Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 50

Josef kastede sig grædende ned over sin far og kyssede ham. Derefter gav Josef ordre til lægerne i hans tjeneste om at balsamere hans far, og lægerne balsamerede Israel. Det tog fyrre dage, for så lang tid tager balsameringen, og egypterne græd over ham i halvfjerds dage.

Da grædedagene var til ende, bad Josef Faraos hoffolk om at vise ham den velvilje at sige til Farao fra ham: »Min far tog mig i ed på, at når han var død, skulle jeg begrave ham i den grav i Kana'an, som han havde gravet til sig der. Lad mig derfor drage op og begrave min far; så vil jeg vende tilbage.« Farao svarede: »Drag op og begrav din far, sådan som han tog dig i ed.«

Josef drog så op for at begrave sin far, ledsaget af alle Faraos hoffolk, hans hus' ældste og alle Egyptens ældste. Også hele Josefs hus og hans brødre og hans fars hus drog med. Kun deres familier, deres får og deres køer lod de blive i landet Goshen. Han var også ledsaget af vogne og heste, så det blev et meget stort følge. Da de kom til Goren-ha-Atad vest for Jordan, holdt de dér en stor og anselig klagefest. I syv dage holdt han sorg over sin far. Da landets kana'anæiske indbyggere så sorgen i Goren-ha-Atad, sagde de: »Egypterne holder en anselig sørgefest.« Derfor kalder man stedet Abel-Misrajim. Det ligger vest for Jordan.

Israels sønner gjorde, som han havde befalet dem. De førte ham til Kana'an og begravede ham i hulen på Makpelas mark, den mark øst for Mamre, som Abraham havde købt til gravplads af hittitten Efron. Da Josef havde begravet sin far, vendte han tilbage til Egypten sammen med sine brødre og alle dem, der havde ledsaget ham til hans fars begravelse.

Da Josefs brødre så, at deres far var død, sagde de: »Hvad nu, hvis Josef vil stræbe os efter livet og gengælde os alt det onde, vi har gjort mod ham?« De sendte så den besked til Josef: »Din far befalede os før sin død at sige sådan til dig: ›Tilgiv dog dine brødre deres overtrædelse og synd; de handlede ondt mod dig.‹ Så tilgiv nu den synd, din fars Guds tjenere har begået.« Josef græd over deres ord til ham.

Hans brødre gik til ham, faldt ned for ham og sagde: »Vi vil være dine trælle.« Men Josef svarede dem: »Frygt ikke! Er jeg i Guds sted? I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live. Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier.« Og han trøstede dem og talte kærligt til dem.

Josefs død

Josef og hans fars hus blev boende i Egypten. Josef levede i 110 år. Josef oplevede at se Efraims børnebørn. Også Manasses søn Makirs børn blev født på Josefs knæ.

Josef sagde til sine brødre: »Jeg skal snart dø. Men Gud vil tage sig af jer og føre jer op fra dette land til det land, han lovede Abraham, Isak og Jakob.« Og Josef tog Israels sønner i ed: »Når Gud tager sig af jer, skal I bringe mine ben med op herfra.«

Så døde Josef 110 år gammel. Han blev balsameret og lagt i kiste i Egypten.

Krydshenvisning:

1 Mos 47,29-31

Note:

På hebraisk er der ordspil mellem Abel-Misrajim og Egypterne holder ... sørgefest.

Krydshenvisning:

1 Mos 49,29

Krydshenvisning:

1 Mos 23,13-20

ApG 7,16

Krydshenvisning:

1 Mos 27,41

Krydshenvisning:

1 Mos 45,5 45,7

Visd 10,14

Krydshenvisning:

1 Mos 12,7

Krydshenvisning:

Sir 49,15

2 Mos 13,19

Jos 24,32

Hebr 11,22

Krydshenvisning:

Sir 49,15