Bibelen online

Første Makkabæerbog Kapitel 1

Alexander den Store

Da makedoneren Alexander, Filips søn, var draget ud fra kittæernes land og havde slået Dareios, persernes og medernes konge, blev han konge i hans sted; tidligere havde han kun været konge over Grækenland. Han førte mange krige, indtog fæstninger og myrdede løs på jordens konger. Han trængte frem til jordens fjerneste egne og udplyndrede en mængde folkeslag. Jorden måtte give op over for ham, og han blev overmodig og hovmodig. Han samlede en umådelig stærk hær og blev herre over lande, folkeslag og magthavere, som måtte betale skat til ham.

Siden hen blev han ramt af sygdom og forstod, at han skulle dø. Han tilkaldte dem af sine generaler, der var vokset op sammen med ham fra ungdommen af, og delte sit kongerige mellem dem, mens han endnu var i live. Alexander havde været konge i tolv år, da han døde. Hans generaler greb nu magten, enhver på sit sted, og efter hans død lod de sig alle krone til konge. Det samme gjorde deres efterfølgere gennem mange år, og de voldte meget ondt på jorden.

Antiokus IV Epifanes

Fra dem udgik der et syndigt rodskud, Antiokus Epifanes, kong Antiokus' søn, som havde været gidsel i Rom. Han blev konge år 137 regnet fra det græske herredømmes begyndelse. På den tid fremstod der i Israel lovløse folk, og de forledte mange med ordene: »Kom, lad os slutte pagt med hedningerne omkring os, for efter at vi har udskilt os fra dem, har meget ondt ramt os.« Disse ord vandt bifald, og uden at tøve drog nogle af folket af sted til kongen, der gav dem lov til at følge hedenske ordninger. De byggede et idrætsanlæg i Jerusalem efter hedningernes skikke. De skaffede sig atter forhud og faldt fra den hellige pagt. De indlod sig med hedningerne og solgte sig til at gøre det onde.

Antiokus IV's første felttog mod Egypten

Da Antiokus så, at hans kongedømme var sikret, satte han sig for at blive konge også over Egypten, så han kunne være konge over begge riger. Han rykkede derfor ind i Egypten med en sværtbevæbnet hær, med stridsvogne og elefanter, med rytteri og med en stor flåde. Han angreb egypterkongen Ptolemæus, der veg tilbage for ham og flygtede med store tab. De befæstede byer i Egypten blev indtaget og landet udplyndret.

Antiokus IV plyndrer Jerusalems tempel

Efter at have slået Egypten vendte Antiokus tilbage år 143 og drog op mod Israel og Jerusalem med en sværtbevæbnet hær. I sit overmod gik han ind i helligdommen og tog guldalteret, lysestagen og alle redskaberne til den, skuebrødsbordet, kanderne, stænkeskålene, guldskålene, forhænget, kransene og den gyldne udsmykning på templets forside og skrællede alt guldet af. Han tog også sølvet, guldet, det kostbare udstyr og de skjulte skatte, han fandt. Han tog det hele og drog tilbage til sit eget land. Han havde foranstaltet et blodbad og talt meget overmodigt.

Der kom stor sorg over Israel i hver en egn af landet,

folkets ledere og ældste udstødte sukke,

unge piger og mænd sygnede hen,

kvindernes skønhed svandt bort.

Hver en brudgom istemte klagesang,

bruden sad sørgende i sit kammer.

Landet skælvede for dets beboeres skyld,

hele Jakobs hus var klædt i skændsel.

Jerusalem besættes

To år senere sendte kongen en mand, der skulle stå for skatteopkrævningen, til byerne i Juda, og han kom til Jerusalem med en sværtbevæbnet hær. På skrømt tilbød han dem fred, og de fæstede lid til ham; men så overfaldt han pludselig byen, tilføjede den et knusende nederlag og dræbte en mængde af israelitterne. Han udplyndrede byen, stak ild på den og rev dens huse og murene omkring den ned. De førte kvinder og børn bort som fanger og tog dyrene med sig. De befæstede Davidsbyen med en høj og stærk mur og stærke tårne, så den blev en borg for dem. De lod syndige folk, lovløse mænd, bosætte sig dér, og de satte sig fast i Borgen. De forsynede den med våben og forråd, og byttet fra Jerusalem, som de havde samlet sammen, anbragte de dér, så de blev til stor fare.

Den blev et baghold mod helligdommen,

Israels stadige og ondskabsfulde fjende.

De udgød uskyldigt blod omkring helligdommen

og besudlede helligdommen.

Jerusalems indbyggere flygtede på grund af dem,

og den blev en bolig for fremmede,

den blev en fremmed for dem, der var født der,

og dens børn forlod den.

Dens helligdom blev øde som en ørken,

dens fester blev forvandlet til sorg,

dens sabbatter blev til spot,

dens ære til hån.

Så stor som dens herlighed havde været,

blev nu dens vanære.

Dens højhed blev forvandlet til sorg.

