Bibelen online

Dommerbogen Kapitel 8

Efraimitterne sagde til Gideon: »Hvordan kunne du gøre det imod os? Hvorfor sendte du ikke bud efter os, da du gik i krig mod midjanitterne?« Og de gik stærkt i rette med ham. Han svarede: »Hvad har jeg udrettet, som kan sammenlignes med, hvad I har udrettet? Er Efraims efterslæt ikke bedre end Abiezers vinhøst? Gud gav midjanitternes høvdinge Oreb og Ze'eb i jeres hånd. Hvad har jeg formået, sammenlignet med jer?« Da han sagde dette, lagde deres vrede sig.

Gideon kom til Jordan og gik over sammen med de tre hundrede mand, der var med ham; de var udmattede af at forfølge fjenden. Han sagde til mændene i Sukkot: »Giv de folk, jeg har med mig, nogle brød, for de er udmattede. Jeg er på jagt efter midjanitterkongerne Zeba og Salmunna.« Stormændene i Sukkot sagde: »Du har vel allerede fået fat i Zeba og Salmunna, siden vi skal give din hær mad!« Gideon svarede: »Jeg skal tærske jeres krop med ørkentjørn og tidsler, når Herren har givet Zeba og Salmunna i min hånd!« Derfra drog han op til Penuel og sagde det samme til dem. Mændene i Penuel svarede ham på samme måde, som mændene i Sukkot havde svaret ham. Så sagde han til mændene i Penuel: »Når jeg vender hjem som sejrherre, vil jeg rive jeres fæstning ned.«

Zeba og Salmunna lå i Karkor med deres hære, omkring femten tusind mand. Det var alt, hvad der var tilbage af Østens folks hær; der var faldet hundrede og tyve tusind våbenføre mænd. Gideon drog op ad teltboernes vej øst for Noba og Jogbeha, og han slog hæren, som havde troet sig i sikkerhed. De to midjanitterkonger Zeba og Salmunna flygtede, men han satte efter dem og tog dem til fange; og hele hæren blev grebet af rædsel.

Da Gideon, Joashs søn, vendte tilbage fra krigen og kom fra Heres-passet, fangede han en ung mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den unge mand skrev navnene på stormændene og de ældste i Sukkot op til ham; det var i alt syvoghalvfjerds. Gideon gik til mændene i Sukkot og sagde: »Her er Zeba og Salmunna, som I hånede mig for, da I sagde: Du har vel allerede fået fat i Zeba og Salmunna, siden vi skal give dine udmattede mænd mad!« Så greb han byens ældste, tog ørkentjørn og tidsler og tærskede mændene i Sukkot med dem. Fæstningen i Penuel rev han ned, og han dræbte byens mænd.

Derpå sagde han til Zeba og Salmunna: »Hvordan så de mænd ud, I dræbte ved Tabor?« De svarede: »De lignede dig. De så begge ud som kongesønner.« Han sagde: »Det var mine brødre, sønner af min mor. Så sandt Herren lever: Hvis I havde ladet dem blive i live, ville jeg ikke have dræbt jer.« Så sagde han til sin førstefødte søn Jeter: »Kom herhen og dræb dem!« Men Jeter trak ikke sit sværd; han turde ikke, han var jo kun en dreng. Da sagde Zeba og Salmunna: »Kom selv hen og hug os ned! Mands værd, mands styrke!« Så gik Gideon hen og dræbte Zeba og Salmunna og tog de månesegl, deres kameler havde om halsen.

Israelitterne sagde til Gideon: »Du skal herske over os, både du og din søn og din sønnesøn, for du har frelst os fra midjanitterne.« Gideon sagde til dem: »Nej, jeg skal ikke herske over jer, og min søn heller ikke. Herren skal herske over jer.«

Gideon sagde til dem: »Jeg vil bede jer alle om at give mig de næseringe, I har taget som bytte.« Fjenden havde nemlig næseringe af guld, for de var ismaelitter. »Det skal du få,« sagde de, og så bredte de en kappe ud og kastede de næseringe, de havde taget som bytte, på den. Guldnæseringene, som han havde bedt om, vejede sytten hundrede sekel; dertil kom måneseglene, øreringene og purpurklæderne, som midjanitterkongerne havde båret, foruden halskæderne, som deres kameler havde haft om halsen. Af det lavede Gideon en efod, som han satte i sin by Ofra, og dér horede alle israelitterne med den. Den blev en snare for Gideon og hans hus.

Sådan bukkede midjanitterne under for israelitterne, og de løftede ikke hovedet igen. Derefter havde landet ro i fyrre år, så længe Gideon levede.

Jerubba'al, Joashs søn, drog hjem og blev der. Gideon fik halvfjerds sønner, for han havde mange koner. Han fik også en søn med en medhustru i Sikem; ham gav han navnet Abimelek.

Gideon, Joashs søn, døde i en høj alder og blev begravet i sin far abiezritten Joashs grav i Ofra.

Abimeleks kongedømme i Sikem

Da Gideon var død, gav israelitterne sig igen til at hore med Ba'alerne; de gjorde Ba'al-Berit til deres gud. De huskede ikke Herren deres Gud, som havde reddet dem fra deres fjender på alle sider. De var ikke trofaste mod Jerubba'als, Gideons, hus og gengældte ham ikke alt det gode, han havde gjort mod Israel.

Krydshenvisning:

Dom 12,1

Krydshenvisning:

Dom 6,11 6,15

Krydshenvisning:

1 Mos 33,17

Krydshenvisning:

4 Mos 32,35 32,42

Krydshenvisning:

Sl 83,12

Krydshenvisning:

Dom 17,5

Krydshenvisning:

Dom 3,11 5,31

Krydshenvisning:

Dom 6,11

Krydshenvisning:

Dom 2,11 9,4

Krydshenvisning:

Dom 9,5 9,19 9,24