I spidsen for Israels stammer stod: for rubenitterne fyrsten Eliezer, Zikris søn, for simeonitterne Shefatja, Ma'akas søn, for Levi Hashabja, Kemuels søn, for Aron Sadok, for Juda Elihu, en af Davids brødre, for Issakar Omri, Mikaels søn, for Zebulon Jishmaja, Obadjas søn, for Naftali Jerimot, Azriels søn, for efraimitterne Hosea, Azazjas søn, for den ene halvdel af Manasses stamme Joel, Pedajas søn, for den anden halvdel af Manasse, i Gilead, Jiddo, Zekarjas søn, for Benjamin Ja'asiel, Abners søn, og for Dan Azar'el, Jerohams søn. Det var stammehøvdingene i Israel.

Dem fra tyve år og nedefter optog David ikke i mandtallet, for Herren havde sagt, at han ville gøre israelitterne talrige som himlens stjerner. Joab, Serujas søn, var begyndt at tælle dem, men fuldførte det ikke. Af den grund blev Israel ramt af vrede, og tallet blev ikke opført i kong Davids Krønike.

Tilsynet med kongens skatkamre havde Azmavet, Adiels søn; tilsynet med forrådene ude i landet, i byerne, i landsbyerne og i fæstningerne, havde Jonatan, Uzzijas søn; tilsynet med markarbejderne ved dyrkningen af jorden havde Ezri, Kelubs søn, med vingårdsarbejderne Shim'i fra Rama, med forrådene af vin Zabdi fra Shefam, med oliventræerne og morbærfigentræerne, som vokser i lavlandet, Ba'al-Hanan fra Geder, med forrådene af olie Joash, med hornkvæget, som græssede i Saron, Shitraj fra Saron, med hornkvæget i dalene Shafat, Adlajs søn, med kamelerne ismaelitten Obil, med æslerne Jekdeja fra Meronot og med småkvæget hagritten Jaziz. Alle disse havde opsyn med kong Davids besiddelser.

Davids farbror Jonatan, en forstandig og skriftlærd mand, var rådgiver. Jehiel, Hakmonis søn, var tilknyttet kongens sønner. Akitofel var kongens rådgiver, og arkitten Hushaj var Kongens Ven. Efter Akitofel kom Jojada, Benajas søn, og Ebjatar. Joab var kongens hærfører.