Forbudet mod jødiske skikke og vanhelligelsen af templet

Kongen skrev til hele sit rige, at alle skulle være ét folk, og at enhver skulle opgive sine skikke. Alle hedningerne bøjede sig for kongens ord; også mange israelitter gik ind for hans gudsdyrkelse, ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten. Kongen sendte budbringere med skrivelser til Jerusalem og byerne i Juda om, at man skulle følge skikke, der var fremmede for landet, og afskaffe brændofre, slagtofre og drikofre i helligdommen, vanhellige sabbatter og fester, gøre helligdommen og præsterne urene, bygge afgudsaltre, helligdomme og afgudstempler, ofre svinekød og urene dyr, lade sine sønner være uomskårne, gøre sig selv afskyelig ved noget urent og vanhelligt, så at loven ville blive glemt og alle dens bud ændret. Enhver, som ikke handlede efter kongens befaling, ville blive straffet med døden. Alle disse bestemmelser lod kongen nedskrive og sende til hele sit rige. Han indsatte desuden tilsynsmænd over hele folket og befalede byerne i Juda, at hver eneste af dem skulle bringe ofre. Mange af folket sluttede sig til dem, nemlig enhver som ville svigte loven. De voldte meget ondt i landet; derfor måtte israelitterne skjule sig, hvor de kunne finde et tilflugtssted.

Den femtende dag i måneden kislev år 145 lod han Ødelæggelsens Vederstyggelighed opføre på alteret, og de byggede afgudsaltre rundt omkring i byerne i Juda, og ved husdørene og på gaderne brændte de røgelse. Når de fandt lovens bøger, rev de dem i stykker og kastede dem på ilden. Hvis de fandt en pagtsbog hos nogen, eller hvis nogen efterlevede loven, medførte det efter kongens bestemmelse dødsstraf for dem. Måned efter måned fortsatte de med at øve vold mod de israelitter, de fandt i byerne. På den femogtyvende dag i hver måned ofrede de på afgudsalteret, som stod oven på alteret. De kvinder, der havde ladet deres sønner omskære, dræbte de, som de havde fået befaling til. De hængte de spæde børn om halsen på dem, og de dræbte også deres familie og dem, der havde foretaget omskærelsen. Men mange i Israel fandt mod og styrke hos sig selv til ikke at spise noget urent. De foretrak at dø frem for at gøre sig urene ved maden og vanhellige den hellige pagt. Og de led døden. En stor vrede hvilede tungt over Israel.

Note:

kittæerne er oprindelig en betegnelse for cyprioterne, der her mere omfattende er brugt om grækerne.

Krydshenvisning:

1 Mos 10,4

Jer 2,10

Dan 8,1-22

1 Makk 6,2

Krydshenvisning:

Dan 8,8 8,22

Krydshenvisning:

Dan 8,8 8,22

Note:

år 137: 176/175 f.Kr. De i Makkabæerbøgerne anførte årstal refererer til den makedonske kalender, der var i brug i de vestlige dele af Seleukideriget. Denne kalender har nytår september-oktober og går fra efteråret 312 f.Kr. De en række steder anførte månedsnavne (undtagen i 2 Makk 11) er navne, der refererer til den jødiske kalender, der har nytår marts-april.

Krydshenvisning:

2 Makk 4,7-20

2 Makk 4,7

Krydshenvisning:

2 Makk 4,7-20

Krydshenvisning:

2 Makk 4,7-20

Krydshenvisning:

2 Makk 4,7-20

Krydshenvisning:

2 Makk 4,7-20

Krydshenvisning:

2 Makk 4,7-20

1 Mos 17,10-11

Krydshenvisning:

Dan 11,25-27

Note:

med rytteri: efter de fleste græske håndskrifter. Göttingerudgaven udelader ordene.

Krydshenvisning:

Dan 11,25-27

Krydshenvisning:

Dan 11,25-27

Krydshenvisning:

Dan 11,25-27

Note:

år 143: 170/169 f.Kr.

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

Dan 11,28

2 Makk 5,11

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

1 Kong 6,33-35 7,48-50

2 Kong 24,13

2 Makk 5,15-16

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

1 Kong 6,33-35 7,48-50

2 Kong 24,13

2 Makk 5,15-16

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

1 Kong 6,33-35 7,48-50

2 Kong 24,13

2 Makk 5,15-16

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

2 Makk 5,11-14

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

Klages 1,4

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

Krydshenvisning:

2 Makk 5,11-27

Krydshenvisning:

2 Makk 5,24-26

Krydshenvisning:

2 Makk 5,24-26

Krydshenvisning:

2 Makk 5,24-26

Krydshenvisning:

2 Makk 5,24-26

Note:

Borgen er en betegnelse for den bydel i Jerusalem, som syrerne holdt besat.

Krydshenvisning:

Sl 79,1-3

1 Makk 3,45

Krydshenvisning:

Sl 79,1-3

1 Makk 3,45

Krydshenvisning:

Sl 79,1-3

1 Makk 3,45

Am 8,10

Tob 2,6

Krydshenvisning:

Sl 79,1-3

1 Makk 3,45

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Es 24,5

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Es 24,5

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Note:

Den femtende dag i måneden kislev år 145: nov.-dec. 168 f.Kr.

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

2 Makk 6,2

Matt 24,15

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

2 Makk 2,14

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

2 Makk 6,18-7,42

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4

2 Makk 6,18-7,42

Krydshenvisning:

2 Makk 6,1-11 8,2-4