Bibelen online

Tredje Mosebog Kapitel 6

Loven om brændofferet

Herren talte til Moses og sagde: Giv Aron og hans sønner denne befaling: Dette er loven om brændofferet. Brændofferet skal ligge i ilden på alteret hele natten lige til morgen, og alterilden skal holdes brændende. Præsten skal iføre sig linnedklæder, og han skal iføre sig linnedbukser for at skjule sine kønsdele. Så skal han fjerne fedtasken, når ilden har fortæret brændofferet på alteret, og lægge den ved siden af alteret. Derpå skal han tage sine klæder af og iføre sig andre klæder, og så skal han bringe fedtasken uden for lejren til et rent sted. Ilden på alteret skal holdes brændende, den må ikke slukkes. Præsten skal hver morgen komme brænde på, og han skal lægge brændofferet til rette på det og brænde måltidsofferets fedtstykker. Ilden skal til stadighed holdes brændende på alteret, den må ikke slukkes.

Loven om afgrødeofferet

Dette er loven om afgrødeofferet. Arons sønner skal bringe det hen til alteret for Herrens ansigt og tage en håndfuld af afgrødeofferets finmel og olie og al røgelsen oven på afgrødeofferet og brænde det på alteret som duftoffer til Herren, en liflig duft. Det, som er tilovers af det, skal Aron og hans sønner spise. Det skal spises som usyrede brød på et helligt sted, i forgården til Åbenbaringsteltet skal de spise det; det må ikke bages som syrnet brød. Jeg giver det som deres andel af mine ofre, det er højhelligt ligesom syndofferet og skyldofferet; alle mænd blandt Arons efterkommere må spise det. Det er deres andel af Herrens ofre, en eviggyldig rettighed, slægt efter slægt. Enhver, som rører ved det, bliver hellig.

Herren talte til Moses og sagde: Dette er den gave, Aron og hans sønner skal bringe til Herren, den dag de bliver salvet: en tiendedel efa fint mel, det daglige afgrødeoffer, halvdelen om morgenen og halvdelen om aftenen. Det skal være tilberedt med olie på en bageplade og være rørt godt sammen, når du lægger det på; du skal brække det i stykker og bringe afgrødeofferet, en liflig duft for Herren. Den af hans sønner, der bliver salvet til præst efter ham, skal gøre det; det er en eviggyldig pligt. Det skal brændes som heloffer til Herren; ethvert afgrødeoffer, som en præst bringer, skal være heloffer, det må ikke spises.

Loven om syndofferet

Herren talte til Moses og sagde: Sig til Aron og hans sønner: Dette er loven om syndofferet. Syndofferdyret skal slagtes for Herrens ansigt på det sted, hvor brændofferdyret slagtes; det er højhelligt. Den præst, der bringer det som syndoffer, skal spise det. På et helligt sted skal det spises, i forgården til Åbenbaringsteltet. Enhver, som rører ved dyrets kød, bliver hellig, og enhver, som får blodstænk på klæderne, skal vaske blodstænkene af på et helligt sted. Det lerkar, kødet bliver kogt i, skal knuses; men hvis det bliver kogt i et bronzekar, skal karret skures og skylles med vand. Alle mænd blandt præsterne må spise det; det er højhelligt. Men intet syndoffer må spises, hvis noget af dets blod bringes ind i Åbenbaringsteltet for at skaffe soning i helligdommen; det skal brændes.

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

3 Mos 1

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

3 Mos 1

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

3 Mos 1

2 Mos 28,42

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

3 Mos 1

3 Mos 4,12

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

3 Mos 1

Krydshenvisning:

2 Mos 29,38-42

3 Mos 1

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 2

Krydshenvisning:

3 Mos 4,1-5,13

Krydshenvisning:

3 Mos 4,1-5,13

Krydshenvisning:

3 Mos 4,1-5,13

Krydshenvisning:

3 Mos 4,1-5,13

Krydshenvisning:

3 Mos 4,1-5,13

Krydshenvisning:

3 Mos 4,1-5,13

3 Mos 16,27