Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 45

For korlederen. Al-shoshannim. Maskil af Kora-sønnerne. En bryllupssang.

Mit hjerte strømmer over med skønne ord,

jeg fremsiger mit digt for kongen,

min tunge er som hurtigskriverens pen.

Du er den smukkeste blandt mennesker,

ynde er udgydt på dine læber,

derfor velsigner Gud dig

til evig tid.

Spænd dit sværd om lænden, du helt,

i højhed og pragt!

Drag ud med lykke

for sandheds og retfærdigheds sag,

din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!

Dine hvæssede pile sidder

i hjertet på kongens fjender,

folkene falder omkring dig.

Din trone, Gud, står til evig tid,

dit kongescepter er retfærdighedens scepter.

Du elsker ret og hader uret,

derfor har Gud, din Gud, salvet dig

med glædens olie frem for dine lige.

Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder;

strengespil fra elfenbenspaladser glæder dig.

Kongedøtre går dig i møde,

dronningen står ved din højre side, smykket med Ofir-guld. Hør efter, min datter, lyt opmærksomt:

Glem dit folk og din fars hus!

Kongen begærer din skønhed,

han er din herre, kast dig ned for ham!

Tyrus' døtre kommer til dig med gaver,

rigmænd i folket søger din gunst.

Hvor er kongedatteren prægtig!

Hendes kjole har guldindfattede perler,

i brogede klæder føres hun til kongen,

jomfruerne er i hendes følge,

hendes veninder føres til dig.

De føres til dig under glædessang og jubel,

og træder ind i kongens palads.

Dine sønner skal træde i dine fædres sted,

du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.

Jeg vil prise dit navn i slægt efter slægt,

derfor skal folkene prise dig for evigt og altid.

Note:

Al-shoshannim er et musikudtryk af ukendt betydning.

Se til Sl 32,1.

Krydshenvisning:

Højs 1,16 5,10

Note:

Ordet Gud må efter sammenhængen være anvendt som tiltale til kongen.

Krydshenvisning:

Hebr 1,8-9

2 Sam 7,16

Dan 7,27

Krydshenvisning:

Hebr 1,8-9

2 Sam 7,16

Dan 7,27

Es 11,2-5

ApG 10,38

Krydshenvisning:

Sl 72,10

Krydshenvisning:

Åb 19,7

Krydshenvisning:

Mal 1,11