Bibelen online

Paulus' Brev til Romerne Kapitel 11

En udvalgt rest af Israel

Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: »Herre, dine profeter har de dræbt, og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? »Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba'al.« Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde. Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet – som der står skrevet: »Gud har givet dem en søvnens ånd, øjne, som ikke ser, og ører, som ikke hører, indtil den dag i dag.« Og David siger:

Lad deres bord blive en fælde og en snare,

så de snubler og må undgælde.

Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se,

lad altid deres ryg være bøjet.

Israels fald og hedningernes frelse

Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse. Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind.

Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. For har det ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget? Er førstegrøden hellig, er dejen det også. Er roden hellig, er grenene det også.

Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. Du vil måske sige: Der blev brækket grene af, for at jeg kunne blive podet ind. Javel, de blev brækket af på grund af vantro, men det skyldes troen, at du fik din plads. Vær ikke overmodig, men frygt! For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af. Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen. For når du blev hugget af fra et vildt oliventræ, som du af naturen hørte til, og mod naturens orden blev podet ind på et ædelt oliventræ, hvor meget snarere vil så ikke de ægte grene blive podet ind på deres eget træ.

Israels frelse

Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses – som der står skrevet:

Befrieren skal komme fra Zion,

han fjerner ugudelighed fra Jakob.

Dette er min pagt med dem,

når jeg tager deres synder bort.

I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed.

O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.

Krydshenvisning:

5 Mos 4,31

Jer 31,36-37

Fil 3,5

Krydshenvisning:

1 Sam 12,22

Sl 94,14

Krydshenvisning:

1 Kong 19,10 19,14

Krydshenvisning:

1 Kong 19,18

Krydshenvisning:

Rom 9,27

Krydshenvisning:

Ef 2,8-9

Krydshenvisning:

Rom 9,31

Krydshenvisning:

Es 6,10 29,10

5 Mos 29,3

Matt 13,14

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

ApG 13,46

Matt 21,43

Rom 10,19

Krydshenvisning:

ApG 9,15

Rom 1,5 15,16

Gal 1,16 2,2

Ef 3,8

1 Tim 2,7

Krydshenvisning:

1 Kor 9,19-22

Krydshenvisning:

4 Mos 15,20

Krydshenvisning:

Jer 11,16

Krydshenvisning:

Joh 4,22

Krydshenvisning:

1 Kor 10,12

1 Pet 1,17

Krydshenvisning:

Joh 15,2

Hebr 3,14

Krydshenvisning:

2 Kor 3,16

Krydshenvisning:

Joh 10,16

Krydshenvisning:

Sl 14,7

Matt 23,39

Krydshenvisning:

Jer 31,34

Es 27,9

Krydshenvisning:

2 Tim 2,13

Krydshenvisning:

Gal 3,22

1 Tim 2,4

2 Pet 3,9

Krydshenvisning:

Job 11,7

Sl 92,6 147,5

Krydshenvisning:

Es 40,13

Job 15,8

Jer 23,18

1 Kor 2,16

Visd 9,13

Krydshenvisning:

Job 35,7 41,3

Krydshenvisning:

1 Kor 8,6

Hebr 2,10

Sir 43,27