Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 47

Jakob hos Farao

Josef gik til Farao og fortalte ham, at hans far og hans brødre var kommet fra Kana'an med deres får og køer og alt, hvad de ejede, og at de nu var i landet Goshen. Han havde udtaget fem af sine brødre, som han forestillede for Farao. Farao spurgte brødrene: »Hvad er jeres levevej?« De svarede: »Dine tjenere er fårehyrder ligesom vores forfædre.« Og de sagde til Farao: »Vi er kommet for at bo som fremmede i landet, herre. Der er intet græs til vores får, for hungersnøden i Kana'an er knugende. Giv derfor dine tjenere lov til at bo i landet Goshen.« Farao sagde til Josef: »Din far og dine brødre er kommet til dig. Egypten ligger åbent for dig. Lad din far og dine brødre bosætte sig i den bedste del af landet; de kan bo i landet Goshen. Og hvis du ved, at der er dygtige mænd blandt dem, så sæt dem til at have opsyn med mit kvæg.« Derefter førte Josef sin far Jakob hen og forestillede ham for Farao, og Jakob hilste Farao. Farao spurgte Jakob: »Hvor mange år har du levet?« Jakob svarede: »Jeg har levet hundrede og tredive år i fremmed land. Få og ulykkelige har mine år været. De når ikke de år, mine fædre levede i fremmed land.« Så tog Jakob afsked med Farao og forlod ham.

Josef lod sin far og sine brødre bosætte sig og gav dem ejendom i Egypten, i den bedste del af landet, i landet Ramses, som Farao havde befalet. Josef forsørgede sin far og sine brødre og hele sin fars slægt efter antallet af børn.

Egyptens jord bliver statsjord

Der var ikke brød på hele jorden, for hungersnøden var meget knugende. Egypten og Kana'an vansmægtede på grund af hungersnøden. Josef samlede alle de penge, der fandtes i Egypten og i Kana'an, de penge, som var indkommet ved salg af korn; dem bragte han til Faraos palads. Da pengene slap op i Egypten og Kana'an, kom alle egypterne til Josef og sagde: »Giv os brød! Hvorfor skal vi dø for øjnene af dig? Der er ikke flere penge.« Josef svarede: »Kom med jeres kvæg, så vil jeg give jer brød for jeres kvæg, siden I ikke har flere penge.« Så kom de med deres kvæg til Josef. Og Josef gav dem brød for deres heste, deres får og køer og deres æsler. Det år forsynede han dem med brød for deres kvæg.

Da det år var forbi, kom de året efter og sagde til ham: »Vi vil ikke skjule for dig, herre, at pengene er sluppet op, og vores kvæg har du jo fået, herre. Vi har intet andet at give dig, herre, end vores krop og vores jord. Hvorfor skal både vi og vores jord dø for øjnene af dig? Køb os og vores jord for brød, så vi bliver trælle for Farao sammen med vores jord. Giv os såsæd, så vi kan leve og ikke dø, og så jorden ikke ligger øde hen.«

Så købte Josef al Egyptens jord til Farao. Hver egypter solgte sin jord, for hungersnøden var hård. Sådan kom landet til at tilhøre Farao, og folket gjorde han til trælle i hele Egypten fra den ene ende til den anden. Kun præsternes jord købte han ikke, for præsterne fik deres faste ydelse fra Farao. De levede af den faste ydelse, Farao gav dem; derfor solgte de ikke deres jord.

Josef sagde til folket: »I dag har jeg købt jer og jeres jord til Farao. Her har I såsæd, så I kan tilså jorden. Af afgrøden skal I give Farao en femtedel. De fire femtedele skal I have til såsæd og til brød til jer og jeres familier og børn.« De sagde: »Det er takket være dig, at vi lever! Måtte vi finde nåde for dine øjne, herre. Vi vil være Faraos trælle.«

Josef gjorde det til lov, og den gælder den dag i dag, at Farao skal have en femtedel af afgrøden fra Egyptens jord. Kun præsternes jord kom ikke til at tilhøre Farao.

Jakobs bestemmelse om sin grav

Israel slog sig ned i Egypten, i landet Goshen. Der blev de bofaste, og de blev frugtbare og meget talrige. Jakob levede i Egypten i 17 år. Tallet på Jakobs leveår var 147. Da Israels liv nærmede sig sin afslutning, tilkaldte han sin søn Josef og sagde til ham: »Vis mig den velvilje at lægge din hånd under min lænd, og sværg på, at du vil vise mig den godhed og trofasthed ikke at begrave mig i Egypten. Jeg vil lægges til hvile hos mine fædre. Før mig op fra Egypten, og begrav mig i deres grav.« Han svarede: »Jeg vil gøre, som du siger.« Israel sagde: »Sværg på det!« og det svor han på. Så bøjede Israel sig i bøn over hovedgærdet på sin seng.

Krydshenvisning:

ApG 7,13

Krydshenvisning:

1 Mos 46,33-34

Krydshenvisning:

Hebr 11,13

Krydshenvisning:

2 Mos 1,11

Sir 49,15

Krydshenvisning:

1 Mos 45,11

Krydshenvisning:

2 Mos 1,7 1,12

1 Mos 46,3

Krydshenvisning:

1 Mos 50,5

Krydshenvisning:

1 Mos 50,5

Krydshenvisning:

Hebr 11,21