Bibelen online

Zakarias' Bog Kapitel 14

Se, der kommer en dag, Herrens dag,

da byttet, de har røvet hos dig, fordeles.

Da samler jeg alle folkeslag

til krig imod Jerusalem;

byen bliver indtaget,

husene udplyndret,

kvinderne voldtaget.

Halvdelen af byen må gå i landflygtighed,

men resten af folket skal ikke udryddes fra byen.

Herren vil rykke ud til angreb på disse folkeslag,

som når han angriber på kampens dag.

På den dag skal han stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem.

Oliebjerget skal spaltes i to dele fra øst til vest, så der dannes en meget stor dal. Den ene halvdel af bjerget skal rykke mod nord, den anden mod syd, og I skal flygte ind i min bjergdal – dalen når indtil Asal – ja, flygte, som I flygtede for jordskælvet, dengang Uzzija var konge i Juda.

Da kommer Herren min Gud

og alle de hellige med ham.

På den dag skal der hverken være hede

eller kulde og frost.

Der skal være én lang dag

– Herren kender den –

ikke dag og nat;

selv ved aftenstid

skal det være lyst.

På den dag skal levende vand

strømme ud fra Jerusalem,

halvdelen ud i havet i øst

og halvdelen ud i havet i vest

både sommer og vinter.

Da skal Herren være konge

over hele jorden;

på den dag

skal Herren være én

og hans navn være ét.

Hele landet skal blive som Araba-lavningen, fra Geba til Rimmon i Sydlandet. Men Jerusalem skal knejse dér, hvor det lå, fra Benjamin-porten til stedet, hvor den tidligere port, Hjørneporten, var, og fra Hanan'el-tårnet til de kongelige vinperser. Der skal bo folk i byen; den skal ikke længere være bandlyst, men Jerusalems indbyggere skal bo i tryghed.

Med denne plage vil Herren ramme alle de folkeslag, der fører krig imod Jerusalem: Deres kød skal rådne, mens de endnu står oprejst, øjnene skal rådne i øjenhulerne, og tungen skal rådne i munden på dem.

På den dag sender Herren

en vældig rædsel over dem;

de griber fat i hinanden

og kæmper indbyrdes;

selv Juda skal kæmpe mod Jerusalem.

Og rigdommen samles sammen fra alle de omboende folk,

guld, sølv og klæder i store mængder.

Den samme plage skal ramme heste og muldyr, kameler og æsler og alt det kvæg, der er i deres lejre.

Men alle, der er tilbage af de folkeslag, der rykker imod Jerusalem, skal drage derop år efter år og tilbede kongen, Hærskarers Herre, og fejre løvhyttefesten. Hvis nogen af jordens slægter ikke drager op til Jerusalem og tilbeder kongen, Hærskarers Herre, skal der ikke falde regn over dem. Hvis Egyptens slægt ikke drager derop, skal de rammes af den plage, som Herren rammer de folk med, der ikke drager op for at fejre løvhyttefesten. Det skal være straffen over Egypten og over alle de andre folk, der ikke drager op for at fejre løvhyttefesten.

På den dag skal der på hestenes bjælder stå Helliget Herren, og gryderne i Herrens tempel skal være som offerskålene foran alteret. Hver gryde i Jerusalem og i Juda skal helliges Hærskarers Herre, og alle, der kommer for at ofre, skal bruge dem til at koge i.

På den dag skal der ikke længere komme kana'anæere i Hærskarers Herres tempel.

Krydshenvisning:

Es 39,6

Krydshenvisning:

Zak 12,3

Es 42,13

Krydshenvisning:

Am 1,1

Krydshenvisning:

Mark 13,32

Krydshenvisning:

Ez 47,1

Joel 4,18

Joh 7,38

Åb 22,1

Krydshenvisning:

5 Mos 6,4

Krydshenvisning:

Jos 15,32

Jer 31,38

Krydshenvisning:

Jer 33,16

Åb 22,3

Krydshenvisning:

3 Mos 23,34

Krydshenvisning:

2 Mos 28,36

Krydshenvisning:

Es 52,1

Åb 21,27