Bibelen online

Dommerbogen Kapitel 9

Jerubba'als søn Abimelek gik til sine morbrødre i Sikem og bad dem og hele sin morfars slægt om at spørge alle borgerne i Sikem: »Vil I helst have, at halvfjerds mænd, alle Jerubba'als sønner, skal herske over jer, eller at én mand skal gøre det?« Han mindede dem om, at han var af samme kød og blod som de. Med disse ord talte morbrødrene hans sag for alle borgerne i Sikem, og de blev vundet for Abimelek; de sagde: »Han er jo vores slægtning.« De gav ham halvfjerds sekel sølv fra Ba'al-Berits tempel, og for dem hvervede Abimelek nogle rå og ryggesløse mænd, som så fulgte ham. Han gik hjem til sine slægtninge i Ofra og dræbte sine brødre, Jerubba'als halvfjerds sønner, på én og samme sten. Kun Jotam, Jerubba'als yngste søn, var tilbage, for han havde skjult sig.

Da samledes alle Sikems borgere og alle, der var i Bet-Millo, og gik hen og udråbte Abimelek til konge ved Stenstøtte-egen i Sikem. Da Jotam fik det at vide, gik han op og stillede sig på toppen af Garizims bjerg og råbte med høj røst:

Hør på mig, Sikems borgere,

og må Gud høre på jer!

Engang ville træerne

salve en konge over sig.

De sagde til oliventræet:

Du skal være konge over os!

Men oliventræet sagde til dem:

Skulle jeg give afkald på min fede olie,

som guder og mennesker æres med,

og give mig til at knejse over træerne?

Så sagde træerne til figentræet:

Kom, du skal være konge over os!

Men figentræet sagde til dem:

Skulle jeg give afkald

på min søde og dejlige frugt

og give mig til at knejse over træerne?

Så sagde træerne til vinstokken:

Kom, du skal være konge over os!

Men vinstokken sagde til dem:

Skulle jeg give afkald på min vin,

som glæder guder og mennesker,

og give mig til at knejse over træerne?

Så sagde alle træerne til tjørnebusken:

Kom, du skal være konge over os!

Og tjørnebusken sagde til træerne:

Er det jeres oprigtige mening

at salve mig til konge over jer,

så kom og søg tilflugt i min skygge!

Ellers skal ild slå ud fra tjørnebusken

og fortære Libanons cedre.

Var det i trofasthed og oprigtighed, at I gjorde Abimelek til konge? Var det godhed, I viste Jerubba'al og hans hus? Gengældte I ham, hvad han gjorde? Han kæmpede for jer og satte livet på spil for at redde jer fra midjanitterne. Men I har i dag rejst jer mod min fars hus og dræbt hans halvfjerds sønner på én og samme sten og udråbt Abimelek, hans trælkvindes søn, til konge over borgerne i Sikem, fordi han er jeres slægtning. Var det trofasthed og oprigtighed, I viste Jerubba'al og hans hus i dag, så glæd jer over Abimelek, og gid han også må glæde sig over jer! Men ellers skal ild slå ud fra Abimelek og fortære borgerne i Sikem og Bet-Millo, og ild slå ud fra borgerne i Sikem og fra Bet-Millo og fortære Abimelek!

Derpå tog Jotam flugten bort fra sin bror Abimelek. Han kom til Be'er, og dér slog han sig ned.

Da Abimelek havde hersket over Israel i tre år, sendte Gud en ond ånd, der satte splid mellem borgerne i Sikem og Abimelek, så de faldt fra ham. Det skete, for at voldshandlingen mod Jerubba'als halvfjerds sønner kunne blive hævnet og deres blod komme over deres bror Abimelek, som havde dræbt dem, og over borgerne i Sikem, som havde opmuntret Abimelek til at dræbe sine brødre. Borgerne i Sikem lagde baghold på bjergtoppene, og de udplyndrede alle, som kom forbi på vejen. Det fik Abimelek at vide.

Ga'al, Ebeds søn, kom med sine brødre og tog ophold i Sikem, og borgerne i Sikem fik tillid til ham. De gik ud i vingårdene og høstede druer og pressede dem og holdt fest. Så gik de ind i deres guds tempel, spiste og drak og gav sig til at forbande Abimelek. Ga'al, Ebeds søn sagde: »Hvem er Abimelek, og hvem er sikemitterne, siden vi skal underkaste os ham? Er han ikke Jerubba'als søn, og er Zebul ikke hans byfoged? Nej, underkast jer Sikems far Hamors mænd! Hvorfor skal vi underkaste os Abimelek? Hvis jeg kunne få dette folk med mig, skulle jeg snart få Abimelek fjernet. Så ville jeg sige til ham: Forstærk din hær, og ryk ud!«

