Bibelen online

Anden Samuelsbog Kapitel 16

Da David var kommet et stykke vej på den anden side af bjergtoppen, kom Mefiboshets tjener Siba ham i møde. Med sig havde han et par opsadlede æsler; de bar to hundrede brød, hundrede rosinkager, hundrede frugter og en krukke vin. Kongen sagde til Siba: »Hvor skal du hen med det?« Siba svarede: »Æslerne skal kongens familie have at ride på; brødet og frugten er til folkene, og vinen er til dem, der bliver trætte ude i ørkenen.« Kongen fortsatte: »Hvor er din herres søn?« Siba svarede: »Han blev i Jerusalem, for han sagde: Nu vil Israels hus give mig min farfars kongedømme tilbage.« Kongen sagde da til Siba: »Alt, hvad Mefiboshet ejer, er hermed dit.« Siba sagde: »Jeg bøjer mig dybt, herre konge. Måtte jeg bevare din velvilje!«

Da kong David nåede til Bahurim, kom en mand ud fra byen. Han var af samme slægt som Saul, hed Shim'i og var søn af Gera. Han gik og udstødte forbandelser og kastede sten efter David og hans folk, skønt kongen var omgivet af hele hæren og alle elitetropperne. Shim'i forbandede ham og sagde: »Forsvind, din morder, dit onde menneske! Nu gengælder Herren dig alt det blod, du har udgydt i Sauls hus. Du gjorde dig til konge efter ham, men nu har Herren givet riget i din søn Absaloms hånd. Det har du for din ondskab, din morder!« Da sagde Serujas søn Abishaj til kongen: »Hvorfor skal den døde hund have lov at forbande dig, herre konge? Lad mig gå over og hugge hovedet af ham.« Men kongen svarede: »Pas jer selv, Serujasønner! Når han forbander, er det, fordi Herren har sagt, han skal forbande mig; hvem kan så spørge: Hvorfor gør du det?« Og til Abishaj og alle sine folk sagde han: »Når min søn, mit eget kød og blod, stræber mig efter livet, hvor meget mere vil så ikke den benjaminit gøre det? Lad ham bare forbande mig, når Herren har sagt, at han skal. Måske ser Herren til min nød og giver mig lykke i stedet for forbandelsen i dag.« David og hans mænd gik videre på vejen, mens Shim'i fulgte med oppe på bjergsiden og blev ved med at forbande, kaste sten og smide jord efter ham.

Og kongen og hele hans hær nåede trætte frem og hvilede ud dér.

Absalom i Jerusalem

I mellemtiden var Absalom og hele hæren af israelitiske mænd kommet til Jerusalem, og Akitofel var med. Da arkitten Hushaj, Davids Ven, kom til Absalom, råbte han til ham: »Kongen leve! Kongen leve!« Absalom sagde da til Hushaj: »Er det den troskab, du viser din ven? Hvorfor fulgte du ikke med din ven?« Hushaj svarede Absalom: »Nej, den, som Herren og folk her og alle israelitter har valgt, ham går jeg ind for, og ham bliver jeg hos. Og for det andet: Hvem er det, jeg vil tjene? Er det ikke hans søn? Som jeg har tjent din far, vil jeg tjene dig.«

Absalom sagde til Akitofel: »Giv os et råd om, hvad vi skal gøre!« Akitofel svarede Absalom: »Gå ind til din fars medhustruer, som han lod blive tilbage til at tage vare på paladset. Så vil alle i Israel forstå, at du virkelig har lagt dig for had hos din far. Det vil sætte mod i alle dine tilhængere.« Så slog man et telt op på taget for Absalom, og åbenlyst for hele Israel gik han ind til sin fars medhustruer.

Et råd fra Akitofel havde dengang samme værdi som et svar fra Gud. Så meget betød Akitofels råd for både David og Absalom.

Krydshenvisning:

2 Sam 9,2 9,9-10

Krydshenvisning:

2 Sam 19,25-31

Krydshenvisning:

2 Sam 19,25-31

Krydshenvisning:

2 Sam 19,20-21

1 Kong 2,8-9

Krydshenvisning:

2 Mos 22,27

Krydshenvisning:

1 Sam 26,8

2 Sam 9,8

Krydshenvisning:

2 Sam 19,17-24

ApG 4,28

Krydshenvisning:

2 Sam 19,17-24

Krydshenvisning:

2 Sam 19,17-24

Krydshenvisning:

2 Sam 15,37

Krydshenvisning:

2 Sam 15,16

Krydshenvisning:

3 Mos 18,8

2 Sam 12,11