Bibelen online

Jeremias' Bog Kapitel 10

Den levende Gud over for de døde gudebilleder

Hør det ord, som Herren taler til jer, Israels hus:

Dette siger Herren:

Lær ikke af folkene,

frygt ikke himmeltegnene;

dem frygter folkene,

men folkenes skikke er tomme!

De fælder et træ i skoven,

håndværkeren bearbejder det med øksen,

han smykker det med sølv og guld,

han fæstner det med søm og hammer,

så det ikke vakler.

Gudebillederne er som fugleskræmsler i en melonmark,

de kan ikke tale,

de skal bæres, de kan ikke gå.

Frygt ikke for dem, de kan ikke gøre ondt,

men de kan heller ikke gøre godt.

Der er ingen som du, Herre,

stor er du,

stort er dit navn i styrke.

Hvem må ikke frygte dig,

du folkenes konge,

det er din ret!

Blandt alle folkenes vismænd

og blandt alle deres konger er der ingen som du.

Alle som én er tåber og dårer,

deres belæring er tom, de er kun træ,

beklædt med sølv,

bragt hjem fra Tarshish,

og med guld fra Ufaz,

et stykke håndværk, guldsmedeværk

klædt i purpur, blåt og rødt,

alt sammen dygtigt arbejde.

Men Herren er den sande Gud,

han er den levende Gud og den evige konge;

for hans vrede skælver jorden,

og folkene kan ikke udholde hans harme.

Sådan skal I sige til dem: »De guder, der ikke skabte himlen og jorden, skal udryddes fra jorden og under himlen.«

I sin kraft skabte han jorden,

i sin visdom grundlagde han verden,

i sin indsigt spændte han himlen ud.

Når han tordner, bruser vandene i himlen,

og han samler skyer fra jordens ender;

han skaber lyn sammen med regn

og slipper stormen løs fra forrådskamrene.

Det menneske, der ikke ved det, er en tåbe.

Enhver guldsmed får skam af sine gudebilleder,

for det, han støber, er løgn; der er ikke ånd i dem.

De er kun tomt blændværk,

de går til grunde, når straffen kommer.

Han, som er Jakobs lod, er ikke som de,

for han er altings skaber,

Israel er den stamme, han ejer,

Hærskarers Herre er hans navn.

Folkets klage og bøn

Tag din bylt op fra jorden,

du, som bor i den belejrede by.

For dette siger Herren:

Se, denne gang

vil jeg slynge

landets indbyggere bort;

jeg sender trængsler over dem,

for at de skal finde mig.

Ve mig for min lidelse,

mit sår vil ikke læges.

Jeg sagde: Det er min sygdom,

den skal jeg bære.

Mit telt er ødelagt, alle bardunerne sprængt,

mine sønner forlod mig, de er her ikke mere;

ingen rejser mit telt igen

og spænder teltdugen ud.

For hyrderne er tåber,

de søger ikke Herren;

derfor lykkes intet for dem,

hele deres hjord er spredt.

Hør lyden af et stort jordskælv,

det kommer fra Nordens land;

det gør Judas byer til ødemarker,

bolig for sjakaler.

Jeg ved, Herre,

at mennesket ikke bestemmer sin vej;

det står ikke i den vandrendes magt

at gøre sine skridt faste.

Tugt mig, Herre, men med måde,

ikke i vrede, så du udsletter mig!

Udøs din harme over de folk,

der ikke kender dig,

og over de slægter,

der ikke påkalder dit navn;

for de har fortæret Jakob, fortæret og gjort ende på ham,

de har lagt hans bolig øde.

Krydshenvisning:

3 Mos 18,3

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Sl 115,7

Es 46,7

JerBr 69

Krydshenvisning:

Jer 32,19

Krydshenvisning:

Åb 15,3-4

Krydshenvisning:

1 Kong 10,22

Krydshenvisning:

Jer 51,15-19

Krydshenvisning:

Jer 51,15-19

Sl 135,7

Sir 43,14

Krydshenvisning:

Jer 51,15-19

Es 45,16

JerBr 24.50

Krydshenvisning:

Jer 51,15-19

Krydshenvisning:

Jer 51,15-19

5 Mos 32,9

Krydshenvisning:

Jer 14,17

Krydshenvisning:

Jer 23,1

Krydshenvisning:

Jer 1,14

Krydshenvisning:

Ordsp 16,9

Krydshenvisning:

Jer 30,11

Sl 6,2

Krydshenvisning:

Sl 79,6-7