Tornekrone. Foto: Shutterstock.
Kongekronen er et stærkt symbol på magt. Selvom Jesus' tornekrone var en hån, står den – ligesom korset – som et trodsigt symbol på kærlighedens almagt. Foto: Shutterstock.

29.05.2019 Af Thomas Godsk Larsen

Fem bibeltekster om magt

Den 26. maj valgte vi 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og Grundlovsdag skal vi stemme om, hvem der skal have magten i Danmark de næste fire år. Men hvad siger Bibelen om magt; om Guds magt over for magten hos konger, kejsere og øvrighed? Læs fem bibeltekster om magt – og find flere selv

Ingen magt uden Guds visdom

Længsel efter visdom fører altså til kongelig magt; derfor, hvis I glæder jer over trone og scepter, I magthavere over folkeslag, så skal I ære visdommen, for at jeres kongemagt må vare evigt. Visdommens Bog 6,20-21

Visdommens Bog er en af de apokryfe skrifter i Det Gamle Testamente, der menes at være blevet til i de sidste århundreder f.Kr. Den er formet som en tale af kong Salomon til de hedenske konger. Budskabet i tekststykket, som i hele Visdommens Bog, er, at magthaverne kun kan bevare deres magt ved at opnå indsigt i den guddommelige visdom og handle retfærdigt efter den. Så ingen sand magtudøvelse uden Guds visdom, heller ikke for hedenske konger.

Verdslig vs. himmelsk magt

"Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" Matthæusevangeliet 22,21

Nogle farisæere og herodianere forsøger at fange Jesus i ord, da de spørger ham, om det er tilladt at give kejseren skat. Jesus beder dem vise ham den mønt, man betaler skat med – en romersk mønt med kejserens billede. Og så falder svaret: De skulle betale både til kejseren og til Gud. Jesus siger, at de skal give det, der tilhører kejseren, tilbage til kejseren, og det, der tilhører Gud, tilbage til Gud. Men hvad vil det sige at give Gud det, der tilhører ham? Og kommer al magt, også kejserens, i virkeligheden fra Gud? Skriftstedet har været udgangspunkt for mange gode prædikener i kirken, og det har haft en lang virkningshistorie; fra kirkefædrene til Luthers tanker om Guds magt over for den verdslige øvrighed og videre til moderne diskussioner om forholdet mellem stat og kirke.

At underordne sig

”Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud.” Romerbrevet 13,1

Her toner Paulus rent flag: Al magt kommer fra Gud. Skriftstedet bliver en hjørnesten i Martin Luthers skrift ”Den verdslige øvrighed og lydighedens grænse” fra 1523, som kommer til at præge protestantismens syn på magt og øvrighed. Luther vil vise, at øvrigheden er en ordning, Gud har indstiftet til straf for dem, der øver ondt, og til beskyttelse af de lovlydige. Da øvrigheden er Guds ordning, skal kristne adlyde den og så vidt muligt holde den fast på at øve ret og retfærdighed, skriver han. Allerede i Oldkirken hørte bøn for dem, der havde magt (Første Timotheusbrev 2,1-6), til i gudstjenesten. I Folkekirken i dag beder vi også for øvrigheden, for eksempel i kirkebønnen ”Reger og styr vor øvrighed således, at den ikke hindrer, men fremmer den lydighed, vi skylder dig, og at vi under et sådant styre må få velsignelse og lykke i landet.”

Det faste holdepunkt

Min Gud, red mig fra ugudeliges magt,
fra uretfærdiges og undertrykkeres hånd!
For du, Herre, er mit håb,
fra min ungdom var du min tilflugt, Herre,
fra fødslen har jeg støttet mig til dig,
det var dig, der tog mig fra moders liv,
min lovsang gælder altid dig.

Salmernes Bog 71, 4-6

Hvor søger salmisten hen, når de ugudelige udøver deres magt, og undertrykkernes åg bliver for tungt? Mod Gud, sin ungdoms håb, sin fødsels ophav!

Kærlighedens almagt

”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” Matthæusevangeliet 28,18-19

Dåbs- og missionsbefalingens ord lyder, hver gang et barn døbes i den danske folkekirke. Da Jesus siger ordene, står han blandt sine disciple med mærkerne af sin korsfæstelse i hænder, side og fødder. Umiddelbart ligner han alt andet end en almægtig konge. Så hvad er det for en almagt, Jesus taler om, når han siger: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden”? Og hvilket almagt er villig til at lade sig såre og derfor også bliver det? Guds kærlighed, svarer kristendommen. Jesus har åbenbaret Guds almagt som en kærlighedens almagt, der besejrer døden og tilmed får det sidste ord: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Derfor er korset det centrale kristne symbol; panten på den sårbare kærlighed og det håb, der er knyttet til den.

Har du prøvet Bibelens online søgefunktion? Tast det ord, du vil søge på i Bibelen, fx ”magt”, og dyk ned i Bibelens univers. Klik her