Bibelen online

Malakias' Bog Kapitel 1

Et profetudsagn. Herrens ord til Israel ved Malakias.

Herren hader Edom og elsker Israel

Jeg elsker jer, siger Herren.

I spørger: »Hvordan elsker du os?«

Esau er jo Jakobs bror, siger Herren,

men jeg elsker Jakob

og hader Esau.

Hans bjergland gør jeg til ødemark,

jeg giver hans arvelod til ørkenens sjakaler.

Når Edom siger: Vi er knust,

men vi genopbygger ruinerne,

så siger Hærskarers Herre:

Lad dem bygge! Men jeg river ned!

Man skal kalde dem gudløshedens land,

det folk, Herren for evigt er vred på.

Med egne øjne skal I se det, og I skal sige: Herren er stor!

ud over Israels grænser.

Dom over præsterne

En søn ærer sin far,

og en træl sin herre.

Men er jeg far,

hvor er da min ære?

Og er jeg herre,

hvor er da frygten for mig?

Sådan siger Hærskarers Herre

til jer præster, der ringeagter mit navn.

I spørger: »Hvordan ringeagter vi dit navn?«

I bringer uren føde på mit alter!

I spørger: »Hvordan gør vi dig uren?«

Det gør I, når I siger:

»Herrens bord må man godt ringeagte!«

Når I bringer blinde dyr som ofre,

er det så ikke noget ondt?

Når I bringer halte og syge dyr,

er det så ikke noget ondt?

Prøv at bringe det til din statholder!

Tror du, han vil tage nådigt imod dig

og vise dig velvilje?

siger Hærskarers Herre.

Men formild dog Gud,

så han kan være os nådig!

Når det er jer, det kommer fra,

vil han så vise jer velvilje?

siger Hærskarers Herre.

Gid en af jer ville lukke døren,

så I ikke tændte min alterild forgæves.

Jeg bryder mig ikke om jer,

siger Hærskarers Herre,

og jeres offergave tager jeg ikke imod.

Fra øst til vest er mit navn stort blandt folkene. Overalt bliver der tændt offerild og bragt rene offergaver i mit navn, for mit navn er stort blandt folkene, siger Hærskarers Herre. Men I vanhelliger det, når I siger: »Herrens bord er urent, og hans føde må man godt ringeagte.« I siger: »Hvilket besvær!« og blæser på det, siger Hærskarers Herre. I kommer med stjålne dyr og med de halte og syge og bringer dem som offergave. Skulle jeg tage imod det fra jer? siger Herren. Forbandet den bedrager, der har lovet Herren et handyr af sin hjord, men i stedet ofrer et lemlæstet dyr. For jeg er en stor konge, siger Hærskarers Herre, og mit navn frygtes blandt folkene.

Note:

Det hebraiske navn betyder mit sendebud eller min engel.

Krydshenvisning:

Obad 1-21

1 Mos 25,23

Rom 9,13

Krydshenvisning:

Obad 1-21

1 Mos 25,23

Rom 9,13

Krydshenvisning:

Obad 1-21

Es 34,5-15

Krydshenvisning:

Obad 1-21

Krydshenvisning:

2 Mos 20,12

Krydshenvisning:

3 Mos 22,20-25

Krydshenvisning:

Mal 2,13

Es 1,13

Krydshenvisning:

Es 60,1-7

Krydshenvisning:

Zak 14,16