Bibelen online

Nehemias' Bog Kapitel 13

Ordning af religiøse og sociale forhold

Samme dag blev der læst op af Moses' bog for folket, og det viste sig, at der var skrevet i den, at ingen ammonit eller moabit nogen sinde måtte have adgang til Guds forsamling. For de var ikke kommet israelitterne i møde med mad og drikke, og de havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud havde forvandlet forbandelsen til velsignelse. Da de hørte loven, udskilte de derfor alle af blandet herkomst fra Israel.

Tidligere havde præsten Eljashib, som var sat til at have opsyn med kamrene i vor Guds hus, og som var en slægtning til Tobija, indrettet et stort kammer til Tobija, hvor man før havde anbragt afgrødeofrene, røgelsen og karrene samt tienden af korn, vin og olie, andelene til levitterne, sangerne og portvagterne og afgiften til præsterne. Mens alt det skete, var jeg ikke i Jerusalem, for i babylonerkongen Artaxerxes' toogtredivte år var jeg rejst til kongen, og efter nogen tids forløb bad jeg kongen om lov til at rejse. Da jeg kom til Jerusalem, blev jeg klar over det onde, Eljashib havde gjort for Tobijas skyld ved at indrette ham et kammer i forgårdene til Guds hus. Jeg blev forbitret og kastede alle de ting, der tilhørte Tobijas hus, ud af kammeret. Så gav jeg befaling til at rense kamrene, og jeg lagde alle karrene fra Guds hus, afgrødeofferet og røgelsen tilbage dér.

Jeg fik at vide, at levitterne ikke havde fået deres andele, og at levitterne og sangerne, der gjorde tjeneste, var flygtet ud til hver sin jord. Jeg gik derfor i rette med fyrsterne og sagde: »Hvorfor bliver Guds hus forsømt?« Jeg samlede dem og lod dem stille sig på deres pladser. Så bragte hele Juda tienden af korn, vin og olie til forrådskamrene. Jeg satte præsten Shelemja, skriveren Sadok og Pedaja fra levitterne til at føre tilsyn med forrådskamrene og til hjælp for dem Hanan, Zakkurs søn, Mattanjas sønnesøn; for de blev regnet for pålidelige, og det var deres opgave at fordele til deres brødre.

Husk mig også for dette, min Gud, og glem ikke de fromme gerninger, jeg har gjort for min Guds hus og tjenesten dér!

På den tid så jeg i Juda nogle folk, der på sabbatten trådte vinpersen og samlede korn og læssede det på æsler. Folk bragte også vin, druer, figner, ja, alle slags varer til Jerusalem på sabbatsdagen. Men jeg advarede dem mod at sælge deres fødevarer. Også de folk fra Tyrus, der boede i Jerusalem, bragte fisk og alle slags varer og solgte dem på sabbatten til judæerne i byen. Så gik jeg i rette med Judas fornemme og sagde til dem: »Hvad er det for en skændig handling, I begår! I vanhelliger jo sabbatsdagen! Var det ikke sådan, jeres fædre gjorde, så vor Gud bragte hele denne store ulykke over os og over denne by? Og I forøger vreden mod Israel ved at vanhellige sabbatten!«

Da det begyndte at skumre i Jerusalems byporte før sabbatten, befalede jeg, at portene skulle lukkes; og jeg befalede, at de ikke måtte åbnes før efter sabbatten. Og jeg stillede nogle af mine folk ved portene, så der ikke kunne bringes nogen varer ind på sabbatsdagen. En gang imellem overnattede handelsmænd og forhandlere af alle slags varer uden for Jerusalem. Jeg advarede dem og sagde: »Hvorfor overnatter I foran muren? Hvis I gør det igen, lægger jeg hånd på jer!« Fra da af kom de ikke mere på sabbatten. Jeg befalede levitterne, at de skulle rense sig og komme og holde vagt i portene for at holde sabbatsdagen hellig.

Husk mig også for dette, min Gud, og vis mig barmhjertighed i din store godhed!

På den tid så jeg også judæere, der havde giftet sig med ashdoditiske, ammonitiske og moabitiske kvinder. Halvdelen af deres børn talte ashdoditisk eller et af de andre folks sprog og var ikke i stand til at tale judæisk. Jeg gik i rette med dem, forbandede dem, og nogle af mændene slog jeg og rev dem i håret; jeg tog dem i ed ved Gud og sagde: »I må ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke tage deres døtre til jeres sønner eller jer selv. Var det ikke på den måde, Israels konge Salomo syndede? I de mange folkeslag var der ikke en konge som han; han var elsket af sin Gud, og Gud gjorde ham til konge over hele Israel; men de fremmede kvinder fik selv ham til at synde. Skal man nu også høre om jer, at I handler skændigt og er troløse mod vor Gud og gifter jer med fremmede kvinder?«

En søn af Jojada, ypperstepræsten Eljashibs søn, var svigersøn til horonitten Sanballat; ham jog jeg bort fra mig. Husk dem, min Gud, fordi de har gjort præsteskabet og præsternes og levitternes pagt uren!

Jeg rensede dem for alt fremmed. Og jeg opstillede tjenesteregler for hver enkelt af præsterne og levitterne, hver efter sit arbejde, og for leveringen af brænde til de fastsatte tidspunkter og for førstegrøderne.

Min Gud, regn mig det til gode!

Krydshenvisning:

5 Mos 23,4-6

Krydshenvisning:

4 Mos 22,5-6

Krydshenvisning:

Neh 2,10 2,19

Krydshenvisning:

5 Mos 12,19

Mal 3,10

Krydshenvisning:

Neh 12,44

4 Mos 18,21

Krydshenvisning:

Neh 5,19

Krydshenvisning:

Jer 17,19-27

Neh 10,32

Krydshenvisning:

Jer 17,19-27

Krydshenvisning:

Jer 17,19-27

Krydshenvisning:

Jer 17,19-27

Krydshenvisning:

Jer 17,19-27

Krydshenvisning:

Jer 17,19-27

Krydshenvisning:

Jer 17,19-27

Krydshenvisning:

Jer 17,19-27

Krydshenvisning:

5 Mos 7,3

Ezra 9,2

Krydshenvisning:

1 Kong 11,3-8

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Mal 2,8

Krydshenvisning:

Neh 10,35 5,19