Michelangelos "David"
"David" af Michelangelo. Foto: Wikimedia Commons

Menneskesyn

Når man taler om fødsel og dåb, er det naturligt også at komme ind på menneskesyn. Hvordan betragter man egentligt et menneske, bibelsk set? Det helt korte svar er: Realistisk.

Bibelen er med andre ord helt klar over, at et menneske er et menneske og ikke en engel; og at et menneske er jordisk og dermed bundet til jorden, ligesom også både død og forfald er uomgængelige vilkår for et menneske.



Men Bibelen fastholder samtidig, at der er mere at sige end det. Et menneske er nemlig også, bibelsk set, et Guds barn, skabt i Guds billede til at ligne Gud og med Guds ånd (og ånde) blæst ind i sine næsebor.

Når jeg ser din himmel…

”Når jeg ser din himmel, Gud, dine fingres værk – hvad er da et menneske at du husker på det, et menneskebarn at du tager dig af det?”

Sådan kan man læse i Davids salme 8. Det er en meget smukt og samtidig uhyre realistisk beskrivelse af, hvad et menneske er. I forhold til himlen og universet, med sol, måne og stjerner er et menneske ganske lille; blot et støvfnug blandt millioner af andre støvfnug og dermed ikke noget at skrive hjem om. Men ikke desto mindre er et menneske husket af Gud, ligesom han tager sig af det.



Lille, ubetydelig og ingenting i den store sammenhæng – og dog tæt på Gud, og derfor noget – ja, meget. Sådan beskriver Bibelen et menneske.

Både avlet og skabt

Man kan sige det anderledes: at bibelsk set er et menneske både ’avlet’ og ’skabt’. Det er avlet i den forstand, at det bliver til, fordi dets forældre vil det. Det er skabt i den forstand, at Gud står bag ethvert menneskeliv, ligesom han i det hele taget er ophav til alt levende.



Både hos profeten Jeremias kap.1 og i Davids salme 139, vers 13-16 gives der udtryk for denne opfattelse, som betyder, at Gud kender et menneske fra allerførste begyndelse.

Davids salme 139,13-16:

v13 Det var dig, Gud, der dannede mine nyrer,

du flettede mig sammen i min mors liv.

v14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,

underfulde er dine gerninger,

jeg ved det fuldt ud!

v15 Mine knogler var ikke skjult for dig,

da jeg blev formet i det skjulte,

blev vævet i jordens dyb.

v16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;

alle dagene stod skrevet i din bog,

de var formet,

før en eneste af dem var kommet.

Menneskesyn - Det Gamle Testamente

At et menneske ifølge Bibelen ikke alene kan takke sine forældre for, at det er blevet til, men også Gud, betyder noget for det menneskesyn, man møder i Bibelen. Et menneske har, siger Bibelen, uendelig værdi - ikke i sig selv, men netop fordi det er skabt i Guds billede til at ligne ham (1. Mosebog kap.1,27-28).



Mennesket er til som et levende væsen, netop fordi man har Guds livsånde blæst ind i sine næsebor (1. Mosebog kap. 2,7). Det betyder, at man er noget særligt i forhold til andre levende væsener. Man er velsignet, og derfor må man ikke slå et andet menneske ihjel (1. Mosebog kap. 9,6).

Menneskesyn - Det Nye Testamente

Når man går til Det Nye Testamente, møder man hos Jesus samme syn på mennesket: At det har uendelig værdi, fordi det er skabt i Guds billede. Men det er ikke ensbetydende med, at mennesker i sig selv eller af sig selv er gode, opfører sig godt eller lever et pletfrit liv.



Det kommer konkret til udtryk i den måde, Jesus møder mennesker på. Når han møder en, der er syg; en der opfører sig forkert; eller en prostitueret, et udskud eller en fej – ser han det selvfølgeligt. Men han ser også - og først og fremmest - noget andet og mere grundlæggende: Et menneske. Et menneske, der henter sit liv ud af Guds liv.



Det betyder, at der altid er mere at sige om et menneske end ’syg’, ’forkert opførsel’, ’prostitueret’, ’fej’ eller hvad det nu kan være, fortæller Bibelen. Nemlig at det er skabt i Guds billede.



Det er derfor, Jesus glad og gerne spiser sammen med dem, som andre kalder forkerte og i det hele taget færdes blandt dem. Hans tilhængere er fattige fiskere og kvinder, som ingen regnede for noget. Men det gør Jesus. Han regner dem for mennesker, og han regner med dem. Det betyder ikke, at Jesus synes, det er i orden, at man opfører sig forkert, eller at han er ligeglad med det. Men det betyder altså, at det ikke er det første eller eneste, han ser, når han ser på en anden – da ser han et menneske.



Et andet sted, man ofte tager frem, når man skal sige noget om Jesus’ syn på mennesker, er Markusevangeliet kap. 2,27, hvor der står: ”Og Jesus sagde til dem: "Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld." Altså, mennesker står over ritualer og regler; de sidste er til for menneskers skyld og ikke omvendt.

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.