Bibelen online

Første Makkabæerbog Kapitel 3

Lovprisning af Judas Makkabæer

Efter Mattathias fremstod hans søn Judas, der blev kaldt Makkabæer. Alle hans brødre og alle, der havde sluttet sig til hans far, hjalp ham, og de kæmpede Israels kamp med godt mod.

Han gjorde sit folk berømt vidt omkring.

Han iførte sig en brynje som en kæmpe

og spændte sine våben fast ved bæltet.

Han førte krige og beskyttede hæren med sit sværd.

I sine bedrifter var han som en løve,

som en ungløve, der brølende kaster sig over sit bytte.

Han opsporede de lovløse og forfulgte dem,

med ild straffede han dem, der skabte uro i folket.

De lovløse var kuet af frygt for ham,

alle lovbrydere var grebet af skræk.

Kampen for frihed havde fremgang ved hans indsats.

Han forbitrede livet for mange konger,

men glædede Jakob med sine bedrifter.

Velsignet være hans minde til evig tid!

Han drog gennem byerne i Juda

og udryddede de ugudelige af landet.

Han fik vreden vendt bort fra Israel.

Hans ry nåede jordens fjerneste egne.

Han samlede dem, der var undergangen nær.

Judas besejrer Apollonios og Seron

Apollonios samlede hedningerne og en stor hær fra Samaria for at angribe Israel. Da Judas fik det at vide, drog han ud imod ham, og han besejrede og dræbte ham. Hedningerne led store tab, og de overlevende flygtede. Israelitterne udplyndrede dem, og Judas tog Apollonios' sværd, som han altid siden brugte i kamp. Da den syriske hærfører Seron hørte, at Judas havde samlet en flok omkring sig, en skare trofaste, som drog i krig med ham, tænkte han: »Jeg vil skabe mig et navn og vinde berømmelse i riget. Jeg vil føre krig mod Judas og hans folk, som lader hånt om kongens befaling.« Han indledte derfor krig igen, og sammen med ham drog en vældig hær af ugudelige, som skulle hjælpe ham med at tage hævn over israelitterne. Da han nærmede sig vejen op til Bet-Horon, drog Judas ud imod ham med ganske få mænd. Men da de så hæren rykke frem imod sig, sagde de til Judas: »Hvordan skal vi, der er så få, kunne kæmpe mod så mange og så stærke folk? Og vi er udmattede, fordi vi ikke har fået noget at spise i dag.« Men Judas svarede: »Det kan let ske, at mange bliver overmandet af nogle få, og for himlen er det lige nemt at skaffe sejr, uanset om vi er mange eller få. At vinde i krig afhænger jo ikke af hærens størrelse; nej, kraften kommer fra himlen. De drager imod os i al deres overmod og lovløshed for at udrydde os og vore kvinder og børn og for at udplyndre os; men vi kæmper for vort liv og vore skikke. Han selv skal besejre dem for øjnene af os. I skal ikke frygte dem!« Da Judas havde sagt dette, kastede han sig pludselig over dem, og Seron og hans hær blev besejret for øjnene af ham. Judas og hans folk forfulgte ham ned ad vejen fra Bet-Horon til sletten, og der faldt hen ved otte hundrede af dem. Resten flygtede til filistrenes land. Da begyndte man at frygte Judas og hans brødre, og rædsel greb hedningerne omkring dem. Rygtet om Judas nåede helt til kongen, og i alle folk blev der talt om hans kampe.

Antiokus IV drager til Persien og indsætter Lysias som sin stedfortræder

Da Antiokus hørte, hvad der var sket, blev han grebet af raseri, og han gav befaling til at samle alle tropperne i sit rige, en vældig stor hær. Han åbnede sit skatkammer og udbetalte tropperne løn for et år og befalede dem at holde sig rede til, hvad som helst der blev nødvendigt. Men han så, at pengene i hans skatkammer var sluppet op. Skatterne fra landet var også svundet ind på grund af de uroligheder og ulykker, som han selv havde voldt i landet ved at udrydde de skikke, der havde været fra gammel tid. Han blev bange for, at han, som det var sket mere end én gang, ikke skulle have nok til sine udgifter og til de gaver, som han plejede at uddele med rund hånd, så han overgik de foregående konger. Han var i stor vildrede og besluttede sig til at drage til Persien og opkræve skatterne i disse provinser og samle sig en stor mængde penge. Han lod Lysias, en anset mand af kongelig slægt, blive tilbage, for at han skulle varetage kongens styre i området mellem Eufratfloden og grænsen til Egypten og opfostre hans søn Antiokus, indtil han selv kom tilbage. Han overlod ham halvdelen af sine tropper samt elefanterne og gav ham befaling om alt, hvad han ønskede udført. Angående beboerne i Judæa og Jerusalem skulle han sende en hær imod dem for at knuse og tilintetgøre Israels magt og det, der var tilbage af Jerusalem, og udslette mindet om dem fra stedet. Han skulle lade fremmede bosætte sig inden for hele deres område og fordele deres land ved lodkastning. Kongen tog den anden halvdel af tropperne og brød op fra sin hovedstad Antiokia år 147, satte over Eufratfloden og marcherede gennem de øvre provinser.

