Bibelen online

Anden Samuelsbog Kapitel 15

Absaloms oprør

Nogen tid efter anskaffede Absalom sig vogn og heste og en livvagt på halvtreds mand. Han plejede at stille sig ved vejen til porten om morgenen og kalde enhver til sig, der var på vej til kongen for at få en retssag afgjort. Han spurgte så: »Hvilken by kommer du fra?« Og når den anden svarede, at han var fra en af Israels stammer, sagde Absalom til ham: »Din sag er god og rigtig, men hos kongen finder du ingen lydhørhed.« Og Absalom føjede til: »Gid man ville gøre mig til dommer her i landet; så skulle jeg nok skaffe enhver, der kom for at få sin sag afgjort, sin ret.« Hver gang nogen kom hen og kastede sig ned for ham, rakte han hånden ud og rejste ham op og kyssede ham. Sådan bar Absalom sig ad over for alle de israelitter, der kom til kongen for at få en retssag afgjort, og på den måde stjal han deres hjerte.

Da der var gået fire år, sagde Absalom til kongen: »Jeg vil gerne tage til Hebron og indfri et løfte, jeg har aflagt til Herren. Da jeg boede i Geshur i Aram, herre, aflagde jeg nemlig det løfte: Hvis Herren virkelig lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg bringe Herren et offer.« Kongen svarede: »Gå med fred!« Og han tog straks til Hebron.

Absalom havde i hemmelighed sendt folk rundt til alle Israels stammer med den besked: »Så snart I hører hornets klang, skal I råbe: Absalom er udråbt til konge i Hebron!« Sammen med Absalom forlod to hundrede mand Jerusalem; de var indbudt af ham og gik med i god tro uden at ane uråd. Da Absalom skulle bringe slagtofrene, sendte han bud efter gilonitten Akitofel, Davids rådgiver, i hans by Gilo. Sammensværgelsen havde vokset sig stærk, og Absalom fik flere og flere tilhængere i folket.

Davids flugt

Der kom en budbringer til David med besked om, at israelitterne havde taget parti for Absalom. David sagde til de folk, han havde hos sig i Jerusalem: »Kom, lad os flygte, ellers undslipper vi ikke Absalom. Skynd jer af sted! Han kan hurtigt nå frem og bringe ulykke over os og hugge byens indbyggere ned med sværd.« Kongens folk sagde til ham: »Vi er til tjeneste for dig i alt, hvad du ønsker, herre konge.« Fulgt af hele sit hus begav kongen sig af sted. Dog lod han ti medhustruer blive tilbage til at tage vare på paladset. Fulgt af hele hæren begav kongen sig af sted, og ved Bet-Merhak gjorde de holdt. Alle hans egne folk gik ved siden af ham, mens alle kreterne og pleterne og alle de seks hundrede gatitter, der havde fulgt ham fra Gat, gik forbi kongen. Da sagde kongen til gatitten Ittaj: »Hvorfor vil du også med os? Vend om og bliv hos kongen! Du er jo udlænding og tilmed landflygtig. Du er lige kommet, og så skulle jeg lade dig flakke rundt med os! Jeg ved ikke engang selv, hvor jeg skal hen. Vend om og tag dine landsmænd med dig. Måtte Herren vise dig godhed og troskab!« Men Ittaj svarede: »Så sandt Herren lever, og så sandt min herre kongen lever: Jeg vil være, hvor du er, herre konge, om det så gælder liv eller død!« David sagde da til Ittaj: »Så gå videre!« Gatitten gik så videre i spidsen for alle sine mænd og deres familier. Alle græd højt, da hele hæren drog af sted; kongen gik over Kedrondalen, og hele hæren drog af sted ad vejen mod ørkenen.

Sadok var der også, og med ham var alle levitterne, som bar Guds pagts ark. Da de havde stillet Guds ark, bragte Ebjatar ofre, indtil de alle havde forladt byen. Kongen sagde da til Sadok: »Bring Guds ark tilbage til byen! Hvis jeg finder nåde for Herrens øjne, lader han mig komme tilbage, så jeg igen får arken og dens bolig at se. Men skulle han sige, at han ikke længere bryder sig om mig, så må han gøre ved mig, som han finder for godt.« Og kongen sagde til præsten Sadok: »Hør her! Gå trygt tilbage til byen sammen med begge jeres sønner, din søn Akima'as og Ebjatars søn Jonatan. I mellemtiden venter jeg ved vadestederne i ørkenen, til jeg får besked fra jer.« Sadok og Ebjatar bragte da Guds ark tilbage til Jerusalem og blev der. David gik videre op ad Oliebjerget, og han græd hele vejen, barfodet og med tilhyllet hoved, og alle, som fulgte ham, gik med tilhyllet hoved og græd. Da David fik at vide, at Akitofel var mellem dem, der havde sammensvoret sig med Absalom, sagde han: »Herre, gør Akitofels råd til skamme!«

Da David nåede toppen, hvor man plejede at tilbede Gud, kom arkitten Hushaj ham i møde. Han havde flænget sin kjortel og havde strøet jord på hovedet. David sagde da til ham: »Du bliver mig kun til besvær, hvis du går med. Men du skal tage tilbage til byen og sige til Absalom: ›Jeg vil træde i din tjeneste, konge. Som jeg engang gjorde tjeneste for din far, vil jeg nu tjene dig.‹ På den måde kan du kuldkaste Akitofels råd. Desuden har du præsterne Sadok og Ebjatar hos dig. Hvad du hører ved hoffet, skal du fortælle til præsterne Sadok og Ebjatar. De har deres to sønner hos sig, Sadoks søn Akima'as og Ebjatars søn Jonatan. Dem skal I sende til mig med besked om alt, hvad I hører.« Da Absalom rykkede ind i Jerusalem, kom også Davids Ven Hushaj til byen.

Krydshenvisning:

1 Kong 1,5

Krydshenvisning:

1 Mos 28,20-21

2 Sam 13,37-38

Krydshenvisning:

2 Sam 23,34

Jos 15,51

Krydshenvisning:

Sl 3

Krydshenvisning:

2 Sam 8,18

1 Sam 27,2

Krydshenvisning:

2 Sam 18,2

Krydshenvisning:

Ruth 1,16-17

Krydshenvisning:

Joh 18,1

Krydshenvisning:

1 Sam 3,18

Krydshenvisning:

1 Kong 1,42

Krydshenvisning:

2 Sam 17,14

Krydshenvisning:

1 Kong 3,2

Jos 16,2

Krydshenvisning:

2 Sam 17,7

Krydshenvisning:

2 Sam 17,15-21

Note:

Davids Ven er måske betegnelse for kongens personlige rådgiver, jf. 1 Kong 4,5.

Krydshenvisning:

1 Krøn 27,33

Julekort 2018

Årets julekort fra Bibelselskabet er med motiv fra Børnebibelen
julekort
29,95

Illustrator: Charlotte Pardi
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: jul-18
Mål: 15 x 18 cm