Moses deler vandene i Det røde hav, og israelitterne når tørskoede over, mens egypterne drukner. Augsburger Wunderzeichenbuch, ca. 1552. Kilde: Wikimedia Commons.
Moses deler vandene i Det røde hav, og israelitterne når tørskoede over, mens egypterne drukner. Augsburger Wunderzeichenbuch, ca. 1552. Kilde: Wikimedia Commons.

10.12.2020 Af Thomas Godsk Larsen

Klog på bibelsprog: Tre talemåder fra Det Gamle Testamente

Overraskende mange af de talemåder og udtryk, vi bruger, kommer fra Bibelen. I denne nye serie får du hver gang forklaringen på tre udtryk. Denne gang er de alle fra Det Gamle Testamente

Du kender sikkert udtrykket ’at kaste den første sten’, som stammer for Johannesevangeliets fortælling om kvinden, der er grebet i ægteskabsbrud. Og måske du også vil kalde jobbet som fødevareminister en ’uriaspost’ – et udtryk, der har sin baggrund i Anden Samuelsbog, og som i øvrigt kan slås op i Retskrivningsordbogen.

Men kender du også udtrykket ’at være en benjamin’, og vidste du, at udtrykket ’at gå i hundene’ også har et bibelsk forlæg?

Det danske sprog er fuldt af ord og udtryk fra Bibelen. I denne nye serie giver vi dig hver gang tre ord og udtryk, som du måske, måske ikke kendte i forvejen. Denne gang kommer alle tre udtryk fra Det Gamle Testamente:

At skille vandene

At skille – eller dele – vandene betyder, at der opstår uenighed, at meningerne om nogen eller noget er delte. En statsminister, en amerikansk præsident eller en bog som Bibelen kan dele vandene. Anden Mosebog har lagt ord til udtrykket, der oprindeligt skiller de flygtende israelitter fra Faraos hær.

I kapitel 14 er Moses og israelitterne på vej gennem ørkenen, og Farao har sat efter dem med sin hær. Moses og israelitterne gør holdt ved et hav, og Gud befaler Moses at løfte sin stav, så havet kløves, og israelitterne kan gå tørskoede gennem det.

Hele natten driver Gud havet tilbage med en stærk østenstorm, og vandet kløves, så det står som en mur. Israelitterne kommer tørskoet gennem havet, men da egypterne ”med alle Faraos heste, hans vogne og ryttere” (vers 23) følger efter, befaler Gud Moses at række sin hånd ud over havet:

”Vandet vendte tilbage og lukkede sig over alle vognene og rytterne i Faraos hær, som var fulgt efter dem ud i havet. Der blev ikke en eneste af dem tilbage.” (vers 28)

At være en benjamin

Udtrykket ”at være en benjamin” betyder at være den yngste i en søskendeflok. Det kan indebære privilegier, og man kan måske ligefrem være den, der bliver særligt forkælet eller tilgodeset. Omvendt kan udtrykket også betegne den, der er nederst i hierarkiet, den mindste i en gruppe eller forsamling eller den sidste.

Vi møder Benjamin i Bibelen første gang i Første Mosebogs kapitel 35. Rakel, hustru til patriarken Jakob, føder ham som sin 12. søn – men fødslen kommer til at koste hende livet. Hun når dog at give ham navnet Ben-Oni, hedder det i vers 18: ”Men hans far kaldte ham Benjamin.”

Dette fører til en tvetydighed i navnetraditionen. For navnet kan både udledes af det dramatiske og skæbnesvangre i hans barske fødsel, der kostede moderen livet (bæn-'oni), og af faderens glæde (binjamin), hvorfra tolkningen ’lykkens søn’ kommer, hvilket vil sige den, der sidder ved den højre side.

I øvrigt sammenlignes Benjamin i Jakobs velsignelse af sine sønner i Første Mosebogs kapitel 49 med en rovgrisk ulv, der om morgenen æder rovet og om aftenen deler byttet.

Det er muligt, der er noget ’ulveagtigt’ over en benjamin. Men som den yngste i en søskendeflok må man nok lære at bide fra sig, også selv om man bliver klappet på hovedet!

En uriaspost

Når man sidder på en uriaspost, sidder man i en ubehagelig eller udsat, måske farlig, position. Udtrykket har sine rødder i en grum historie i Anden Samuelsbogs kapitel 11. Urias var en af kong Davids krigshelte, der tilbad sin konge. Men Urias var gift med den skønne Batseba, som David begærede, og det blev Urias’ skæbne. David beordrede ham så langt frem under slaget mod ammonitterne ved byen Rabba, at han næsten ikke kunne undgå at blive dræbt af fjendens bueskytter.

Dét er at blive stillet på en uriaspost. Dér, hvor det koster.

Urias omkom i krigen, og Kong David ægtede den smukke enke, der lød navnet Batseba. Som straf for denne synd døde Davids og Batsebas barn. De fik endnu et barn, Salomon, der blev til Kong Salomon, som siden lagde navn til udtrykket ’En salomonisk dom’. Men det er en anden historie, som du får i næste udgave af "Klog på bibelsprog".

Studiebibelen

Den autoriserede oversættelse med indledninger og kommentarer
Studiebibelen
Førpris: 799,95 699,95 kr.

Forfatter: Redigeret af Bodil Ejrnæs, Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen
Sidetal: 1872 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-728-9
Mål: 16,2 x 23 x 3,3 cm
Andet: 1131 g