Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 6

Forbudet mod jødiske skikke og vanhelligelsen af templet

Ikke lang tid efter sendte kongen atheneren Geron for at tvinge jøderne til at opgive de fædrene love og ikke mere leve efter Guds love. Han skulle også besudle templet i Jerusalem og opkalde det efter Den olympiske Zeus og ligeledes opkalde templet på Garizims bjerg efter Zeus, gæstevenskabets beskytter, sådan som dette steds indbyggere havde ansøgt om. Ondskabens hærgen var frygtelig og på alle måder forfærdelig. For hedningerne fyldte templet med udsvævelser og vilde fester, forlystede sig med skøger og lå med kvinder på det hellige område, og de medbragte desuden ting, som ikke måtte findes dér. Brændofferalteret var fyldt med ofre, som ikke var tilladt, men ifølge lovene var forbudt.

Det var hverken tilladt at holde sabbatten eller de fædrene fester eller overhovedet at bekende sig som jøde. Jøderne blev hver måned på kongens fødselsdag med hård tvang drevet til at deltage i hedenske offermåltider, og da Dionysosfesten fandt sted, blev de tvunget til at bære efeu og deltage i processionen for Dionysos. På Ptolemæus' forslag blev det besluttet, at der i de græske nabobyer skulle anvendes samme fremgangsmåde mod jøderne; de skulle tvinges til at deltage i hedenske offermåltider, og de, der ikke ville gå over til de græske skikke, skulle slås ihjel.

Nu kunne man se den elendighed, der herskede: To kvinder blev slæbt frem, fordi de havde ladet deres drenge omskære; man hængte spædbørnene ved deres bryst og førte dem i fuld offentlighed omkring i byen og styrtede dem til sidst ned fra muren; andre jøder, der havde samlet sig i hulerne nærved for at fejre den syvende dag i hemmelighed, blev angivet til Filip og brændt til døde, fordi de af respekt for højtidsdagens hellighed undlod at forsvare sig.

Jeg beder dem, der læser denne bog, om ikke at blive modløse over ulykkerne, men at betragte straffene som noget, der ikke sigter mod vort folks undergang, men mod dets tugtelse. Det er jo i sig selv en stor velgerning, at de gudløse ikke tilstås lang tid, men straks får deres straf. For når det gælder de andre folkeslag, venter Herren langmodigt med at straffe de gudløse, indtil deres synder har nået deres fulde mål; men når det gælder os, har han besluttet det anderledes, for at han ikke først skal straffe os, når vores synder har nået deres yderste grænse. Derfor tager han aldrig sin barmhjertighed fra os, og selv om han tugter sit eget folk med ulykke, lader han det dog ikke i stikken. Lad dette være sagt til påmindelse; efter disse få ord vender vi tilbage til beretningen.

Eleazars martyrdød

Eleazar var en af de førende skriftlærde, en mand af høj alder og med smukke ansigtstræk. Ham tvang man til at åbne munden for at få ham til at spise svinekød. Men han foretrak en ærefuld død frem for et liv i urenhed, og efter at have spyttet kødet ud gik han villigt hen til torturstedet; sådan måtte alle gå, der standhaftigt afviste det, som det end ikke af kærlighed til livet er tilladt at spise. Men de, der var sat til at sørge for det lovstridige offermåltid, tog manden, som de havde kendt i mange år, til side og opfordrede ham til at tage noget kød, som det var tilladt ham at spise, og som han selv havde tilberedt, og så foregive, at han spiste af det offerkød, som kongen havde forordnet; gjorde han det, ville han slippe for dødsstraffen og på grund af det gamle venskab med dem få en skånsom behandling. Men han anstillede en ædel betragtning, værdig for hans høje alder og den anseelse, den gav, for de fornemme grå hår, han havde fået, og for det forbilledlige levned, han havde ført siden barndommen, ja, endnu mere: værdig for den hellige og gudskabte lov. Altså svarede han straks, idet han bad dem om at sende ham til dødsriget: »Det er ikke værdigt for en i vores alder at foregive noget, så mange af de unge kunne antage, at den halvfemsårige Eleazar var gået over til hedenskab; de kunne af mit hykleri og den korte og stakkede tid, jeg endnu har at leve, blive vildledt af mig, og selv ville jeg pådrage mig urenhed og besmittelse i min alderdom. For selv om jeg også i øjeblikket undslipper straffen fra mennesker, vil jeg dog hverken som levende eller som død kunne flygte fra den Almægtiges hånd. Derfor vil jeg nu modigt skilles fra livet og således vise mig min høje alder værdig, og jeg vil efterlade de unge et ædelt eksempel på beredvilligt og tappert at dø en smuk død for de ærværdige og hellige love.« Da han havde sagt det, gik han straks til torturstedet.

Men de, som kort forinden havde vist ham velvilje, forvandlede nu velviljen til modvilje, fordi de måtte betragte de førnævnte ord som udslag af vanvid. Da Eleazar var ved at dø af slagene, udstødte han et suk og sagde: »Herren besidder den hellige kundskab og ved, at skønt jeg kunne slippe for dødsstraffen, udholder jeg mishandlinger og frygtelige pinsler på kroppen, men lider også gerne dette i sjælen, fordi jeg frygter ham.« Således døde han og efterlod dermed ikke blot de unge, men også de fleste af folket et eksempel på ædel holdning og et minde om heltemodig handling.

Note:

atheneren Geron: navnet betyder »gammel mand«, og Göttingerudgaven har det med lille begyndelsesbogstav: en gammel athener.

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

Note:

havde ansøgt om: rettelse ud fra sammenhængen. Göttingerudgaven har traf sig at være.

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

1 Makk 1,54

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-64

1 Makk 2,31-38

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

5 Mos 8,2-5

Sl 118,18

Ordsp 3,11-12

Tob 13,5 13,9

Visd 11,9-10 12,22

1 Kor 11,32

Hebr 12,5-11

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

5 Mos 8,2-5

Sl 118,18

Ordsp 3,11-12

Tob 13,5 13,9

Visd 11,9-10 12,22

1 Kor 11,32

Hebr 12,5-11

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

5 Mos 8,2-5

Sl 118,18

Ordsp 3,11-12

Tob 13,5 13,9

Visd 11,9-10 12,22

1 Kor 11,32

Hebr 12,5-11

1 Mos 15,16

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

5 Mos 8,2-5

Sl 118,18

Ordsp 3,11-12

Tob 13,5 13,9

Visd 11,9-10 12,22

1 Kor 11,32

Hebr 12,5-11

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

5 Mos 8,2-5

Sl 118,18

Ordsp 3,11-12

Tob 13,5 13,9

Visd 11,9-10 12,22

1 Kor 11,32

Hebr 12,5-11

Es 54,7-10

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

1 Makk 1,62-63

3 Mos 11,7-8

Krydshenvisning:

1 Makk 1,62-63

Krydshenvisning:

Visd 16,15

Hebr 10,31