Bibelen online

Esajas' Bog Kapitel 30

Hjælpen skal ikke søges i Egypten, men hos Gud

Ve jer, oprørske børn,

siger Herren,

I gennemfører planer, som ikke er fra mig;

I slutter forbund, som er min ånd imod,

så I føjer synd til synd.

I drager ned til Egypten,

men spørger ikke mig til råds;

I søger sikkerhed under Faraos værn,

tilflugt i Egyptens skygge.

Men Faraos værn bringer jer skam,

tilflugt i Egyptens skygge bliver til skændsel.

Lederne er kommet til Soan,

sendebudene er nået til Hanes;

men de bliver alle til skamme

hos et folk, der ikke kan gavne;

det er ikke til hjælp eller til gavn for dem,

men til skam, ja, til vanære.

Et profetudsagn om dyrene i Sydlandet.

Gennem nødens og trængslens land

med hunløver og knurrende løver,

med øgler og flyvende drager

bringer de deres rigdomme på æslernes ryg

og deres skatte på kamelernes pukler

til et folk, der ikke kan gavne.

Egyptens hjælp er intet og tomhed,

derfor kalder jeg det:

»Rahab, der er bragt til tavshed!«

Gå nu hen

og skriv det på en tavle til dem,

og optegn det i en bog,

så det står der til kommende tider,

et vidne for evigt og altid.

Det er et genstridigt folk,

børn, der lyver,

børn, der ikke vil høre

Herrens belæring.

De siger til seerne:

I må ikke se noget,

og til profeterne:

I må ikke se syner om sandheden!

Tal ord, der forfører os,

se syner, der bedrager os!

Vig bort fra vejen,

bøj af fra stien,

skaf os af

med Israels Hellige!

Derfor siger Israels Hellige:

»Fordi I forkaster dette ord

og stoler på vold og svig

og støtter jer til det,

skal jeres skyld

blive som en revne,

der breder sig i en knejsende mur,

så den pludselig, i et nu,

ligger helt knust.

Den bliver knust som pottemagerens krukke,

der skånselsløst slås i stumper,

så der ikke findes

et skår mellem stumperne,

hvori man kan hente gløder fra ildstedet

eller øse vand fra dammen.«

Sådan har Gud Herren, Israels Hellige, sagt:

»Vender I om og holder jer i ro, bliver I frelst;

er I rolige og trygge, finder I styrke.«

Men I ville ikke!

Nej, I sagde:

»Vi flygter på heste«

– I skal komme til at flygte!

»Vi rider på hurtigløbere«

– jeres forfølgere rider hurtigere!

Tusind skal ryste for én mands trussel,

for fem mands trusler skal I flygte,

indtil I kun er få tilbage

som en mast på bjergets top,

som et banner på højen.

Men Herren venter på at vise jer nåde;

han vil rejse sig for at forbarme sig over jer,

for Herren er rettens Gud.

Lykkelig hver den, der venter på ham!

Du folk på Zion,

der bor i Jerusalem,

græd ikke!

Han viser dig nåde, når du råber til ham;

når han hører det, svarer han dig.

Herren giver jer

ulykkesbrød og trængselsdrik;

men din vejleder vil ikke mere holde sig skjult.

Med egne øjne skal du se din vejleder.

Med egne ører skal du høre

et ord, der lyder bag dig:

»Her er vejen, den skal I følge!«

I vil jo til højre, og I vil til venstre.

Dine gudebilleder, beklædt med sølv,

dine støbte billeder, overtrukket med guld,

skal du regne for urene.

Du skal smide dem væk som skarn.

»Ud!« skal du sige til dem.

Så giver han regn til det,

du sår på din jord,

og det brød, din jord giver,

bliver kraftigt og godt.

På den dag skal dit kvæg græsse

på vidtstrakte enge;

de okser og æsler, der arbejder i marken,

skal få syrnet grovfoder at æde;

det er renset med greb og med skovl.

På hvert højt bjerg

og hver knejsende højde

skal bækkene strømme med vand

på dagen for det store drab,

når tårnene falder.

Månens lys bliver som solens,

og solens lys bliver syv gange så stærkt,

som syv dages lys,

den dag Herren læger sit lemlæstede folk

og helbreder de sønderslåede.

Herrens navn kommer fra det fjerne,

hans vrede brænder,

vældig i kraft,

hans læber er fulde af vrede,

hans tunge er som fortærende ild.

Hans ånde er som en flod,

der vælter frem og når til halsen.

Han ryster folkeslag

i tilintetgørelsens si,

et bidsel, der fører vild, lægger han i folkenes gab.

I skal synge sange som i natten,

når man helliger sig til festen,

I skal være glade,

som når man vandrer til fløjtespil

på vej til Herrens bjerg,

til Israels klippe.

Så vil Herren lade sin herlige røst lyde,

vise sin arm, der slår ned

med glødende vrede og fortærende flammer,

med styrtregn, skybrud og haglsten.

Assyrien skal frygte Herrens røst;

han slår det med kæppen.

Hver gang Herren løfter stokken til straf

og lader den slå ned på dem,

sker det til paukers og citeres klang;

han svinger hånden i kampen

og besejrer dem.

Der står allerede et ildsted parat,

det er beredt for kongen;

Herren har gjort bålet dybt og bredt,

der er ild og brænde i mængde.

Hans ånde er som en strøm af svovl,

der sætter det i brand.

Krydshenvisning:

Es 1,2

Krydshenvisning:

Es 31,1

2 Kong 18,21

Krydshenvisning:

Sl 89,11

Job 9,13

Krydshenvisning:

Am 2,12

Krydshenvisning:

Es 7,4

Jer 6,16

Krydshenvisning:

Es 31,1

Krydshenvisning:

5 Mos 32,30

Krydshenvisning:

Sl 34,9

Krydshenvisning:

Es 65,24

Krydshenvisning:

5 Mos 5,32

Krydshenvisning:

Es 2,20 31,7

Krydshenvisning:

5 Mos 28,12

Krydshenvisning:

Es 41,18

Krydshenvisning:

Es 33,14

Hebr 12,29

Krydshenvisning:

5 Mos 16,14

Krydshenvisning:

Es 29,6

Krydshenvisning:

2 Kong 19,35-37

Krydshenvisning:

2 Kong 19,35-37

3 Mos 9,21 10,15

Krydshenvisning:

2 Kong 19,35-37