Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

Bibelen er mit væsentligste arbejdsredskab, så jeg læser i den næsten dagligt. Når jeg har gudstjeneste om søndagen, læser jeg grundigt de tekster, der hører til dagen, og tit også større dele af den kontekst, især evangelieteksten står i. Desuden læser jeg i Bibelen, når jeg skal finde tekster, der passer til de kirkelige handlinger, jeg skal foretage. Hvilken tekst ville passe på det her brudepar, denne her afdøde eller denne dåbsfamilie osv. Og så læser jeg i Bibelen som forberedelse til konfirmandundervisning eller børnegudstjenester, eller når mennesker i forbindelse med sjælesorg beder om tekststykker, de kan tage med sig. I forbindelse med en bibelmaraton, jeg lavede i min sognekirke hen over to år, læste jeg nærmest i den uafbrudt fra ende til anden. Det var hårdt (ikke alle bøger i Bibelen er lige spændende), men virkelig sjovt at gøre sammen med mange.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen?

Det er et noget umuligt spørgsmål at svare på. I prædikenteksten fra 5. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække, bekender Peter Jesus som Kristus, den levende Guds søn. Jesus overdrager ham nøglemagten og kalder ham den klippe, han vil bygge sin kirke på. Få linjer længere fremme i teksten viser Peter, at han alligevel ikke helt har forstået, hvem det er, han har bekendt. Han frister ham, og Jesus reagerer skarpt: ” Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.” (Matthæusevangeliet 16,23), Jeg har helt ærligt aldrig kunnet fordrage Peter. Han er min absolutte ikke-favorit. Han fører sig frem og puster sig op, og når det kommer til stykket, fatter han ingenting, falder sammen som en punkteret ballon, stikker af, da det gælder, og gør langt hen af vejen en ret skidt figur. Det er ham, hans slags, som kirken bygger på. Et helt igennem menneskeligt menneske. Det forklarer meget. Og derfor bliver jeg nok nødt til at sige Peter. I denne omgang.

Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

Endnu et helt umuligt spørgsmål. Jeg har flere. Første Korintherbrev kapitel 13, afskedstalerne fra Johannesevangeliets kapitel 13-17. Alle de vidunderlige vers fra Esajas' Bog, hvor Gud med alle mulige forskellige billeder erklærer os sin troskab. Hvis jeg kun må vælge en, tror jeg, det skal være lignelsen om den fortabte søn, Lukasevangeliet 15,11-32. Den bliver man aldrig færdig med.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Fordi der er masser af stof at hente, hvis man har brug for trøst og eftertanke eller tekster at spejle sig i. Både i salmerne, lignelserne og fortællingerne finder man temaer, som til stadighed er aktuelle, uanset at det er virkelig gamle tekster, der er tale om. Og fordi Bibelen er en bog, som det er en fordel at kende, hvis man interesserer sig for vores historie, for kunst, litteratur, musik og billedkunst – og for vores samtid. Er man glad for Nick Cave, Leonard Cohen, U2, Bob Dylan og alle mulige andre store kunstnere er det så meget en fordel at kende sin bibel. Kæmpe fordel.

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Hvis man gerne vil kende Jesushistorien, er Markusevangeliet et, der ligger mit hjerte nær. Der er en kortfattethed og karskhed hos Markus, som jeg virkelig godt kan lide. Og det er det korteste evangelium. Ikke så meget fikumdik. For min skyld kan man stoppe med at læse efter kapitel 16, vers 8; det har altid irriteret mig med den slutning, der siden kom til. Men fred være med det. Ellers kan man begynde med begyndelsen. Første Mosebog er et fantastisk skrift. Mange af de historier fra Det Gamle Testamente, som de fleste kender, står i det skrift. En mere koncentreret læsning gør en opmærksom på alle de store ting, der er på spil i teksterne; troskab, ulydighed, skam, jalousi, hævn, uretfærdighed, bedrag, kærlighed, tilgivelse osv. Det er en fantastisk bog. Den kan man læse 100 gange.

Mette Kathrine Grosbøll er sognepræst ved Sions Kirke på Østerbro i København.