, så kongen spurgte mig: »Hvorfor ser du mismodig ud, når du ikke er syg? Det kan kun være, fordi du er ked af det.« Jeg blev meget bange, men svarede kongen: »Kongen leve evigt! Hvorfor skulle jeg ikke være mismodig, når byen med mine fædres grave ligger i ruiner, og dens porte er fortæret af ild?« Kongen spurgte mig: »Hvad er det, du ønsker?« Jeg bad til himlens Gud og sagde til kongen: »Hvis det behager kongen, og hvis du har godhed for din tjener, så lad mig tage til Juda, til byen med mine fædres grave, så jeg kan genopbygge den.« Kongen svarede mig, mens dronningen sad ved hans side: »Hvor længe vil din rejse vare, og hvornår kommer du tilbage?« Da kongen billigede, at jeg tog af sted, meddelte jeg ham tidspunktet. Og jeg sagde til kongen: »Hvis det behager kongen, så lad mig få breve med til statholderne i provinsen Hinsides Floden, om at de skal lade mig rejse igennem, så jeg kan komme til Juda. Lad mig også få et brev til Asaf, der har tilsyn med kongens parker, om at han skal give mig træ til bjælkerne i tempelborgens porte, til byens mur og til det hus, jeg skal bo i.« Det gav kongen mig, fordi min Guds gode hånd var over mig.

Da jeg kom til statholderne i provinsen Hinsides Floden, gav jeg dem brevene fra kongen. Kongen havde sendt befalingsmænd og ryttere med mig. Da horonitten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija hørte det, blev de forbitrede over, at der var kommet et menneske, der ville israelitternes vel.

Den natlige inspektion af Jerusalems bymur

Da jeg var kommet til Jerusalem og havde været der i tre dage, begav jeg mig af sted om natten sammen med nogle få mænd uden at sige til nogen, hvad min Gud havde lagt mig på sinde at gøre for Jerusalem. Der var ikke andre dyr med end det, jeg red på. Om natten red jeg ud gennem Dalporten forbi Dragekilden til Møgporten, og jeg undersøgte Jerusalems mure, hvor de var brudt ned, og hvor dens porte var fortæret af ild. Da jeg nåede frem til Kildeporten og Kongedammen, var der ikke plads til, at dyret, jeg red på, kunne komme videre. Så red jeg op gennem dalen om natten og undersøgte muren; derpå vendte jeg tilbage gennem Dalporten og kom hjem.

Fyrsterne vidste ikke, hvor jeg havde været, og hvad jeg havde foretaget mig; indtil da havde jeg ikke sagt noget til judæerne, hverken til præsterne eller de fornemme og fyrsterne eller til de øvrige, der skulle udføre arbejdet. Men nu sagde jeg til dem: »I ser den nød, vi er i; Jerusalem ligger i ruiner, og dens porte er gået op i flammer. Lad os nu genopbygge Jerusalems mur, så vi ikke længere lever i vanære.« Da jeg fortalte dem, hvordan Guds hånd havde været god mod mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: »Vi vil gå i gang med at bygge!« Og så tog de ivrigt fat på den gode sag.

Da horonitten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija og araberen Geshem hørte det, spottede og hånede de os og sagde: »Hvad er det, I foretager jer? Vil I gøre oprør mod kongen?« Men jeg svarede dem: »Himlens Gud vil lade det lykkes for os! Vi, hans tjenere, går i gang med at bygge, men I har hverken del eller ret i Jerusalem, og I får ikke eftermæle dér«

Krydshenvisning:

Neh 1,3

Krydshenvisning:

Ezra 7,6

Krydshenvisning:

Neh 3,33

Krydshenvisning:

Ef 2,12