Bibelen online

Jeremias' Bog Kapitel 8

Da skal benene af Judas konger, af stormændene, af præsterne, af profeterne og af Jerusalems indbyggere hentes ud af deres grave, siger Herren; de skal spredes ud for sol og måne og hele himlens hær, som de elskede og dyrkede og fulgte og søgte og tilbad; de skal ikke samles sammen og begraves, men blive til gødning på jorden. Alle de, der bliver tilbage af denne onde slægt, vil foretrække døden frem for livet, de, som er tilbage alle de steder, jeg har fordrevet dem til, siger Hærskarers Herre.

Straffen for folkets troløshed

Du skal sige til dem: Dette siger Herren:

Rejser man sig ikke, når man er faldet?

Vender man ikke tilbage, når man er vendt om?

Hvorfor bliver dette folk så i sit frafald?

Hvorfor er Jerusalem evigt utro?

De holder fast ved svig

og nægter at vende om.

Jeg har lyttet og hørt efter,

men de taler ikke sandhed.

Ingen angrer sin ondskab

og siger: »Hvad har jeg dog gjort?«

Alle fortsætter løbet

som heste, der styrter fremad i krigen.

Endog storken på himlen

ved, når tiden er inde;

duen og svalen og droslen

passer selv tiden, når de skal komme.

Men mit folk ved ikke,

hvad Herren har krav på.

Hvordan kan I sige: »Vi er vise,

vi har Herrens lov hos os«?

Nej, skrivernes løgnegriffel

har gjort den til løgn.

De vise er blevet til skamme,

de er grebet af rædsel og bliver fanget.

De forkastede Herrens ord,

hvad hjælper så deres visdom?

Derfor giver jeg deres kvinder til andre,

og deres marker til nye ejere.

Fra den mindste til den største,

alle søger uretmæssig vinding;

fra profet til præst,

alle handler løgnagtigt.

De vil helbrede mit lemlæstede folks datter,

de siger letsindigt:

»Fred, fred!«, skønt der ikke er fred.

De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt;

men skammen føler de ikke,

spotten forstår de ikke.

Derfor skal de falde blandt faldne;

når straffen kommer, skal de snuble,

siger Herren.

Jeg ville høste dem, siger Herren,

men der var ingen druer på vinstokken,

ingen figner på figentræet,

og bladene var visnet.

Jeg gengælder dem efter deres afgrøde.

Hvorfor bliver vi siddende?

I skal samle jer,

vi trækker os ind i de befæstede byer,

og dér bliver vi tilintetgjort;

Herren vor Gud dræber os,

han giver os gift at drikke,

for vi har syndet mod Herren.

Vi håbede på fred, men der kom intet godt,

på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel.

Helt fra Dan høres

hestenes prusten,

ved hingstenes vrinsken

skælver hele landet.

De kommer og æder landet med dets beboere,

byerne med deres indbyggere.

Nu sender jeg

giftslanger imod jer;

dem kan I ikke besværge,

og de skal bide jer,

siger Herren.

Klage over det troløse folks ulykke

En uhelbredelig sorg rammer mig,

mit hjerte er sygt.

Hør skriget fra mit folks datter

i hele det udstrakte land!

Er Herren ikke på Zion,

har det ingen konge?

Hvorfor krænkede de mig med deres gudebilleder,

deres fremmede og tomme guder?

Kornhøsten er forbi, frugthøsten endt,

men vi blev ikke frelst.

På grund af mit lemlæstede folks datter er jeg knust,

jeg sørger, jeg er grebet af gru.

Er der ikke balsam i Gilead,

er der ingen læger dér?

Hvorfor er mit folks datters sår

da ikke blevet lægt?

Gid mit hoved var fyldt med tårer

og mine øjne en tårekilde;

så ville jeg græde dag og nat

over de dræbte hos mit folks datter.

Krydshenvisning:

5 Mos 4,19

Visd 13,2

Krydshenvisning:

Es 1,3

Krydshenvisning:

1 Kor 3,19

Krydshenvisning:

Jer 6,12-15

Krydshenvisning:

Jer 6,12-15

Krydshenvisning:

Jer 6,12-15

Krydshenvisning:

Jer 9,14

Krydshenvisning:

Jer 14,19

Krydshenvisning:

Jer 4,15

Krydshenvisning:

Jer 4,19

Krydshenvisning:

Mika 4,9

Krydshenvisning:

Jer 46,11

Krydshenvisning:

Jer 14,17