Ro og rejs

Et undervisningsmateriale om Bibelhistorier til minikonfirmander

Ro og rejs er et anderledes undervisningsmateriale til minikonfirmander. Udgangspunktet er, at kirken ikke er et sted, hvor du skal præstere noget bestemt. Men et sted, hvor du kan finde ro, fordybelse og selvtillid.

Gennem ”fantasirejser”, der tager afsæt i bibelske fortællinger fra Det Nye Testamente, får børnene lov til at tage del i det budskab, kristendommen forkynder. Samtidig lærer og indøver de nogle af de praksisser, som er en del af det at leve med en kristen tro og i et kristent fællesskab.

Ro og rejs lægger vægt på samtale og oplevelse, men børnene vil samtidig blive præsenteret for centrale begreber og temaer i den kristne tro. Materialet knytter an til børnebibelen Bibelhistorier af Ida Jessen og Hanne Bartholin, Bibelselskabets Forlag 2016.

 

199,95

Forfatter: Marie J. Damm
Sidetal: 50 sider
Indbinding: Spiralryg
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-935-1
Mål: 21,5 x 30 cm

I hver lektion læses en nytestamentelig forælling fra Bibelhistorier og i vejledningen forklares, hvordan man kan bringe børnene på en fantasirejse.Der er desuden en samtaleguide, forslag til bønner, salmer med fagter og aktiviteter. 

Minikonfirmandforløbet Ro og rejs falder i seks lektioner, hvis struktur er ens, men med hvert sit hovedtema: nærvær, fred, fællesskab, tilgivelse, synd, kærlighed. Det er nemt at gå til for underviseren og giver stof til at opfylde anordningen om minikonfirmander i sognet.

Marie J. Damm (f. 1973) er teolog og har som præst gennem mange år arbejdet med at formidle kirken og kristendommen til børn og unge.