Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 22

Spåmanden Bileam

Derpå brød israelitterne op, og de slog lejr på Moabs sletter, øst for Jordan, over for Jeriko.

Balak, Sippors søn, så alt det, Israel havde gjort ved amoritterne, og Moab blev grebet af frygt for folket, fordi det var talrigt. Moab gruede for israelitterne og sagde til Midjans ældste: »Nu vil hele den sværm slikke landet omkring os i sig, på samme måde som okser slikker markens græs i sig.« Balak, Sippors søn, var dengang konge over Moab. Han sendte bud til Bileam, Beors søn, i Petor, der ligger ved floden i hans folks sønners land, for at tilkalde ham; han sagde: »Der er et folk, som er draget ud af Egypten og nu dækker hele landet. Det har slået sig ned lige over for mig. Kom derfor og forband dette folk for mig, for det er stærkere end jeg; måske kan jeg så slå det og jage det ud af landet. Jeg ved jo, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, er forbandet.« Så drog Moabs ældste og Midjans ældste af sted; de havde spåmandsløn med, og da de kom til Bileam, fortalte de ham, hvad Balak havde sagt. Han sagde til dem: »Bliv her natten over, så skal jeg svare jer, hvad Herren taler til mig.« Så blev Moabs stormænd hos Bileam. Men Gud kom til Bileam og sagde: »Hvem er de mænd, der er hos dig?« Bileam sagde til Gud: »Moabs konge Balak, Sippors søn, har sendt dette bud til mig: Se, det folk, der drog ud af Egypten, dækker nu hele landet. Kom og forband det for mig, måske kan jeg så gå til angreb på det og jage det bort.« Men Gud sagde til Bileam: »Du må ikke gå med dem! Du må ikke forbande folket, for det er velsignet.«

Næste morgen stod Bileam op og sagde til Balaks stormænd: »Drag hjem til jeres land, for Herren vil ikke lade mig gå med jer.« Moabs stormænd drog af sted, og da de var kommet hjem til Balak, sagde de: »Bileam ville ikke følge med os.« Balak sendte andre stormænd af sted; de var mægtigere og mere ansete end de forrige. Da de var kommet til Bileam, sagde de til ham: »Dette siger Balak, Sippors søn: Sig dog ikke nej til at komme til mig! Jeg vil betale dig rigeligt, og jeg vil gøre alt, hvad du siger til mig. Kom og forband dette folk for mig!« Bileam svarede Balaks mænd: »Selv om Balak giver mig alt det sølv og guld, der kan være i hans hus, kan jeg ikke gøre noget som helst, der går imod Herren min Guds befaling. Men bliv I nu her i nat; jeg skal få at vide, hvad mere Herren har at sige til mig.«

Gud kom til Bileam om natten og sagde til ham: »Hvis mændene er kommet for at tilkalde dig, så stå op og gå med dem. Men du må ikke gøre andet end det, jeg siger til dig!« Så stod Bileam op næste morgen, sadlede sit æsel og drog af sted sammen med Moabs stormænd.

Men Gud blev vred over, at han tog af sted, og Herrens engel stillede sig i vejen for ham, da han kom ridende på sit æsel ledsaget af sine to tjenere. Da æslet så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden, drejede det af fra vejen og gik ud på marken; men Bileam slog æslet for at få det ind på vejen igen. Så stillede Herrens engel sig i en hulvej mellem vingårdene, hvor der var et stengærde på begge sider. Da æslet så Herrens engel, klemte det sig ind mod muren, så det kom til at klemme Bileams fod mod muren, og han slog det igen. Men Herrens engel gik længere frem og stillede sig på et så snævert sted, at det var umuligt at komme forbi til højre eller venstre. Da æslet så Herrens engel, lagde det sig ned, mens Bileam sad på det, og Bileam blev vred og slog æslet med stokken. Da åbnede Herren æslets mund, og det sagde til Bileam: »Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre gange?« Bileam sagde til æslet: »Du har tirret mig. Havde jeg haft et sværd i hånden, havde jeg slået dig ihjel!« Men æslet sagde til Bileam: »Er jeg ikke dit eget æsel, som du har redet på, lige fra du var lille til i dag! Plejer jeg måske at behandle dig på den måde?« »Nej,« svarede han. Da åbnede Herren Bileams øjne; han så Herrens engel stå på vejen med draget sværd i hånden, og han bøjede sig dybt. Herrens engel sagde til ham: »Hvorfor har du slået dit æsel tre gange? Jeg har stillet mig i vejen for dig, for din rejse er overilet og imod min vilje. Æslet så mig, og tre gange bøjede det af foran mig; hvis det ikke var bøjet af foran mig, ville jeg have dræbt dig, men æslet havde jeg ladet leve!« Da sagde Bileam til Herrens engel: »Jeg har syndet! Jeg vidste jo ikke, at du havde stillet dig foran mig på vejen! Hvis nu dette er ondt i dine øjne, vender jeg om.« Men Herrens engel sagde til Bileam: »Gå kun med disse mænd. Men du må kun sige det, jeg taler til dig.« Så drog Bileam videre sammen med Balaks stormænd.

Da Balak hørte, at Bileam var kommet, gik han ham i møde ved Ar-Moab, der ligger ved grænsefloden Arnon, i det yderste af området. Balak sagde til Bileam: »Når jeg nu sendte bud efter dig, hvorfor kom du så ikke til mig? Skulle jeg måske ikke være i stand til at betale dig?« Bileam svarede Balak: »Nu er jeg jo kommet til dig! Men jeg er ikke i stand til at sige andet end det, Gud lægger mig i munden!« Så fulgte Bileam med Balak, og da de kom til Kirjat-Husot, slagtede Balak køer og får og sendte noget af det til Bileam og de stormænd, der var hos ham. Næste morgen hentede Balak Bileam og førte ham op på Bamot-Ba'al; derfra kunne han se den yderste del af folket.

Krydshenvisning:

4 Mos 31,8

Jos 24,9

Mika 6,5

Krydshenvisning:

2 Pet 2,15

Jud 11

Krydshenvisning:

4 Mos 24,13

Krydshenvisning:

2 Pet 2,16

Krydshenvisning:

4 Mos 23,12 23,26