Bibelen online

Visdommens Bog Kapitel 19

Det Røde Hav

Men en ubønhørlig vrede forfulgte de ugudelige indtil det sidste; for Gud vidste i forvejen, hvad de siden ville gøre: De ville tillade dem at rejse bort og hurtigt få dem af sted, men så fortryde det og give sig til at forfølge dem. For mens de endnu var midt i sørgetiden og holdt klage ved de dødes grave, kom de på en ny og tåbelig tanke, og dem, de selv indtrængende havde bedt om at rejse, forfulgte de, som om de var flygtet. Den skæbne, de fortjente, drev dem til denne yderlighed, og den kastede glemsel over alt det, der var sket, for at det, der stod tilbage af deres straf, skulle fyldes med endnu flere pinsler, og for at dit folk skulle opleve en underfuld vandring, mens de andre skulle dø på en usædvanlig måde. For hele skabningen blev omformet i sin natur og adlød dine befalinger, for at dine børn kunne blive beskyttet og være i god behold. Man så, at skyen overskyggede lejren, og det tørre land dukkede op af det, der før var vand; af Det Røde Hav kom en vej uden hindringer, en slette med frodigt græs af de vilde bølger. Dér gik de over, hele det folk, som var beskyttet af din hånd, og som havde fået overvældende undere at se. De færdedes jo som heste på græs og sprang rundt som lam, og de lovpriste dig, Herre, som havde udfriet dem. For de huskede endnu, hvad der var sket, mens de boede i det fremmede, hvordan jorden i stedet for at bringe landdyr til verden frembragte myg, og floden i stedet for vanddyr udspyede en mængde frøer. Senere så de også fugle blive til på en ny måde; det var, dengang deres sult fik dem til at bede om overdådig føde, for op af havet steg der vagtler, som skulle stille dem tilfreds.

Da straffen ramte synderne, skete det ikke uden forudgående varsler i form af voldsom lynild. For de led med rette på grund af deres egen ondskab; de havde jo lagt det værste fremmedhad for dagen. Andre havde afvist dem, der kom til dem og ikke kendte dem; men disse mennesker havde gjort fremmede, der gjorde godt mod dem, til slaver. Og ikke nok med det: De andre vil der blive holdt dom over, fordi de modtog fremmede fjendtligt; men dissse tog først imod med velkomstfester for siden at give sig til at plage dem, der allerede havde fået del i de samme rettigheder som de selv, med frygtelige byrder. Da blev de også ramt af blindhed, ligesom de andre blev det ved den retfærdiges dør, dengang et dybt mørke lagde sig over dem, og de hver især måtte famle sig frem til deres egen dør.

At det var elementerne, der skiftede karakter indbyrdes – ligesom tonerne på en citer ændrer rytme, skønt lyden stadig er den samme – det kan man tydeligt se, når man iagttager det, som gik for sig: Landdyr ændrede sig og blev til vanddyr, og dyr, der svømmer, begav sig op på land. I vandet brændte ilden med endnu større styrke, og vandet glemte sin natur, at slukke ild; omvendt gjorde flammerne det ikke af med kødet på de modstandsløse dyr, som gik omkring, og de smeltede heller ikke den guddommelige føde, selv om den af naturen smeltede lige så let som is. I alt, hvad der skete, Herre, ophøjede du dit folk og herliggjorde det, aldrig tabte du det af syne, men stod ved dets side på hver en tid og hvert et sted.

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Makk 6,14

Krydshenvisning:

Visd 16,2

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Mos 13,21-22

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Mos 15,1-21

Sl 114,1-8

Es 63,13

Mal 3,20

Krydshenvisning:

2 Mos 7,26-8,15

Krydshenvisning:

Visd 16,2

Krydshenvisning:

Sl 77,19

Note:

Andre: Sodomitterne.

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Note:

den retfærdiges: Lots.

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Visd 16,17-23

Krydshenvisning:

Visd 16,17-23