Da Zebul, byens kommandant, hørte, hvad Ga'al, Ebeds søn, havde sagt, blev han vred og sendte hemmeligt bud til Abimelek med den besked: »Ga'al, Ebeds søn, og hans brødre er kommet til Sikem. De hidser byen op imod dig. Derfor skal du bryde op ved nattetide med dine folk og lægge dig i baghold ude på marken. I morgen tidlig, når solen står op, skal du overfalde byen. Så vil Ga'al rykke ud imod dig med sine folk, og du kan gøre med ham, hvad du vil.« Abimelek og alle hans folk brød så op ved nattetide og lagde sig i baghold i fire afdelinger uden for Sikem. Ga'al, Ebeds søn, var kommet ud og havde taget opstilling ved indgangen til byporten, da Abimelek og hans folk rykkede ud fra bagholdet. Da Ga'al fik øje på dem, sagde han til Zebul: »Se, der kommer nogle folk ned fra bjergtoppene.« Zebul sagde til ham: »Det er bjergenes skygger, du kan se. De ligner mænd.« Men Ga'al blev ved; han sagde: »Se, der kommer nogle folk ned fra Jordens Navle, og en anden gruppe kommer ad vejen fra Spådoms-egen.« Da sagde Zebul til ham: »Hvor er nu dine store ord? Det var dig, der sagde: Hvem er Abimelek, siden vi skal underkaste os ham? Dér har du de folk, du hånede. Ryk nu ud og kæmp mod dem!« Så rykkede Ga'al ud i spidsen for borgerne i Sikem og gik til angreb på Abimelek. Men Abimelek slog ham tilbage, og der lå mange dræbte helt hen til byporten. Abimelek tog ophold i Aruma, og Zebul jog Ga'al og hans brødre bort fra Sikem.

Næste dag gik folkene ud på marken. Da Abimelek fik det at vide, tog han sine folk, delte dem i tre afdelinger og lagde et baghold ude på marken. Da han så, at folkene gik ud fra byen, overfaldt han dem og dræbte dem. Abimelek og den afdeling, som var med ham, trængte frem og tog opstilling ved indgangen til byporten, mens de to andre afdelinger overfaldt alle dem, som var ude på marken, og dræbte dem. Efter at Abimelek havde angrebet byen hele dagen, indtog han den og dræbte dens indbyggere. Han rev byen ned og strøede salt på den.

Da folkene i Sikems fæstning hørte det, gik de alle ned i El-Berits tempelhal. Så snart Abimelek fik at vide, at alle folkene fra Sikems fæstning var samlet, gik han op på Salmonbjerget sammen med alle sine folk. Abimelek tog en økse i hånden, huggede grene af træerne og tog dem op på skulderen. Han sagde til sine folk: »Skynd jer at gøre det samme, som I har set mig gøre.« Så huggede alle folkene grene af og fulgte efter Abimelek. De lagde grenene op over hallen og brændte den af over hovederne på dem, der var derinde. På den måde døde alle folkene i Sikems fæstning, omkring tusind mænd og kvinder.

Derpå drog Abimelek mod Tebes, og han belejrede byen og indtog den. Midt i byen var der et fæstningstårn, og alle mændene og kvinderne og alle byens borgere flygtede derhen; de lukkede efter sig og gik op på taget af tårnet. Abimelek nåede frem til tårnet og gik til angreb på det; men da han nærmede sig indgangen til tårnet for at sætte ild på det, smed en kvinde en kværnsten ned i hovedet på ham og knuste hans hjerneskal. Han kaldte hurtigt på sin våbendrager og sagde til ham: »Træk dit sværd, og giv mig dødsstødet, så ikke man skal sige, at en kvinde har dræbt mig!« Og hans våbendrager huggede ham ned, så han døde. Da israelitterne så, at Abimelek var død, vendte de hjem.

Den ondskab, Abimelek havde øvet mod sin far ved at dræbe sine halvfjerds brødre, og al sikemitternes ondskab lod Gud på den måde ramme dem selv. Således kom Jerubba'als søn Jotams forbandelse over dem.

Krydshenvisning:

Dom 8,31

Krydshenvisning:

Dom 8,33

Krydshenvisning:

2 Kong 10,7

Krydshenvisning:

1 Mos 35,4

Jos 24,25-26

Krydshenvisning:

2 Kong 14,9

Krydshenvisning:

Dom 9,6 9,57

Krydshenvisning:

1 Sam 16,14

Krydshenvisning:

1 Mos 9,6

Krydshenvisning:

1 Mos 34,2

Krydshenvisning:

Ez 38,12

Krydshenvisning:

Dom 9,6 9,4

Krydshenvisning:

1 Sam 31,4

Krydshenvisning:

Dom 9,5

Krydshenvisning:

Dom 9,20