Bibelen online

Nehemias' Bog Kapitel 5

Sociale foranstaltninger

Der lød stærke klager fra folket og deres hustruer mod deres judæiske brødre. Nogle sagde: »Vi må give vores sønner og døtre i pant, for at vi kan få korn og noget at spise og opretholde livet.« Andre sagde: »Vi må pantsætte vores marker, vingårde og huse, for at vi kan få korn under hungersnøden.« Og andre sagde: »Vi har måttet belåne vores marker og vingårde for at få penge til skatten til kongen. Vi er dog af samme kød og blod som vores brødre, og vores sønner er ligesom deres, men vi må tvinge vores sønner og døtre i trældom; ja, nogle af vores døtre er allerede gjort til trælle. Vi står magtesløse, for vores marker og vingårde tilhører andre!«

Da jeg hørte deres klager og det, de sagde, blev jeg meget vred. Og da jeg havde overvejet det, gik jeg i rette med de fornemme og fyrsterne og sagde til dem: »I driver åger med jeres brødre!« Derfor indkaldte jeg en stor forsamling og sagde: »Vi har, så godt vi kunne, løskøbt vores judæiske brødre, som havde solgt sig til andre folk; men nu sælger I jeres brødre, og de må lade sig sælge til os!« Da de tav og ikke havde noget at sige, sagde jeg: »I bærer jer ikke rigtigt ad! Burde I ikke vandre i frygt for vor Gud, så I undgik spotten fra de folk, som er vores fjender? Både jeg, mine brødre og mine folk har lånt dem penge og korn; lad os nu eftergive dem denne gæld! Giv dem straks deres marker, vingårde, olivenlunde og huse tilbage, og eftergiv dem de lån, I har givet dem i penge, korn, vin og olie!« De svarede: »Vi vil give dem det tilbage og ikke kræve noget af dem. Vi vil gøre, som du siger.« Så tilkaldte jeg præsterne og tog dem i ed på, at de ville gøre sådan. Jeg rystede kappefolden og sagde: »Sådan vil Gud ryste enhver ud af hans hus og ejendom, hvis han ikke holder dette ord, ja, sådan skal han rystes og blive tom!« Hele forsamlingen sagde amen, og de lovpriste Herren. Og folket handlede efter det.

Endvidere har jeg og mine brødre, fra den dag jeg blev indsat til at være statholder i Judas land – fra kong Artaxerxes' tyvende år til hans toogtredivte år, i alt tolv år – ikke nydt godt af underholdet til statholderen. De tidligere statholdere, som var før mig, havde lagt tunge byrder på folket ved at opkræve fyrre sekel sølv til deres daglige forbrug af brød og vin; også deres mænd undertrykte folket. Men det gjorde jeg aldrig, fordi jeg frygtede Gud. Jeg har endog taget del i arbejdet med muren, skønt jeg ikke havde købt jord, og alle mine folk var samlet der ved arbejdet. De fornemme og fyrsterne, hundrede og halvtreds mand, og de, der besøgte os fra folkeslagene rundt omkring os, sad ved mit bord. Det, som hver dag skulle tillaves, en okse, seks udsøgte får og fjerkræ, blev tillavet på min bekostning, og hver tiende dag blev der fremskaffet al slags vin i mængde. Alligevel krævede jeg ikke underholdet til statholderen, for arbejdet lå som en tung byrde på folket.

Min Gud, regn mig alt det til gode, som jeg har gjort for dette folk!

Krydshenvisning:

2 Mos 22,24

Krydshenvisning:

3 Mos 25,47-49

Krydshenvisning:

Rom 2,24

Krydshenvisning:

Sir 49,13

Krydshenvisning:

Hebr 6,10