Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 45

Josefs forsoning med sine brødre

Nu kunne Josef ikke længere beherske sig. Han råbte til de folk, der stod omkring ham, at de alle skulle gå ud. Der var ingen andre end brødrene til stede, da Josef gav sig til kende for dem. Han græd højt; det hørte egypterne, og det rygtedes i Faraos palads. Josef sagde til sine brødre: »Jeg er Josef! Lever min far endnu?« Men hans brødre var ude af stand til at svare ham, så forfærdede blev de. Josef sagde til sine brødre: »Kom herhen!« Og da de kom hen til ham, sagde han: »Jeg er jeres bror Josef, som I solgte til Egypten. Vær nu ikke bedrøvede og skamfulde over, at I solgte mig hertil. Gud har sendt mig i forvejen til livets opretholdelse. Der har nu været hungersnød i landet i to år, og der vil gå fem år til uden pløjning og høst. Men Gud sendte mig i forvejen for at holde jer i live som en rest i landet og lade jer overleve i stort antal. Det er ikke jer, der har sendt mig hertil, men Gud. Han har gjort mig til fader for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker i hele Egypten. Skynd jer nu hjem til min far, og sig til ham: Dette siger din søn Josef: Gud har gjort mig til herre i hele Egypten. Kom uden tøven ned til mig, og bosæt dig i landet Goshen, så du kan være nær ved mig, du, dine sønner og sønnesønner, dine får og dine køer og alt, hvad du ejer. Dér vil jeg sørge for dig, for hungersnøden varer endnu fem år. Du, dit hus og alt, hvad du ejer, skal ikke komme til at lide nød. Både I og min bror Benjamin kan med egne øjne se, at det er mig, der taler til jer. Fortæl min far om min anseelse i Egypten og om alt det, I har set, og skynd jer at bringe min far herned.« Så faldt han sin bror Benjamin om halsen og græd, og Benjamin græd ved hans hals. Grædende omfavnede og kyssede han alle sine brødre. Derefter kunne hans brødre tale med ham.

Rygtet om, at Josefs brødre var kommet, nåede Faraos palads, og det blev Farao og hans folk glade over. Farao sagde til Josef: »Sig til dine brødre: I skal læsse dyrene og tage hjem til Kana'an. I skal hente jeres far og jeres familier og komme ned til mig. Jeg vil give jer alt godt i Egypten, så I kan leve af landets overflod! Jeg giver dig befaling om at sige: Tag vogne med fra Egypten til jeres kvinder og børn, hent jeres far og kom herned! I skal ikke bekymre jer om jeres ejendele, for alt godt i hele Egypten skal være jeres.«

Det gjorde Israels sønner, og på Faraos befaling gav Josef dem vogne og proviant. Han gav hver af dem et sæt festklæder, men Benjamin gav han tre hundrede sekel sølv og fem sæt festklæder. Til sin far sendte han ti æsler læsset med alt godt fra Egypten og ti æselhopper læsset med korn og brød og forsyninger til sin far til rejsen. Så sendte han sine brødre af sted og sagde til dem: »Lad nu være med at skændes undervejs.«

De drog op fra Egypten og kom til deres far Jakob i Kana'an, og de sagde til ham: »Josef er stadig i live! Han er hersker i hele Egypten.« Men hans hjerte stod stille, for han kunne ikke tro dem. Men da de fortalte deres far Jakob alt, hvad Josef havde sagt til dem, og da han så de vogne, som Josef havde sendt for at hente ham, livede han op. Israel sagde: »Det er nok! Min søn Josef er stadig i live. Jeg vil tage af sted og se ham, inden jeg dør.«

Krydshenvisning:

ApG 7,13

Krydshenvisning:

1 Mos 37,28

Krydshenvisning:

1 Mos 50,20

Krydshenvisning:

1 Mos 41,39-43

Visd 10,14

Krydshenvisning:

ApG 7,14

Krydshenvisning:

1 Mos 42,22

Krydshenvisning:

1 Mos 46,30