Du kender alt. Du ved, Herre, at jeg ikke handlede i overmod eller i hovmod eller i forfængelighed, da jeg undlod at kaste mig ned for den hovmodige Haman, for jeg ville gerne have kysset hans fodsåler for at frelse Israel; men jeg handlede sådan for ikke at vise et menneske større ære end Gud. Jeg vil ikke kaste mig ned for nogen undtagen for dig, som er min Herre, og det er ikke i hovmod, jeg handler sådan.

Gud Herre, konge, Abrahams Gud, skån dit folk, for de pønser på vores undergang, og de stræber efter at udrydde det folk, der fra begyndelsen har været din ejendom. Svigt ikke din arvedel, som du udfriede fra Egypten. Hør min bøn, og vær nådig mod din arvelod. Vend vor sorg til fest, for at vi må leve og lovsynge dit navn, Herre. Lad ikke den røst, som lovpriser dig, forstumme.«

Og hele Israel råbte af al kraft, for de stod ansigt til ansigt med døden.

»Min Herre, vor konge, du er den eneste! Hjælp mig, der står alene og ikke har nogen anden hjælper end dig, for jeg risikerer mit liv. Siden jeg blev født, har jeg hørt i min fædrenestamme, at du, Herre, har udvalgt Israel af alle folkene og vore fædre af alle deres forfædre til at være din evige ejendom, og alt det, du lovede, har du gjort for dem.

Men nu har vi syndet mod dig, og du har givet os i hænderne på vore fjender, fordi vi ærede deres guder. Du er retfærdig, Herre! Nu er det ikke nok for dem, at vi lever under slaveriets bitre kår, men de har lagt hænderne på deres afguders hænder og svoret, at de vil sætte den beslutning, du har truffet, ud af kraft og tilintetgøre din ejendom; de vil lukke munden på dem, der lovpriser dig, og gøre en ende på dit herlige hus og dit alter; de vil åbne folkenes mund, så de priser de tomme guder, og de vil skaffe en dødelig konge beundring i evighed. Herre, overlad ikke dit scepter til dem, der ikke er til, og lad ikke vore fjender le ad vort fald; men vend deres planer mod dem selv, og stil ham til skue, der har sat dette i værk mod os. Husk på os, Herre, giv dig til kende i vor trængselstid, og giv mig mod, du gudernes konge og hersker over alle magter.

Læg mig de rette ord i munden, når jeg står over for løven, og væk hans had mod ham, der bekæmper os, så han og hans ligesindede går til grunde. Red os med din hånd, og hjælp mig, der står alene og ikke har nogen anden end dig, Herre. Du har indsigt i alt og ved, at jeg hader at blive æret af de lovløse og afskyr at dele leje med uomskårne og med fremmede overhovedet. Du ved, jeg er under tvang, og at jeg afskyr det tegn på min høje stilling, som jeg bærer på hovedet de dage, jeg må lade mig se. Jeg afskyr det som det månedlige bind, og jeg bærer det ikke de dage, jeg kan holde mig for mig selv. Din trælkvinde har ikke spist ved Hamans bord, jeg har ikke kastet glans over kongens gilde og ikke drukket offervin. Lige fra den dag jeg blev ført herop og til nu, har din trælkvinde ikke kunnet glæde sig undtagen over dig, Herre, Abrahams Gud. Gud, du som har magten over alle, hør de fortvivledes råb, red os fra forbrydernes hånd, og befri mig for min frygt!«