Bibelen online

Visdommens Bog Kapitel 17

Mørke over Egypten, lys over Israel

Overvældende er dine domme og vanskelige at tyde; derfor er de sjæle faret vild, som mangler lærdom. De lovløse, som troede, de kunne kue dit hellige folk, måtte jo selv ligge bundet af mørket og lænket af den lange nat, spærret inde i deres huse, fjernt fra det evige forsyn. Og når de mente, at de kunne gemme sig med deres hemmelige synder under glemselens mørke dække, blev de jaget op, rædselsslagne og forfærdede over de syner, de fik. For den krog af huset, der holdt dem fanget, kunne ikke engang beskytte dem mod skrækken, men øresønderrivende lyde gjaldede omkring dem, og skumle skikkelser med uhyggelige ansigter viste sig for dem. Ingen ild var så kraftig, at den kunne gøre det lyst, heller ikke stjernernes strålende skin var i stand til at oplyse den uhyggelige nat. En ild, der flammede op af sig selv og indgød voldsom frygt, var det eneste, der viste sig for dem; og rædselsslagne over det syn, de ikke kunne gennemskue, regnede de det, de så, for endnu farligere. Deres troldmænds kunst, som kun var blændværk, var virkningsløs, og de blev ydmyget, da den indsigt, de havde pralet med, blev afsløret; for de, som gjorde sig til af at kunne fordrive den syge sjæls frygt og rædsel, var selv syge af en latterlig skræk. For selv om der ikke var noget som helst foruroligende, der kunne skræmme dem, så var de alligevel ved at gå til af angst, når hæslige dyr fór forbi dem, og krybdyr hvislede; de ville ikke engang se ud i luften, skønt man ingen steder kan undgå den! Når ondskaben dømmes, vidner den på sin egen måde om sin fejhed, og når den bliver trængt af samvittigheden, har den altid gjort det værre; for frygt er intet andet end at give afkald på den hjælp, forstanden giver, og jo ringere forventningen herom er hos et menneske, desto højere sætter han uvidenheden om årsagen til det, der volder ham plage. I denne nat, som i virkeligheden var afmægtig, og som kom fra det afmægtige dødsriges fjerneste krog, sov de på samme måde: Snart blev de jaget af spøgelsesagtige uhyrer, snart lammet af selvopgivelse, for pludselig og uden varsel overfaldt frygten dem. Sådan faldt enhver om på stedet, hvor han var, og blev holdt fanget, spærret inde i et fængsel uden bolt og jern; hvad enten det var en bonde eller en hyrde eller en af de arbejdere, der slider i ødemarken, blev han overrumplet og måtte bøje sig for den uundgåelige nødvendighed, for de blev alle bundet med en eneste lænke, mørket. Og hvad enten det var et hvislende vindpust eller fugles melodiske sang i brede trækroner eller en taktfast lyd af kraftig bølgegang eller et voldsomt drøn af nedstyrtende klipper eller en trampen af dyr, der farer af sted uden at kunne ses, eller en brølen fra rædsomme vilddyr eller en genlyd, der kastes tilbage fra bjergenes kløfter – så lammede det dem med rædsel. Hele verden var oplyst af det strålende dagslys, og alle var optaget af deres dont, uden at noget hindrede dem; kun over disse lovløse var der udspændt en tung nat, et billede på det mørke, der siden skulle komme over dem. Og så var de endda en endnu tungere byrde for sig selv end mørket.

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Rom 11,33

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Es 29,15

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

2 Mos 7,11 7,22 8,14 8,18

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Sl 53,6

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Sl 53,6

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

3 Mos 26,36

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23

Krydshenvisning:

2 Mos 10,21-23