Bibelen online

Visdommens Bog Kapitel 13

Guddommeliggørelse af naturmagterne

Aldeles tomme var jo alle de mennesker, som ikke vidste noget om Gud, og som ikke ud fra de gode ting, de kunne se, var i stand til at erkende »ham, som er«, og som ikke lærte bygmesteren at kende ved at iagttage hans værker, men mente, at ilden eller vinden eller den flygtige luft eller stjernekredsen eller det brusende vand eller lysene på himlen er de guder, der styrer verden. Hvis det var af glæde over disse tings skønhed, at de havde opfattet dem som guder, så burde de have indset, hvor meget bedre end tingene deres hersker er; for han, der er ophav til deres skønhed, er også den, der har skabt dem. Og hvis de var slået af undren over deres magt og virkekraft, så burde de deraf have forstået, hvor meget mægtigere deres skaber er; for frem af storheden og skønheden i det skabte træder billedet af dets ophavsmand. Men alligevel er det kun en svag misbilligelse, der kan rettes mod disse mennesker, for det er vel sådan, at de farer vild, mens de søger efter Gud og gerne vil finde ham. De er jo optaget af at udforske hans værker, og de bliver overbevist af det, de ser, fordi det er så skønt. På den anden side kan de heller ikke helt undskyldes, for når de nu var i stand til at erkende så meget, at de kunne danne sig en mening om verden, hvorfor har de så ikke for længst fundet frem til herskeren over alt dette?

Billeddyrkelse

Men helt ynkelige er de, som kalder menneskehænders værker for guder; de sætter deres håb til døde ting: guld eller sølv, som er kunstfærdigt forarbejdet, gengivelser af dyr eller en unyttig sten, som er formet af hænder i længst forsvunden tid. Forestil jer en tømrer; når han har fældet et overkommeligt træ og med øvet hånd skrællet barken af hele vejen rundt, så bearbejder han det dygtigt og frembringer et nyttigt redskab til daglig brug. Affaldet fra arbejdet bruger han, når han koger mad, og så spiser han sig mæt; men en stump af dette affald, som ikke dur til noget, et kroget stykke træ, fyldt med knaster, tager han og hugger omhyggeligt til i en ledig stund, og han former det dygtigt som tidsfordriv og gør det til et menneskelignende billede eller får det til at ligne et usselt dyr. Når han så har oversmurt det med mønje og sminke, så dets hud er rød, og har dækket hver plet på det med farve og lavet et hus, der passer til det, så sætter han det op på væggen og gør det fast med nagler. Han sørger altså for, at det ikke skal falde ned, fordi han ved, at det er ude af stand til at hjælpe sig selv; det er jo kun et billede og har brug for hjælp. Men når han beder om ejendom, om giftermål og om børn, undser han sig ikke for at tale til det livløse. Han anråber det skrøbelige om sundhed, han beder det døde om liv, han bønfalder det magtesløse om bistand og det, som end ikke kan tage et skridt, om lykke på vandringen; han beder det, hvis egne hænder intet evner, om evne til at tjene penge, til at virke og til at bruge sine hænder godt.

Krydshenvisning:

2 Mos 3,14

Rom 1,19-21

Krydshenvisning:

5 Mos 4,19

Job 31,26-28

Jer 8,2

JerBr 59-62

Krydshenvisning:

Sl 104,24

Sir 42,16-21

Krydshenvisning:

ApG 17,27

Krydshenvisning:

Rom 1,20

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72

Visd 15,17

Krydshenvisning:

Jer 10,1-15

Visd 15,4-13

JerBr 1-72