Det store party

Fupz'ke lignelser

En fyr hed Ivan. Og Ivan havde både mange penge og vildt mange venner på Facebook. En dag fik Ivan en god ide. Han ville holde et giga party for alle sine mange venner, og der skulle ikke mangle noget. Da playlisten var klar og bordene fulde med serpentiner og levende lys og foldede servietter meldte alle vennerne afbud … 

Det store party er en gendigtning af lignelsen om det store festmåltid. 

Kim Fupz Aakeson er kendt af både børn og voksne for sine fantasifulde fortællinger, skæve humor og sproglige overskud. I serien Fupz’ke lignelser har han fået til opgave at gendigte bibeltekster, nemlig nogle af Jesus’ lignelser fra Det Nye Testamente. Forfatteren har sat scenen i dagens Danmark, men fortællestruktur og temaer er hentet fra Det Nye Testamente. Det kan man forvisse sig om ved at læse den bibelske tekst, som er gengivet bagest i hver af bøgerne.

Det er Lilian Brøgger, der står bag illustrationerne i serien. Hun har illustreret en perlerække af anmelderroste og prisvindende børne- og voksenbøger. 

Fupz’ke lignelser er oplagte til højtlæsning i familien, hvor de kan give anledning til gode snakke om store emner. De tre bøger i serien er NæstePer, Poul & Farmand; Det store party.

179,95

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Illustrator: Lilian Brøgger
Sidetal: 40 sider
Indbinding: Hardback
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-874-3
Mål: 17 x 24,50 cn.

Steffen Larsen, Politiken:

"Bibelselskabet har en heldig hånd med at formidle vores kristne kulturarv ... Nu har de udlånt en af hus-forfatterne – ham der hedder Lukas – til Kim Fupz Aakeson og Lilian Brøgger. Hun tegner så klassisk Brøgger'sk og smukt. han fortæller så inderligt om de kloge lignelser ... Kim Fupz Aakeson har et godt tag på de bibelske historier og Vorherre himself ... Hvor er det flot – og sandt!" Fire stjerner

Lektørudtalelse:

"Fortolkningerne rammer børnene med det moderne sprog og nærværende temaer. Historierne suppleres rigtig godt af kantede og udfordrende illustrationer af Lilian Brøgger."