Syrerne og Judas forbereder sig til kampen

Lysias udvalgte Ptolemæus, Dorymenes' søn, og Nikanor og Gorgias, dygtige mænd blandt Kongens Venner. Han sendte dem af sted med fyrre tusind fodfolk og syv tusind ryttere, for at de skulle rykke frem mod landet Juda og hærge det efter kongens ordre. De brød op med hele deres hær og kom og slog lejr i nærheden af Emmaus på sletten. Da købmændene i landet hørte rygtet om dem, tog de sølv og guld i store mængder og lænker og kom til lejren for at købe israelitterne som slaver. Tropper fra Syrien og filistrenes land sluttede sig også til dem. Judas og hans brødre så nu, hvor farlig deres stilling var blevet, og at tropperne havde slået lejr inden for deres område, og de fik kendskab til de befalinger, kongen havde givet om, at folket skulle udryddes og tilintetgøres. Da sagde de til hinanden: »Lad os genrejse vort folk af dets fornedrelse og kæmpe for vort folk og for helligdommen!« De samledes alle for at være rede til kamp og for at bede og bønfalde om nåde og barmhjertighed.

Jerusalem lå ubeboet hen som en ørken,

ingen af dens børn gik ind eller ud.

Helligdommen var trampet ned,

fremmede var i Borgen,

den var et tilholdssted for hedninger.

Glæden var forsvundet fra Jakob,

fløjte og citer var forstummet.

De samledes og drog til Mispa i nærheden af Jerusalem, for i Mispa havde Israel tidligere haft et bedested. De fastede den dag og klædte sig i sæk og strøede aske på deres hoved og flængede deres klæder. De åbnede lovbogen for at få den vejledning, som hedningerne søger hos deres afgudsbilleder, og de kom med præstedragterne, førstegrøden og tienden, og de lod de nasiræere, hvis tid var udløbet, træde frem, og så råbte de med høj røst til himlen og sagde: »Hvad skal vi stille op med disse ting, og hvor skal vi føre nasiræerne hen? Din helligdom er trampet ned og vanhelliget; dine præster lever i sorg og elendighed. Se, hedningerne har samlet sig imod os for at udrydde os. Du ved, hvad de har i sinde at gøre mod os. Hvordan skal vi holde stand imod dem, hvis ikke du hjælper os?« Og de blæste i trompeterne og udstødte høje råb. Derefter indsatte Judas anførere over folket: førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti. Og han sagde til dem, der var ved at bygge sig et hus, havde forlovet sig med en kvinde, var i færd med at plante en vingård, eller som var bange, at de måtte vende tilbage, enhver til sit hjem, som loven foreskriver. Derpå brød hæren op og slog lejr syd for Emmaus, og Judas sagde: »Spænd jeres bælte om lænden, vis jer som tapre mænd og gør jer rede til i morgen tidlig at kæmpe mod hedningerne, som nu har samlet sig imod os for at udrydde os og vores helligdom. For det er bedre for os at dø i kamp end at se på vort folks og helligdommens ulykke. Som himlen vil, således lader han det ske!«

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

1 Mos 49,9

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

2 Makk 5,20 6,12-17

Krydshenvisning:

2 Makk 8,1-7

Krydshenvisning:

1 Makk 1,29

2 Makk 5,24

Krydshenvisning:

1 Sam 14,6

Judit 9,11

Krydshenvisning:

1 Sam 14,6

Judit 9,11

Krydshenvisning:

2 Makk 8,5-7

Krydshenvisning:

2 Makk 9,1-2

Krydshenvisning:

2 Makk 10,11

Note:

år 147: 166/165 f.Kr.

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 4,45 8,8-11

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 4,45 8,8-11

1 Krøn 19,18

Note:

Emmaus er identisk med Nikopolis, 15 km vest for det Emmaus, der omtales Luk 24,13.

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 4,45 8,8-11

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 4,45 8,8-11

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

1 Makk 1,37-40

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Dom 20,1

1 Sam 7,5 10,17

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

2 Makk 8,23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

2 Mos 28,4

4 Mos 6,1-21

5 Mos 26,1-16

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

4 Mos 10,9

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

2 Mos 18,21

2 Makk 8,21

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

5 Mos 20,5-9

Dom 7,3

2 Makk 8,12-13

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

Krydshenvisning:

2 Makk 8,8-23

2 Makk 8,16-23

2 Sam 10,12