Bibelen online

Judits Bog Kapitel 9

Judits bøn

Judit kastede sig ned, strøede aske på hovedet og tog de klæder af, hun havde uden på sørgedragten. Det var lige på det tidspunkt, da røgelsesofferet for denne aften blev båret frem i Guds hus i Jerusalem, og Judit råbte med høj røst til Herren og sagde: »Herre, min fader Simeons Gud! Du gav ham et sværd i hånden, for at han kunne tage hævn over de fremmede, som havde voldtaget jomfruen og skændet hende, blottet hendes underliv og vanæret hende og besudlet hendes skød og bragt skam over hende. Du havde sagt: Den slags bør ikke ske! Men de gjorde det alligevel. Derfor udleverede du deres ledere til at blive myrdet, og deres leje, der skammede sig over deres forføreriske handling, til at vædes af blod; slaver slog du ihjel sammen med deres herskere og herskere på deres troner. Du udleverede deres kvinder til rov, deres døtre til fangenskab og alle deres ejendele til fordeling mellem dine elskede børn, som brændte af lidenskab for dig; de væmmedes over, at deres blod blev besmittet, og råbte til dig om hjælp. Gud, min Gud, hør også på mig, en enke! For det er dig, som har udvirket alt dette, også det, som gik forud, og det, som fulgte efter; både det, der er nu, og det, der kommer, har du udtænkt, og hvad du har tænkt, er sket. De ting, du havde besluttet, stod frem og sagde: ›Her er vi!‹ For alle dine veje er på forhånd lagt fast, og din afgørelse hviler på din forudviden. Se, assyrerne står her med en vældig hær. De er overmodige på grund af deres heste og ryttere og stolte af fodfolkets styrke; de sætter deres håb til skjold og spyd, bue og slynge, men ved ikke, at du er Herren, som afgør kampen. Herren er dit navn. Bryd du deres styrke ved din kraft, knus deres magt i din vrede! For de har besluttet at vanhellige din helligdom, gøre den bolig uren, hvori dit herlige navn bor, og med sværd hugge hornene af dit alter. Se deres overmod; send din vrede over deres hoveder, og giv mig, som er enke, styrke til at gennemføre, hvad jeg har udtænkt. Slå ved mine læbers list slaven ihjel sammen med herren og herren sammen med hans tjener, knæk deres stolthed ved en kvindes hånd! For din magt beror ikke på de mange, din vælde ikke på de stærke. Du er de undertryktes Gud, de ringes hjælper, de svages forsvarer, de fortvivledes beskytter og frelser for dem uden håb. Ja, hør min bøn, du min faders Gud og dit ejendomsfolk Israels Gud, du, som er hersker over himlen og jorden, skaber af vandene og konge over alle dine skabninger. Lad mine besnærende ord såre og skade dem, som har lagt onde planer mod din pagt, mod dit hellige hus, mod Zions tinde og mod det hus, dine børn har fået i eje. Giv hele dit folk og alle stammer indsigt, så de erkender, at du er al magts og styrkes Gud, og at der ikke er nogen anden Gud end dig, som kommer Israels folk til undsætning.«

Krydshenvisning:

2 Mos 30,7-8

Dan 9,20-21

Krydshenvisning:

1 Mos 34,1-31

Krydshenvisning:

1 Mos 34,1-31

Krydshenvisning:

1 Mos 34,1-31

Krydshenvisning:

Es 46,9-10

Krydshenvisning:

Job 38,35

Es 48,13

Bar 3,35

Krydshenvisning:

2 Mos 15,1-12

Sl 20,8

Es 31,1-3

Krydshenvisning:

2 Mos 27,2

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

1 Makk 3,18-19

Krydshenvisning:

2 Kong 19,19

Sir 36,18-19