Nu var der en jøde i borgen i Susa, der hed Mordokaj; han var søn af Jair, søn af Shim'i, søn af benjaminitten Kish, som var ført bort fra Jerusalem sammen med de andre landflygtige, der var blevet ført bort, dengang babylonerkongen Nebukadnesar førte Judas konge Jekonja i eksil. Han var formynder for sin farbrors datter Hadassa, den samme som Ester, for hun havde hverken far eller mor. Pigen var smuk og så dejlig ud. Da hendes far og mor døde, havde Mordokaj taget hende til sig som sin datter.

Da nu kongens ord og lov var blevet modtaget, og mange unge piger blev samlet i borgen i Susa under opsyn af Hegaj, blev også Ester hentet til kongens palads og kom under opsyn af haremsvogteren Hegaj. Han syntes godt om pigen, og hun vandt hans velvilje. Han sørgede straks for hendes skønhedskur og forplejning og for, at der blev udvalgt syv piger til hende fra kongens palads; så flyttede han hende og hendes syv piger til den bedste del af haremmet. Ester havde ikke fortalt, hvilket folk og hvilken slægt hun tilhørte, for Mordokaj havde sagt til hende, at hun ikke måtte fortælle det. Men hver eneste dag gik Mordokaj frem og tilbage foran haremsgården for at få at vide, hvordan Ester havde det, og hvad der skete med hende.

Pigerne skulle efter tur gå ind til kong Ahasverus, efter at de i de tolv måneder, skønhedskuren tog, var blevet behandlet efter forordningen for kvinder, seks måneder med myrrasalve og seks måneder med balsamstoffer og andre skønhedsmidler for kvinder. Når en pige derefter skulle til kongen, fik hun alt det, hun bad om, med sig fra haremmet til kongens palads. Hun kom om aftenen, og om morgenen vendte hun tilbage til det andet harem, der var under opsyn af kongens eunuk Sha'ashgaz, der vogtede medhustruerne; hun kom ikke mere til kongen, medmindre kongen fik lyst til hende og hun udtrykkeligt blev tilkaldt. Da turen kom til Ester, datter af Abikajil, som var farbror til Mordokaj, der havde taget hende til sig som sin datter, og hun skulle ind til kongen, ønskede hun ikke at tage andet med, end det, kongens eunuk, haremsvogteren Hegaj, foreslog hende. Ester vandt yndest hos alle, der så hende.

I den tiende måned, måneden tebet, i kong Ahasverus' syvende regeringsår, blev Ester hentet til kongen i det kongelige palads. Kongen blev mere forelsket i Ester end i nogen af de andre kvinder, og hun vandt større yndest og velvilje hos ham end nogen af de andre jomfruer. Han satte det kongelige diadem på hendes hoved og gjorde hende til dronning i stedet for Vashti. Kongen holdt nu et stort gilde for alle sine stormænd og hoffolk til ære for Ester, og han gav provinserne skattelettelser og uddelte gaver efter kongens skik. Men jomfruerne blev samlet i det andet harem.

Mordokaj sad i kongens port, og som Mordokaj havde pålagt Ester, havde hun ikke fortalt, hvilken slægt og hvilket folk hun tilhørte; Ester rettede sig efter Mordokajs påbud, ligesom dengang han endnu var hendes formynder.

I de dage, mens Mordokaj sad i kongens port, blev Bigtan og Teresh, to af kongens eunukker, der hørte til dørvogterne, vrede på kong Ahasverus og søgte en lejlighed til at lægge hånd på ham. Men Mordokaj fik nys om sagen; han fortalte det til dronning Ester, og Ester sagde det videre til kongen, idet hun nævnte Mordokaj. Sagen blev undersøgt og opklaret, og de to blev hængt i en galge. Det blev i kongens nærvær skrevet ned i krøniken.