Bibelen online

Esajas' Bog Kapitel 31

Ve dem, der drager ned til Egypten efter hjælp!

De støtter sig til heste,

de stoler på vogne, fordi der er mange,

på ryttere, fordi de er talrige;

men de ser ikke hen til Israels Hellige,

Herren søger de ikke.

Men det er ham, der er vís.

Han lader ulykken komme,

han tager ikke sine ord tilbage,

han rejser sig mod de ondes hus,

mod de forbrydere, der kommer til hjælp.

Egypterne er mennesker, ikke guder,

deres heste er kød, ikke ånd.

Når Herren løfter sin hånd,

snubler den, der vil hjælpe,

og den, der bliver hjulpet, falder;

de går begge til grunde.

Dette har Herren sagt til mig:

»Som løven og ungløven

knurrer over sit bytte

– selv om alle hyrder kaldes sammen

for at gå imod den,

frygter den ikke deres råben,

giver ikke efter for larmen –

sådan stiger Hærskarers Herre ned

for at føre krig mod Zions bjerg,

mod Zions høj.«

Som svævende fugle

vil Hærskarers Herre nu beskytte Jerusalem,

beskytte og redde,

skåne og sikre.

Vend om til ham,

fra hvem israelitterne faldt så dybt.

På den dag forkaster enhver

sine afguder af sølv

og sine afguder af guld,

som I har lavet med syndige hænder.

Assyrien skal falde for sværdet,

men ikke for en mands sværd;

et sværd skal fortære det,

men ikke et menneskes sværd.

Undslipper det sværdet,

skal dets unge mænd blive hoveriarbejdere.

Dets klippe viger i rædsel,

dets stormænd frygter for banneret,

siger Herren,

som har sit bål på Zion

og sin ovn i Jerusalem.

Krydshenvisning:

Judit 9,7

Es 30,2

Sl 20,8

Krydshenvisning:

Judit 9,7

Am 3,6

4 Mos 23,19

Krydshenvisning:

Judit 9,7

Krydshenvisning:

5 Mos 32,11

Sl 91,4

Matt 23,37

Krydshenvisning:

Es 30,22

Krydshenvisning:

Es 37,36