Bibelen online

Tredje Mosebog Kapitel 22

Bestemmelser om helliggaverne

Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner, at de skal behandle de helliggaver, israelitterne helliger mig, med ærefrygt, så de ikke vanhelliger mit hellige navn. Jeg er Herren! Sig til dem: Enhver af jeres efterkommere i slægt efter slægt, der i uren tilstand kommer nær til de helliggaver, som israelitterne helliger Herren, det menneske skal udryddes fra mig. Jeg er Herren! Ingen som helst af Arons efterkommere, der er spedalsk eller har udflåd, må spise af helliggaverne, før han er ren. Den, der rører ved nogen, som er blevet uren ved berøring med lig, eller den, der har sædafgang, eller den, der rører ved noget kryb, man bliver uren ved, eller ved et menneske, man bliver uren ved, hvad slags urenhed det end er, den, der rører ved noget af det, er uren indtil aften; han må ikke spise af helliggaverne, før han har badet sin krop i vand. Først når solen er gået ned, er han ren, og så kan han spise af helliggaverne; det er jo hans føde. Selvdøde eller sønderrevne dyr må han ikke spise og gøre sig uren ved. Jeg er Herren! De skal holde mine bud og må ikke pådrage sig skyld, så de dør, fordi de vanhelliger det hellige. Jeg er Herren, som helliger dem.

Ingen uindviet må spise nogen helliggave; hvad enten han er tilflytter hos præsten eller daglejer, må han ikke spise nogen helliggave. Men hvis en præst selv køber en træl, må den træl gerne spise med; de trælle, der er født i præstens hus, må også gerne spise af hans mad. Den præstedatter, der bliver gift med en uindviet mand, må ikke spise af de helliggaver, der er ydet som afgift. Men den præstedatter, der er enke eller fraskilt og ikke har børn, og som vender tilbage til sin fars hus, ligesom da hun var ung, må spise af sin fars mad; men ingen uindviet må spise med. Den, som uforsætligt spiser noget helligt, skal betale helliggaven tilbage til præsten med tillæg af en femtedel. Præsterne må ikke vanhellige de helliggaver, israelitterne yder som afgift til Herren, og påføre dem skyld, hvis de lader dem spise de helliggaver, de har bragt, for jeg, Herren, helliger dem.

Bestemmelser om offerdyrene

Herren talte til Moses og sagde: Tal til Aron og hans sønner og til alle israelitterne og sig til dem: Hvis nogen af Israels hus og af de fremmede i Israel vil bringe sin gave, hvad enten det er løfteofre eller frivilligofre, man vil bringe som brændoffer til Herren, så man opnår hans velbehag, skal det være et lydefrit handyr af okser, får eller geder. I må ikke ofre dyr med fejl, det opnår I ikke hans velbehag ved. Når nogen vil bringe Herren et måltidsoffer for at opfylde et løfte eller for at bringe et frivilligoffer, skal dyret, hvad enten det er en okse eller et får, være lydefrit, for at han kan opnå Guds velbehag; det må ikke have nogen fejl, hverken blindhed eller knoglebrud eller sår eller bylder eller skab eller fnat; den slags dyr må I ikke ofre til Herren, og I må ikke lægge ofre til Herren af den slags på alteret. En okse eller et får med en forvokset eller ikke fuldt udviklet legemsdel, kan du bruge som frivilligoffer, men som løfteoffer kan det ikke bringe Guds velbehag. Dyr, som har fået testiklerne klemt eller knust eller revet af eller skåret af, må I ikke ofre til Herren; det må I ikke gøre i jeres land. I må ikke frembære jeres Guds føde af den slags dyr, som I har købt af udlændinge, for de er lemlæstet, de har en fejl; de kan ikke bringe Guds velbehag.

Herren talte til Moses og sagde: Når der fødes en kalv, et lam eller et kid, skal det blive syv dage hos sin mor; fra den ottende dag og fremefter kan det bruges som offergave til Herren og bringe hans velbehag. Hvad okse og får angår, må I ikke slagte et dyr og dets afkom på samme dag. Når I bringer et takoffer til Herren, skal I gøre det, så I opnår hans velbehag. Det skal spises samme dag, I må ikke levne noget af det til næste morgen. Jeg er Herren!

I skal omhyggeligt følge mine befalinger. Jeg er Herren! I må ikke vanhellige mit hellige navn. Jeg vil være helliget blandt israelitterne. Jeg, Herren, helliger jer. Det var mig, der førte jer ud af Egypten for at være jeres Gud. Jeg er Herren!

Krydshenvisning:

3 Mos 13-15

Krydshenvisning:

3 Mos 7,24

Krydshenvisning:

3 Mos 5,16

Krydshenvisning:

5 Mos 15,21 17,1

Mal 1,8

Krydshenvisning:

5 Mos 23,2

Krydshenvisning:

2 Mos 22,29

Krydshenvisning:

5 Mos 22,6-7

Krydshenvisning:

3 Mos 7,15

Krydshenvisning:

3 Mos 7,15

Krydshenvisning:

5 Mos 6,12