Bibelen online

Anden Mosebog Kapitel 13

Usyrede brød og førstefødselsoffer

Herren talte til Moses og sagde: »Du skal hellige mig alle førstefødte. Alt det første, der kommer ud af moderlivet hos israelitterne, skal tilhøre mig; det gælder både mennesker og kvæg.«

Moses sagde til folket: Husk denne dag, da I drog ud af Egypten, af trællehuset, for med stærk hånd førte Herren jer ud herfra: I må ikke spise syrnet brød. I dag, i måneden abib, drager I ud. Og når Herren fører dig til kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, hivvitternes og jebusitternes land, som han lovede dine fædre at give dig, et land, der flyder med mælk og honning, skal du følge denne skik i denne måned. Syv dage skal du spise usyrede brød, og på den syvende dag skal du fejre festen for Herren. De syv dage skal der spises usyrede brød, og i hele dit land må der intet syrnet brød og ingen surdej findes hos dig. På den dag skal du sige til din søn: »Det er på grund af det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten.« Du skal have det som et tegn på din hånd og som et erindringsmærke på din pande, for at Herrens lov må være på dine læber; for med stærk hånd førte Herren dig ud af Egypten. Hvert år skal du overholde denne forordning til den fastsatte tid.

Når Herren fører dig til kana'anæernes land og giver dig det, sådan som han tilsvor dig og dine fædre, skal du overgive alt det første, der kommer ud af moderlivet, til Herren. Alle førstefødte handyr af dit kvæg skal tilhøre Herren. Det førstefødte æsel kan du frikøbe med et stykke småkvæg; vil du ikke frikøbe det, skal du brække halsen på det. Enhver førstefødt blandt dine sønner skal du frikøbe. Når din søn i fremtiden spørger dig: »Hvad betyder dette?« skal du svare ham: »Med stærk hånd førte Herren os ud af Egypten, af trællehuset. Da Farao gjorde sig hård og ikke ville lade os gå, slog Herren alle førstefødte i Egypten ihjel, både af mennesker og af kvæg. Derfor bringer jeg det første handyr, der kommer ud af moderlivet, som offer til Herren, og jeg frikøber hver førstefødt blandt mine sønner.« Det skal være et tegn på din hånd og et mærke på din pande, for med stærk hånd førte Herren os ud af Egypten.

Udfrielsen fra Egypten

Dengang Farao lod folket gå, førte Gud dem ikke ad vejen til filistrenes land, skønt det var den korteste; for Gud tænkte: »Bare folket ikke fortryder og vender tilbage til Egypten, når de oplever krig.« Derfor førte Gud dem ad en omvej gennem ørkenen til Sivhavet. I række og geled drog israelitterne op fra Egypten. Moses tog Josefs ben med sig, for Josef havde taget israelitterne i ed og sagt: »Når Gud tager sig af jer, skal I bringe mine ben med jer op herfra.« Så brød de op fra Sukkot, og de slog lejr i Etam på grænsen til ørkenen. Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en ildsøjle for at lyse for dem, så de kunne gå både dag og nat. Skysøjlen fjernede sig ikke fra folket om dagen og ildsøjlen ikke om natten.

Krydshenvisning:

2 Mos 22,28

Luk 2,23

Krydshenvisning:

2 Mos 12,33-34

Bar 2,11

Krydshenvisning:

2 Mos 12,2

Krydshenvisning:

1 Mos 15,18

2 Mos 3,8

Krydshenvisning:

2 Mos 12,15-16

Krydshenvisning:

1 Kor 5,8

Krydshenvisning:

5 Mos 6,8 11,18

Krydshenvisning:

2 Mos 12,26-29

Krydshenvisning:

2 Mos 12,26-29

Krydshenvisning:

1 Mos 50,25

Jos 24,32

Hebr 11,22

Sir 49,15

Krydshenvisning:

2 Mos 40,36-38

4 Mos 9,15-23

Sl 78,14

1 Kor 10,1

Visd 19,7

Krydshenvisning:

2 Mos 40,36-38

4 Mos 9,15-23

Sl 78,14

1 Kor 10,1

Visd 19,7