Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 83

En sang. Salme af Asaf.

Gud, vær ikke tavs,

vær ikke stum og stille, Gud!

Se, dine fjender larmer,

dine modstandere løfter hovedet.

Mod dit folk udtænker de snedige planer

og lægger råd op imod dem, du værner.

De siger: Lad os udslette dem som folk,

så Israels navn ikke nævnes mere.

I enighed lægger de planer,

de slutter pagt imod dig,

beduiner fra Edom og Moab,

ismaelitter og hagritter,

Gebal, Ammon og Amalek,

Filistæa tillige med Tyrus' indbyggere.

Selv Assur har sluttet sig til dem

som støtte for Lots efterkommere.

Gør med dem som med Midjan,

som med Sisera og Jabin ved Kishonbækken;

de blev tilintetgjort ved En-Dor

og blev gødning på jorden.

Lad det gå deres fyrster som Oreb og Ze'eb,

alle deres ledere som Zeba og Salmunna.

Fordi de siger:

Guds græsgange

tager vi i eje.

Min Gud, lad det gå dem som kugletidsler,

som strå, der flyver for vinden.

Som ilden sætter skoven i brand,

som flammen antænder bjergene,

skal du forfølge dem med din storm

og forfærde dem med din hvirvelvind.

Dæk deres ansigt med skam,

til de søger dit navn, Herre.

De skal for evigt beskæmmes og forfærdes,

gøres til skamme og gå til grunde,

til de forstår, at du alene

– Jahve er dit navn –

er den Højeste over hele jorden.

Krydshenvisning:

Sl 28,1

Krydshenvisning:

Dom 7,14-15 4,2

Krydshenvisning:

Dom 7,25 8,21

Krydshenvisning:

2 Makk 7,37

Krydshenvisning:

2 Makk 7,37

Krydshenvisning:

2 Makk 7,37

Es 42,8