Bibelen online

Anden Krønikebog Kapitel 25

Amasja

Amasja var femogtyve år, da han blev konge, og han regerede niogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Joaddan og var fra Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, men ikke helhjertet. Da han havde sikret sin kongemagt, slog han dem af sine folk ihjel, der havde dræbt hans far kongen. Men deres børn dræbte han ikke, for der står i loven, i Moses' bog, at Herren befaler: »Fædre skal ikke dø for deres sønners synd, og sønner skal ikke dø for deres fædres synd. Kun for sin egen synd skal man dø.«

Amasja samlede judæerne og opstillede dem fædrenehus for fædrenehus under tusindførere og hundredførere, hele Juda og Benjamin, og han mønstrede dem fra tyve år og opefter og fandt, at der var tre hundrede tusind udvalgte, våbenføre mænd, udrustet med lanser og langskjolde. Desuden hvervede han i Israel hundrede tusind erfarne krigere for hundrede talenter sølv. Men en gudsmand kom til ham og sagde: »Israels hær må ikke gå med dig, konge, for Herren er ikke med Israel, ikke med nogen af efraimitterne. Du skal selv rykke ud og modigt kaste dig ud i kampen. Ellers vil Gud bringe dig til fald for fjenden, for Gud har magt til at hjælpe og til at bringe til fald.« Amasja sagde til gudsmanden: »Hvad så med de hundrede talenter, som jeg gav for krigerskaren fra Israel?« Gudsmanden svarede: »Herren kan give dig mere end det!« Så skilte Amasja den krigerskare ud, som var kommet til ham fra Efraim, så de kunne gå hjem. Men de blev meget vrede på judæerne og vendte hjem i glødende harme.

Amasja tog nu mod til sig og førte sine folk til Saltdalen og dræbte ti tusind se'iritter. Judæerne tog ti tusind overlevende til fange og førte dem op på toppen af klippen og styrtede dem ned derfra, så de alle knustes. Men de krigere, som Amasja havde sendt hjem, så de ikke kom med ham i krigen, gjorde indfald i Judas byer fra Samaria til Bet-Horon og dræbte tre tusind af indbyggerne, og de røvede et stort bytte.

Da Amasja kom hjem fra sejren over edomitterne, førte han se'iritternes guder med sig og opstillede dem som sine egne guder og tilbad dem og tændte offerild for dem. Da flammede Herrens vrede op mod Amasja, og han sendte en profet til ham, der sagde: »Hvorfor søger du dette folks guder, som ikke kunne redde deres folk fra dig?« Men da han talte sådan til ham, sagde kongen: »Har man gjort dig til kongens rådgiver? Ti stille! Ellers bliver du slået ihjel.« Så holdt profeten inde, men han sagde: »Jeg forstår, at Gud har besluttet at tilintetgøre dig, fordi du har gjort dette og ikke hørt på mit råd.« Derefter holdt Judas konge Amasja råd og sendte så bud til Israels konge Joash, Joakaz' søn, Jehus sønnesøn: »Kom, lad os prøve kræfter med hinanden!« Men Israels konge Joash sendte bud til Judas konge Amasja: »Tidslen på Libanon sendte bud til cedertræet på Libanon og sagde: Lad min søn få din datter til hustru! Men da de vilde dyr på Libanon løb forbi, trådte de tidslen ned. Du tænker på, at du har slået Edom; du er blevet overmodig og vil vinde ære. Bliv hjemme! Hvorfor vil du styrte dig i ulykke, så både du og Juda falder?« Men Amasja hørte ikke, for det var bestemt af Gud, som ville overgive dem i fjendens magt, fordi de søgte Edoms guder. Så drog Israels konge Joash ud, og han og Judas konge Amasja indlod sig i kamp med hinanden ved Bet-Shemesh i Juda. Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit. Men Israels konge Joash tog Judas konge Amasja, Joashs søn, Joakaz' sønnesøn, til fange ved Bet-Shemesh og førte ham med til Jerusalem. Der rev han fire hundrede alen af Jerusalems bymur ned, fra Efraimporten til Hjørneporten. Han tog alt guldet og sølvet og alle de genstande, der fandtes i Guds hus hos Obed-Edom og i skatkamrene i kongens palads. Så tog han gidsler og vendte tilbage til Samaria.

Judas konge Amasja, Joashs søn, levede femten år, efter at Israels konge Joash, Joakaz' søn, var død. Hvad der ellers er at fortælle om Amasja, står fra først til sidst i Judas og Israels Kongers Bog.

Da Amasja begyndte at vige fra Herren, blev der dannet en sammensværgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakish. Men der blev sendt folk efter ham til Lakish, og de dræbte ham dér. Han blev bragt tilbage på hesteryg og blev begravet hos sine fædre i Davidsbyen.

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

2 Krøn 24,25

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

5 Mos 24,16

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

5 Mos 32,37-38

Dom 10,14

1 Sam 12,21

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Dom 9,14

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

2 Krøn 26,16

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

2 Krøn 21,17

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

1 Krøn 26,13 26,15

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20

2 Krøn 24,25

Krydshenvisning:

2 Kong 14,1-20