Bibelen online

Anden Samuelsbog Kapitel 13

Amnon og Tamar

Der gik nu nogen tid. Davids søn Absalom havde en smuk søster, der hed Tamar. Hende blev Davids søn Amnon forelsket i. Han var syg af begær efter sin søster Tamar; men hun var jomfru, og Amnon så ingen mulighed for at få sin vilje med hende. Nu havde Amnon en ven, der hed Jonadab, en søn af Davids bror Shim'a, og Jonadab var en meget klog mand. Han sagde til ham: »Kongesøn, hvorfor ser du så elendig ud hver morgen? Vil du ikke fortælle mig det?« Amnon svarede: »Jeg er forelsket i Tamar, min bror Absaloms søster.« Jonadab foreslog ham, at han skulle gå i seng og lade, som om han var syg, og når så hans far kom for at se til ham, skulle han sige: »Lad min søster Tamar komme over og lave mad til mig. Hun skal lave det inde hos mig, mens jeg ser på det, og selv servere det for mig.« Amnon gik så i seng og lod, som om han var syg. Da kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til ham: »Lad min søster Tamar komme over og lave et par lækre kager og selv servere det for mig.« David sendte besked til Tamar i paladset: »Gå over til din bror Amnons hus og lav noget mad til ham!« Tamar gik så hen til sin bror Amnon, der lå i sengen. Hun tog dej, æltede den og lavede lækre kager inde hos ham og bagte dem. Så tog hun panden og øste indholdet op til ham. Amnon ville ikke spise, men sagde, at alle skulle gå ud, og da de alle var gået ud, sagde han til Tamar: »Kom herind i kammeret med maden og server den for mig!« Tamar tog de lækre kager, hun havde lavet, og kom ind i kammeret med dem til sin bror Amnon. Men da hun satte dem frem for ham, for at han skulle spise, greb han fat i hende og sagde: »Kom og lig hos mig, søster!« Hun sagde: »Nej, bror, du må ikke voldtage mig; det gør man ikke i Israel. Så nedrigt må du ikke bære dig ad. Hvor skulle jeg gå hen med min skam? Og du ville være blandt de nedrige i Israel. Nej, tal hellere med kongen; han vil ikke sætte sig imod, at du får mig.« Men Amnon ville ikke høre på hende. Han overmandede hende, voldtog hende og lå med hende.

Bagefter blev Amnon grebet af et voldsomt had til hende, ja, han hadede hende mere, end han nogen sinde havde elsket hende, og han sagde: »Rejs dig og forsvind!« Men hun sagde: »Nej, bror, du må ikke sende mig bort! Den uret ville være større end den, du allerede har begået imod mig.« Han ville ikke høre på hende, men råbte til den unge mand, der var hans tjener: »Få hende dér væk fra mig! Ud med hende, og lås døren efter hende!« Tamar havde en lang kjole på med ærmer. Sådan gik kongedøtrene klædt, så længe de var jomfruer. Da tjeneren havde fået hende ud og havde låst efter hende, kom hun støv på hovedet og flængede sin lange kjole, lagde hænderne på hovedet og gik skrigende omkring. Hendes bror Absalom sagde da til hende: »Har din bror Amnon været sammen med dig? Ti nu stille, søster, han er jo din bror! Det skal du ikke tage dig nær.« Så boede Tamar i sin bror Absaloms hus ensom og forladt.

Da kong David hørte om alt dette, blev han meget vred. Men han bebrejdede ikke Amnon noget, for han elskede ham, da han var hans førstefødte.

Absalom talte overhovedet ikke til Amnon, for han hadede ham, fordi han havde voldtaget hans søster Tamar.

Absaloms hævn på Amnon

Et par år senere, da Absalom holdt fåreklipningsfest i Ba'al-Hasor i nærheden af Efraim, indbød han alle kongesønnerne. Absalom gik til kongen og sagde: »Jeg holder fåreklipningsfest, herre, vil du og dine folk ikke tage med mig?« Kongen svarede Absalom: »Nej, min søn. Vi kommer ikke alle sammen, vi vil ikke ligge dig til byrde.« Og selv om Absalom nødte ham, ville han ikke tage med, men sagde farvel til ham. Så sagde Absalom: »Lad i det mindste min bror Amnon tage med os.« Kongen spurgte: »Hvorfor skal han med?« Men da Absalom nødte ham, lod han Amnon og de andre kongesønner tage med. Absalom gav nu sine folk den ordre: »Læg mærke til, når vinen har gjort Amnon lystig. Når jeg så siger til jer: Hug Amnon ned! skal I dræbe ham. I skal ikke være bange; det er mig, der har givet jer ordren. Tag jer sammen og vis mod!« Folkene gjorde med Amnon, som Absalom havde befalet. Da sprang kongesønnerne op, satte sig på deres muldyr og tog flugten. Endnu mens de var undervejs, nåede det rygte David, at Absalom havde dræbt alle kongesønnerne, og at der ikke var en eneste af dem tilbage. Da rejste kongen sig, flængede sine klæder og lagde sig på jorden, og alle hans mænd stod omkring ham med flængede klæder. Men Jonadab, søn af Davids bror Shim'a, sagde: »Herre, du skal ikke tro, at de har slået alle de unge kongesønner ihjel. Det er kun Amnon, der er død. Fra den dag, Amnon voldtog sin søster Tamar, har Absalom været faretruende tavs. Min herre konge skal ikke tage sig det nær og tro, at alle kongesønnerne er døde. Det er kun Amnon, der er død.« Imens havde Absalom taget flugten.

Den unge mand, der holdt udkig, fik øje på en masse mennesker, der kom langs bjerget ad Horonajim-vejen. Jonadab sagde da til kongen: »Se, der kommer kongesønnerne! Det var det, jeg sagde, herre.« Næppe havde han sagt det, før kongesønnerne kom. De græd højt, og også kongen og hans folk brast i gråd. Absalom var imidlertid flygtet til Geshurs konge Talmaj, Ammihurs søn. David sørgede længe over sin søn. Men Absalom, der var flygtet til Geshur, blev der i tre år. Kongen var ved at gå til af længsel efter Absalom, da han var kommet over Amnons død.

Krydshenvisning:

2 Sam 3,2-3

Krydshenvisning:

1 Sam 17,13

1 Krøn 2,13

Krydshenvisning:

3 Mos 18,9

Krydshenvisning:

3 Mos 18,9

Krydshenvisning:

Joh 11,54

Krydshenvisning:

2 Sam 3,3 14,23

Jos 13,11