Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 35

Jakob i Betel

Gud sagde til Jakob: »Drag op til Betel, slå dig ned der, og byg et alter for den Gud, der viste sig for dig, da du var på flugt for din bror Esau.« Så sagde Jakob til sin familie og til alle sine folk: »Fjern de fremmede guder, I har hos jer, rens jer, og skift tøj. Lad os drage op til Betel; dér vil jeg bygge et alter for den Gud, som hørte min bøn, dengang jeg var i nød, og som var med mig på min rejse.« De gav Jakob alle de fremmede guder, de havde hos sig, og de ringe, de havde i ørerne. Han gravede det hele ned under egen ved Sikem, og så brød de op. Men en gudsrædsel kom over de omkringliggende byer, så ingen forfulgte Jakobs sønner.

Jakob kom til Luz i Kana'an, det samme som Betel, sammen med alle sine folk. Dér byggede han et alter og kaldte stedet El-Betel, for dér havde Gud åbenbaret sig for ham, da han var på flugt for sin bror.

Rebekkas amme Debora døde, og hun blev begravet under egen neden for Betel; derfor kaldte han den Grædeegen.

Gud viste sig igen for Jakob, efter at han var kommet hjem fra Paddan-Aram. Han velsignede ham og sagde til ham: »Dit navn er Jakob; men nu skal du ikke længere hedde Jakob. Dit navn skal være Israel.« Og han gav ham navnet Israel. Han sagde til ham: »Jeg er Gud den Almægtige. Bliv frugtbar og talrig! Et folk, ja, en mængde folkeslag skal nedstamme fra dig, og konger skal fremstå af dit eget kød og blod. Det land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig og dine efterkommere.« Så steg Gud op fra ham, dér hvor han havde talt med ham. Jakob rejste en støtte, en stenstøtte, på det sted, hvor Gud havde talt med ham, og han udgød drikoffer på den og hældte olie over den. Og stedet, hvor Gud havde talt med ham, kaldte Jakob Betel.

Benjamins fødsel og Rakels død

De brød op fra Betel. Da de endnu var et stykke vej fra Efrat, skulle Rakel føde, og det blev en hård fødsel. Da fødslen var på sit højeste, sagde jordemoderen til hende: »Du skal ikke være bange. Også denne gang får du en søn.« Lige før Rakel udåndede – for det kostede hende livet – gav hun ham navnet Ben-Oni; men hans far kaldte ham Benjamin. Da Rakel var død, blev hun begravet ved vejen til Efrat, det samme som Betlehem. Jakob rejste en stenstøtte på hendes grav. Det er Rakels gravstøtte, som står der den dag i dag.

Israel brød op og slog sit telt op på den anden side af Migdal-Eder. Mens Israel boede der på egnen, gik Ruben hen og lå med sin fars medhustru Bilha. Det fik Israel at vide.

Jakobs sønner. Isaks død

Jakob havde nu tolv sønner. Leas sønner var: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon. Rakels sønner var: Josef og Benjamin. Rakels trælkvinde Bilhas sønner var: Dan og Naftali. Leas trælkvinde Zilpas sønner var: Gad og Asher. Det var de sønner, Jakob fik i Paddan-Aram.

Jakob kom til sin far Isak i Mamre i Kirjat-Arba, det samme som Hebron, hvor Abraham og Isak havde boet som fremmede. Isak levede 180 år. Så døde han og gik til sin slægt, gammel og mæt af dage. Hans sønner, Esau og Jakob, begravede ham.

Krydshenvisning:

1 Mos 28,11-22

Krydshenvisning:

1 Mos 31,19

Jos 24,23

Krydshenvisning:

Jos 24,26

Dom 9,6

Krydshenvisning:

2 Krøn 17,10

Note:

El-Betel betyder Betels Gud.

Krydshenvisning:

1 Mos 24,59

Krydshenvisning:

1 Mos 32,29

Krydshenvisning:

1 Mos 17,1 28,3-4 17,6

Krydshenvisning:

1 Mos 28,18-19

Krydshenvisning:

1 Mos 28,18-19

Note:

Ben-Oni betyder min ulykkes søn, og Benjamin kan betyde lykkens søn.

Krydshenvisning:

1 Mos 49,4

Krydshenvisning:

1 Krøn 2,1-2

Krydshenvisning:

1 Krøn 2,1-2

Krydshenvisning:

1 Krøn 2,1-2

Krydshenvisning:

1 Krøn 2,1-2

Krydshenvisning:

1 Mos 13,18

Krydshenvisning:

1 Mos 25,8